Europæisk uddannelsessamarbejde kræver vedholdende toplederfokus

Rektor Harald Mikkelsen
Rektor Harald Mikkelsen.   Foto: Arkiv
Det gavner både studerende, medarbejdere, institution og samfund at deltage i europæisk uddannelsessamarbejde. Og toplederfokus at komme i gang og fastholde fokus.

Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?

Det giver mening på mange niveauer. Helt overordnet bidrager det til at øge samhørigheden i Europa, og det er der stærkt brug for i disse tider. Det styrker også fællesskab og faglighed på tværs af kulturer og spreder ny viden både ind i og ud af vores institution. Vi har i Danmark en stærk uddannelsestradition, men det er en stor fejl at tro, at Danmark er verdensmester i uddannelse. Vi skal styrke kvaliteten af de danske uddannelser, og det kræver, at vi indgår i den byttehandel, som europæisk uddannelsessamarbejde er. Deltagelse i dét samarbejde er derfor efter min mening et grundvilkår. Det gavner samtidigt vores institutions engagement i forskning, udvikling og innovation, fordi vi via uddannelsessamarbejdet møder og bliver inspirereret af andre, som også er gode til forskning, udvikling og innovation. 

Hvordan kommer man i gang?

Der er efterhånden stablet ret gode rammevilkår på benene via eksempelvis Erasmus+. Vi sender mange undervisere afsted på ugeophold på uddannelsesinstitutioner i udlandet via programmet, og interessen er markant stigende. 40 undervisere står lige nu i kø for at komme afsted. Det er meget glædeligt, at så mange medarbejdere har fået øjnene op for det voldsomt inspirerende i at komme ud og få en indsprøjtning med ny viden. De kommer også tilbage med et større netværk, og dermed bliver det lettere efterfølgende at arrangere udlandsophold for vores studerende.

Som institution har vi fået mange gode kontakter ved at deltage i internationale uddannelseskonferencer. At lave en sommerskole for europæiske og andre internationale studerende kan også være et godt sted at starte - og stadig flere unge søger det format. Vi har lige ansat en koordinator for sommerskoler.

For vores institution har det også været vigtigt fra starten at sikre, at vores nære samarbejde med små og mellemstore virksomheder er tænkt med ind, når vi indgår i europæiske uddannelsessamarbejder. Når man går i gang, er det værd at tænke langsigtet. Vi har erfaret, at en lang og stædig indsats betaler sig. I cirka 20 år har vi investeret målrettet i eksport af uddannelser til eksempelvis Rumænien og Kina. I mange år gik det langsomt, men nu er der stor og voksende efterspørgsel. Den slags kan måske være svært for en mindre institution, men så kan man gå sammen med andre institutioner. Det gør vi også om større satsninger.

Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering? 

Uanset om man indgår i europæisk uddannelsessamarbejde i lille eller stor skala, er det vigtigt at opbygge en samhørighed på institutionen om opgaven. Hele institutionen skal involveres, og indsatsen skal forankres på alle niveauer for at opnå en samlet succes. Det er løbende en opgave for topledelsen at sørge for, at hele ledelseskæden anser det her for vigtigt.

Som topleder skal man også være villig til at levere et personligt engagement. Jeg og især vores prorektor er med jævne mellemrum med ude og besøge vores samarbejdspartnere i udlandet. Mødet og håndtrykket med ledelsen dér er ofte af stor betydning. Jeg vil også anbefale, at man som organisation opstiller fælles mål for at sikre, at alle arbejder i samme retning. Vi har målsætninger for de enkelte fakulteter og områder, og internationalt uddannelsessamarbejde står også indskrevet i vores vision.

 

Debatindlægget blev bragt den 28. februar 2017 på ufm.dk.