Danske gymnasier kan lære af Canada

henrik-stidsholt-rasmussen
På billedet ses vicerektor fra Egaa Gymnasium Henrik Stidsholt Rasmussen.  
Vicerektor fra Egaa Gymnasium ved Aarhus er vendt hjem med ny inspiration til det daglige arbejde efter en vidensrejse til Ontario i Canada, som VIA University College havde arrangeret. Henrik Stidsholt Rasmussen finder det inspirerende, at canadiske gymnasielærere samarbejder meget tæt om den enkelte elevs læring og arbejder målrettet med data, feedback, forventningsafstemning og ledelse. 

Den nye gymnasiereform kræver, at gymnasierne skal løfte eleverne endnu mere fagligt. På den baggrund er stadig flere gymnasier begyndt at interessere sig for at supplere sin hastige udvikling med professionelle læringsfællesskaber som arbejdsform. Som inspiration bliver der i stor stil skelet til Canada, hvor netop tæt lærersamarbejde om den enkelte elevs læring har skabt positive resultater over de seneste 15 år.

Et af de gymnasier, der har hentet inspiration i Canada, er Egaa Gymnasium ved Aarhus. Vicerektor Henrik Stidsholt Rasmussen fra Egaa Gymnasium har således været på en uges vidensrejse til delstaten Ontario, der blandt andet omfatter Toronto. Og han er vendt hjem med masser af relevante indsigter til en dansk kontekst i bagagen.

”Ontario er større end Danmark, og mange skoler har 80 forskellige nationaliteter. Derfor er udfordringerne med elevernes læring større i Canada end herhjemme, og vi kan ikke overføre deres model en til en. Men jeg fik stort udbytte af vidensrejsen til Ontario, hvor vi besøgte tre secondary schools, der kan sammenlignes med gymnasier. Inden besøgene var vi blevet klædt på med oplæg, litteratur og øvrigt input om samarbejde i professionelle læringsfællesskaber,” fortæller Henrik Stidsholt Rasmussen.

Såvel vidensrejsen som forberedelsen til turen var arrangeret af professionshøjskolen VIA University College, som i øjeblikket oplever stor interesse fra gymnasier, erhvervsskoler og øvrige ungdomsuddannelser for at blive klædt på til at organisere sig med professionelle læringsfællesskaber. 

VIA har i forvejen efteruddannet et stort antal grundskolelærere og skoleledere i professionelle læringsfællesskaber og haft folkeskolelærere og -ledere fra blandt andet Aarhus Kommune med til Ontario i kølvandet på folkeskolereformen.

Data om den enkelte elev bør spille større rolle

”Undersøgelser, forskning og erfaringer fra blandt andet Canada, Australien og New Zealand dokumenterer, at professionelle læringsfællesskaber er en vigtig nøgle i forhold til at få bugt med chanceulighed blandt eleverne og løfte deres læring. Og særligt de canadiske skolers måde at arbejde på er relevant for Danmark. Derfor var jeg optaget af at komme til Ontario og kigge gymnasielærere og -elever i kortene,” lyder det fra Henrik Stidsholt Rasmussen.

Han fandt det særligt inspirerende at opleve, hvor tæt lærerne i Ontario samarbejder om den enkelte elev, og hvordan de bruger data i en bred forståelse til at løfte den enkelte elev til det højest mulige niveau – ikke mindst elever, der kommer fra andre lande eller har sociale udfordringer.

”Data handler ikke kun om karakterer og testresultater. Der ligger meget nyttig viden i mere kvalitative former for data. Med inspiration fra Canada tænker jeg, at vi på de danske gymnasier bør være mere opmærksomme på, hvor vi kan finde brede data, der kan hjælpe til at løfte den enkelte elev dér, hvor data viser, at det halter,” fastslår Henrik Stidsholt Rasmussen.

Han peger på, at for eksempel portfolier og elevprodukter kan give glimrende indsigt i den enkelte elevs udfordringer.

Mål og processer for læring afstemmes med eleverne

Henrik Stidsholt Rasmussen mener tillige, at der er inspiration at hente i den måde, canadiske lærere arbejder med feedback.

”Eksempelvist er gymnasierne i Ontario optaget af feedback på skriftlige opgaver, hvor der er udviklet forskellige feedback-formater, så eleverne går i dialog med læreren og selv indgår i feedback på opgaven, hvilket fører til refleksioner og gør den enkelte elev klogere,” fremhæver Henrik Stidsholt Rasmussen.

Han finder det tilsvarende interessant og relevant at have fået indsigt i, hvordan skolerne i Ontario arbejder med forventninger og mindset hos eleverne.

