Flere år med omprioriteringsbidraget øger lokal mangel på arbejdskraft

Billede af Peter Sørensen
Horsens-borgmester Peter Sørensen, der er bestyrelsesformand for VIA University College, er sammen med de øvrige ni socialdemokratiske borgmestre i Region Midtjylland afsender på nedenstående debatindlæg mod at videreføre omprioriteringsbidraget på uddannelser. Foto: Arkiv
Regeringens finanslovsforslag med fortsatte besparelser på uddannelser rammer mulighederne for vækst og velfærd i mindre kommuner og punkterer visionerne om et Danmark i balance.

Regeringen har fremlagt sit forslag til finanslov for de kommende år. Igen er der – trods et pænt økonomisk råderum i Danmark – lagt op til, at landets uddannelsesinstitutioner skal spare to procent årligt frem til og med 2022 gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Som borgmestre i en række midtjyske kommuner er vi bekymrede over konsekvenserne. Vi frygter, at endnu fire år med omprioriteringsbidraget vil medføre mangel på den kvalificerede arbejdskraft, som er alfa og omega for at sikre vækst, velfærd og udvikling lokalt. Og vi forudser, at ambitionerne om et Danmark i balance er i overhængende fare.

Konkret ser vi en betydelig risiko for, at langt færre penge til at uddanne fremtidens arbejdskraft vil tvinge erhvervsskolerne, erhvervsakademierne, gymnasierne, vores regionale professionshøjskole og øvrige uddannelsesinstitutioner til at slække på uddannelseskvaliteten – blandt andet ved at reducere antallet af undervisningstimer – og til at lukke lokale udbud af uddannelser.

Konsekvensen vil være øgede vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt veluddannede lærere, sygeplejersker, pædagoger, ingeniører, bygningskonstruktører, håndværkere og andre centrale faggrupper – særligt til de mindre kommuner.

Sparekrav lukker lokale uddannelsessteder

I vores midtjyske region er professionshøjskolen VIA University College en af de væsentlige leverandører af nyuddannet arbejdskraft til både private virksomheder, sygehuse, skoler, plejehjem og daginstitutioner. Forsyningen af arbejdskraft er god i dag, fordi VIA har uddannelser i hele 11 byer – nemlig Aarhus, Randers, Grenaa, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning, Ikast, Holstebro, Skive og Nørre Nissum.

Virkeligheden er imidlertid, at omprioriteringsbidraget siden indførelsen i 2016 har krævet besparelser i VIA for 67 millioner kroner. Og hvis omprioriteringsbidraget fortsætter de næste fire år, mister VIA yderligere 90 millioner kroner til at drive uddannelser for.

Som borgmestre er vi vant til at skulle skære i budgetterne år efter år. Derfor ved vi også, at besparelser har konsekvenser. I kommunerne må vi eksempelvist sammenlægge skoler og børnehaver for at høste stordriftsfordele samt forringe kvalitetsniveauet og medarbejdertallet på blandt andet plejehjem.

Samme fremgangsmåde vil erhvervsskolerne, erhvervsakademierne, gymnasierne, vores regionale professionshøjskole og øvrige uddannelsesinstitutioner være tvunget til at benytte. Hvis omprioriteringsbidraget videreføres, er vi derfor ikke i tvivl om, at vi vil komme til at se en centralisering med lukning af lokale uddannelsesudbud – til skade for vækst, velfærd og udvikling lokalt.

Uddannelsesinstitutionernes forskning, som er afgørende for at finde nye løsninger på samfundets udfordringer – eksempelvis i forhold til klima, demens og radikaliserede unge – vil helt givet også få mærkbare skrammer af store, fortsatte besparelser.

Dyrest at uddanne uden for storbyerne

I en tid med rekordlav arbejdsløshed, og hvor der – med vores fulde opbakning – er fokus på vigtigheden af at udflytte statslige arbejdspladser, have uddannelser i alle dele af landet og i det hele taget sikre et Danmark i balance, må vi på det kraftigste appellere til at få fjernet omprioriteringsbidraget på uddannelser nu og her.

