Charlotte nedbryder sprogbarrieren i vuggestuen

Billede af Charlotte
Charlotte Oxholm Ørum ved siden af æsken med de mange sprogkort med billeder. På de tre farvede kort står (på forskellige sprog): "Dit barn har slået sit hoved i dag", "Vi holder fastelavn den ___. Dit barn må gerne blive klædt ud", og "Har leget godt i dag".
Pædagogstuderende Charlotte Oxholm Ørum har udviklet et nyt værktøj, som giver pædagoger mulighed for at kommunikere med forældre, der hverken taler dansk eller engelsk

”Husk at tage bleer med i morgen”.

”Får dit barn morgenmad”?

”Vi har lukkedag på fredag. Dit barn kan blive passet i en anden institution”.

”Dit barn har været rigtig glad hele dagen”.

Den slags udsagn er hverdag i enhver vuggestue. Men hvad nytter det, hvis pædagogen taler til en flygtningemor eller –far, der kun kan tale arabisk eller somali?

Det spørgsmål blev hurtigt nærværende for Charlotte Oxholm Ørum, da hun kom i praktik i vuggestuen Krudtuglen i Struer.

Computeroversættelse duer absolut ikke

”Vi prøvede at kommunikere på mange måder. Mundaflæsning. At pege på tøj, som børnene skal have med. Men generelt lykkedes det ikke. Vi prøvede så med Google Translate-programmet, men fandt ud af, at dét absolut ikke er god ide, for selv om programmet somme tider rammer plet, så er der samtidig en stor risiko for, at computeroversættelsen kan give anledning til nogle forfærdelige misforståelser”, siger den 30-årige pædagogstuderende, der har gennemført det meste af uddannelsen på VIA i Horsens. I sommeren 2015 flyttede hun til VIA Campus Holstebro og bosatte sig i Struer sammen med kæresten Thomas og deres tre sammenbragte børn.

Lidt efter lidt dukkede en idé op for Charlotte.

Hun begyndte at fremstille nogle kort med en tegning af den genstand, der skulle kommunikeres om. For eksempel en flyverdragt, som forældrene skal medbringe næste dag. På kortet skrev hun samtidig et kort udsagn eller ja-/nejspørgsmål på dansk.

”Nu manglede jeg at få de danske sætninger oversat til de sprog, vi har brug for i Krudtuglen: Tyrkisk, arabisk, somali, spansk og tamilsk, og desværre har vi ikke adgang til tolke”, fortæller Charlotte.

Hun gik i gang med at undersøge sin store omgangskreds, og det lykkedes for hende at finde hjælp til oversættelse af alle sprogene.

Oversættere findes i Charlottes netværk

”Moderen til en af min søns kammerater hjalp med arabisk. En kollega til min søns onkel oversatte til tyrkisk. Og jeg kom i tanker om en somalisk pige, som jeg for mange år siden gik i folkeskole med i Aarhus. Vi har ikke været i kontakt i årevis, men jeg fandt hende på Facebook og opdagede, at hun nu bor i London. Hun var villig til at oversætte fra dansk til sit modersmål”, beretter Charlotte.

De efterhånden mange kort forsynede Charlotte med farvekoder og organiserede dem i nogle æsker, så de relevante var lette at finde. Og det hjalp straks på samarbejdet med de tosprogede forældre.

”Det er tydeligt, at forældrene sætter pris på det. De får følelsen af, at vi vil dem mere end bare ’godmorgen’ og ’farvel’, og vi kan ved hjælp af kortene klare massevis af informationer og småproblemer”.

Men alle problemer var ikke løst, opdagede Charlotte. Pædagogerne havde en fornemmelse af, at en lille pige ikke fik morgenmad hjemmefra. Det spurgte pædagogerne moderen om ved hjælp af kortene, men det viste sig, at hun er analfabet og derfor ikke kan læse sit modersmål. Heldigvis kunne den lille piges far læse, og morgenmadsproblemet er nu løst.

Næste skridt?

Charlotte Oxholm Ørum synes, hendes ide er enkel og indlysende, og at den har bevist sit værd. To af de tre sæt kort, hun har fremstillet, lader hun stå i Krudtuglen, når praktikken er færdig, mens hun selv beholder det tredje sæt.

”Jeg kunne godt tænke mig at videreudvikle ideen. Der kan sagtens laves flere kort med udsagn, der er brug for i vuggestuens hverdag, og en vild tanke kunne være at finde på en løsning, der kombinerer kortene med en lydfil, der afspiller en talt sætning på det relevante sprog. Sådan kunne problemet med analfabeter løses”, lyder det fra Charlotte, der afslutter sin pædagoguddannelse i januar 2017.

Hun overvejer samtidig, om ideen kan udbredes til en bredere kreds. Måske ved hjælp af studentervæksthuset på VIA Campus Holstebro eller måske ved at kontakte et forlag.