”De lærere, vi fulgte i deres undervisning og talte med i Ontario, understregede, at det er med til at løfte eleverne, når lærerne bruger ressourcer på at gøre målene for dagens undervisning og opgaver meget klar for eleverne og også gør det tydeligt, hvilke processer – opdelt i delelementer og delmål – eleverne skal igennem for at nå hen til resultatet. Metoden giver eleverne viden om, hvad der skal til for at lære det ønskede, og dér tænker jeg, at vi kan lade os inspirere i Danmark. Særligt gavner fremgangsmåden de elever, der underpræsterer i forhold til deres faktiske niveau,” siger Henrik Stidsholt Rasmussen.

Vicerektoren fra Egaa Gymnasium er også inspireret af, at lærerne i Ontario gør meget ud af at hænge materialer op i klasselokalet – særligt for at understøtte de elever, der lærer bedst gennem visuelt input.   

”De artefakter, de canadiske lærere bruger, er eksempeltvist papirer med procesbeskrivelser delt op i mål og delmål samt gode råd til ting at prøve eller overveje. Alt sammen er noget, eleverne kan bruge til at stimulere deres læring,” forklarer Henrik Stidsholt Rasmussen.

Stort fokus på fælles kompetenceudvikling

Der blev også hentet en del ledelsesmæssig læring på vidensrejsen til Canada.

”Jeg blev meget inspireret af at se, hvordan gymnasierne i Ontario arbejder med efteruddannelsesstrategier og i udstrakt grad prioriterer, at de lærere, der samarbejder om en klasse eller studieretning, får kompetenceudvikling sammen. Det afgørende er, at den enkelte lærer ikke står alene med ansvaret for at løfte sin klasses niveau. Erfaringerne fra Canada er netop, at et tæt lærersamarbejde er en af de mest udslagsgivende faktorer for at løfte eleverne – naturligvis suppleret af ledelsesopbakning,” beretter Henrik Stidsholt Rasmussen.

Han føler sig overbevist om, at de danske gymnasielærere gerne vil samarbejde endnu tættere i dagligdagen om den enkelte elevs læring – hvis det bliver understøttet af ledelsen på det enkelte gymnasium som en prioritering og med kompetenceudvikling.

”Jeg vil helt klart dele oplevelserne fra Ontario med ’min’ lærergruppe. Selvfølgelig vil jeg ikke komme og sige, at jeg har fundet de vises sten i Ontario, for det har jeg ikke. Og jeg vil heller ikke præsentere inputtet fra Ontario som en model, vi skal adoptere. Men jeg tænker bestemt, at noget af dét, der har skabt positive resultater i Ontario, er værd at drøfte og lade os inspirere af på både ’mit’ gymnasium og andre gymnasier og ungdomsuddannelser herhjemme,” siger Henrik Stidsholt Rasmussen og fortsætter:

”Folkeskolereformen betyder eksempelvist, at vi snart får elever, der kommer fra skoler, hvor professionelle læringsfællesskaber har været et vigtigt indsatsområde. I den sammenhæng ser jeg professionelle læringsfællesskaber som en yderst relevant vej at gå på de danske ungdomsuddannelser.

Både elever og lærere bliver dygtigere af PLF

Klaus Ernst Hansen, der er uddannelsesleder for efter- og videreuddannelserne inden for pædagogik hos VIA University College, fremhæver, at professionelle læringsfællesskaber er en velegnet arbejdsform for gymnasielærere, fordi de generelt er drevet af en begejstring for faget og af glæden ved at se elever flytte sig.

Endnu et plus er, at professionelle læringsfællesskaber giver de involverede lærere selv ny læring og dermed redskaber til at udvikle og forandre egen praksis i undervisningen.

”Der er evidens for, at professionelle læringsfællesskaber har positiv effekt som måde at tilrettelægge arbejdet på, og at organisationsformen skaber progression i elevers læring og trivsel. Det er en samarbejdsform, hvor gymnasielærere kontinuerligt udvikler deres faglige undervisning gennem kollaborativ professionsudvikling, optimerer mulighederne for at praktisere almendannelse og forbereder de unge til videregående uddannelse,” betoner Klaus Ernst Hansen.

Hans kollega Torben Kirkegaard, der hos VIA er tovholder på vidensrejserne til Ontario, oplyser, at professionelle læringsfællesskaber særligt har fokus på at give svar på følgende fire spørgsmål: 1. Hvad har betydning for elevernes læring, udvikling og trivsel? 2. Hvad ønsker vi, at eleverne skal lære? 3. Hvordan ved vi, at eleverne er i læring? 4. Hvad gør vi, når eleverne ikke lærer?

Yderligere oplysninger fås hos:

Klaus Ernst Hansen, uddannelsesleder ved VIA University College.
Mobiltelefon: 87 55 18 02.
E-mail: keh@via.dk

Torben Kirkegaard, leder og tovholder på vidensrejser til Canada hos VIA University College.
Mobiltelefon: 87 55 19 26.
E-mail: toki@via.dk

Vicerektor Henrik Stidsholt Rasmussen, Egaa Gymnasium.
Telefon: 89 12 42 58.
E-mail: hr@egaa-gym.dk