Sandheden er jo nemlig, at omprioriteringsbidraget særligt får ’udkantsdanmark’ til at bløde.

Hvorfor? Fordi det er langt billigere pr. studerende at drive uddannelser i de store byer med en større koncentration af studerende og uddannelser end i de mindre kommuner. Derfor er det oplagte valg at lukke uddannelser i de tyndt befolkede områder, når man skal realisere fortsatte sparekrav oppefra.

Virksomheder går glip af ordrer

Allerede i dag oplever mange lokalområder og brancher rekrutteringsproblemer. Derfor møder vi som kommunalpolitikere også igen og igen ledere af private virksomheder og offentlige institutioner, der er fortvivlede over udsigten til endnu større udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis omprioriteringsbidraget fortsætter.

Senest har også en analyse fra Dansk Industri slået fast, at masser af virksomheder allerede har måttet sige nej til ordrer svarende til en produktion til 34 milliarder kroner årligt – på grund af manglende arbejdskraft. 

Med ovennævnte facts in mente burde argumenterne for at videreføre omprioriteringsbidraget være gennemhullede. Vi skal tværtimod gøre alt, hvad der er muligt, for også at sikre mulighederne for vækst, velfærd og udvikling lokalt. Vi kan ikke leve med et land, der knækker over.

Nogle kunne indvende, at de mindre kommuner da ’bare’ kan rekruttere arbejdskraft fra de større byer. Men så let er virkeligheden ikke.

Al erfaring viser, at de fleste danskere bosætter sig tæt på det sted, hvor de er uddannet, og dermed også ønsker job i området. De færreste er mobile. Derfor er det ofte mere end udfordrende at trække arbejdskraft fra Aarhus til Holstebro eller fra Horsens til Skive.

Sundhedsreform og besparelser på uddannelse matcher dårligt

At spare på uddannelsen af kernevelfærdsmedarbejdere matcher mildt sagt også dårligt med regeringens nye sundhedsreform. Som vi ser det, giver det ikke mening, at regeringen vil tilføre ekstra ressourcer til sygehusene og det nære sundhedsvæsen, når samme regering tvinger de uddannelser, der er fødekæden for arbejdskraft til blandt andet sundhedssektoren til at skære ned.

Vi støtter til fulde bedre forhold i sundhedssektoren. Men hvordan får man det, hvis de læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og sosu’er, der er forudsætningen for et velfungerende sundhedsvæsen, bliver ramt af nedlagte uddannelsessteder og dårligere uddannelseskvalitet som følge af omprioriteringsbidraget?

Tilsvarende må vi spørge, hvordan vi indfrier de politiske visioner om at give alle børn og unge den bedste start i livet, hvis vi fremover får uddannet lærere og pædagoger færre steder i landet og med en dårligere faglig ballast på grund af sparekrav?

Og hvordan kan vi i Danmark skabe vækst og udvikling i det private erhvervsliv og være i front inden for eksempelvist grøn teknologi, hvis uddannelsesinstitutionerne ikke har midlerne til forskning og til at uddanne kandidater med kompetencer i top og i alle dele af landet?

Dygtige medarbejdere er Danmarks råstof

Vores svar er, at omprioriteringsbidraget er en kæp i hjulet på en positiv samfundsudvikling og må væk.  Hellere i dag end i morgen!

Dygtige medarbejdere er Danmarks vigtigste råstof, og vi har ikke råd til lokalområder med mangel på uddannelser og kvalificeret arbejdskraft.

Så kære regering – lad os få et ændret udspil til finanslov på bordet. Forslaget om at videreføre omprioriteringsbidraget er en ommer.

 

Dette debatindlæg har i november 2018 været bragt i blandt andet Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro, Folkebladet Lemvig, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad.