Flygtningefamilier vil gerne have hjælp til integration

Hjemmebesøg hos flygtningefamilie
Et integrationsprojekt viser, at sundhedsplejersker har en vigtig rolle i integrationen af flygtninge. Foto: Arkiv
Sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle som brobyggere til det danske samfund for flygtninge. Det viser integrationsprojekt, som Nordea-fonden støtter med 21 millioner.

Flygtningefamilier i store dele af Danmark har i løbet af det seneste halve år fået ekstra hjælp af sundhedsplejersker til at blive integreret i det danske samfund.

Der er tale om flygtningefamilier fra blandt andet Syrien, Somalia og Eritrea, som har børn under seks år, og som har fået permanent opholdstilladelse i Danmark. De indgår i projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’, som VIA University College er projektleder på, og som Nordea-fonden støtter med 21 millioner kroner. Allerede nu er der høstet positive erfaringer.

Projektet ventes frem til 2020 at komme mindst 10.000 børn i 2.400 flygtningefamilier landet over til gavn. I alt 720 sundhedsplejersker fra 52 kommuner kommer nemlig i løbet af den treårige projektperiode på kurser, hvor de får en kulturforståelse, der klæder dem på til at arbejde hos flygtningefamilier og til at understøtte integration.

16 pilotkommuner tilbyder særlige hjemmebesøg

16 kommuner deltager i projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ som pilotkommuner. Sundhedsplejerskerne i pilotkommunerne er blevet efteruddannet som de første i projektet og tilbyder som noget ekstra flygtningefamilierne såkaldte besøgspakker.

Besøgspakkerne indebærer, at sundhedsplejerskerne i pilotkommunerne giver flygtningefamilierne mulighed for at få udvidede hjemmebesøg af op til to timers varighed og med forskellige temaer. Temaerne er eksempelvis opdragelse, kønsroller, tilknytning, sprogudvikling, sund kost, motorik samt dagtilbud og overgang til skole i Danmark.

”Erfaringen er, at det gavner integrationen, når sundhedsplejersker i en periode agerer brobyggere til det danske samfund for flygtningefamilier. Indsatsen fremmer særligt sundhed og trivsel for børnene,” siger Anne Grethe Thede Jensen, der er sundhedsplejerske i Slagelse Kommune.

Fokus på netværk, tilknytning og brobygning

I integrationsprojektet støtter sundhedsplejerskerne nybagte mødre og deres babyer til at få opbygget et netværk – eksempelvis ved at deltage i danske mødregrupper. På den måde bliver der dannet venskaber, og det danske sprog bliver trænet.

Sundhedsplejerskerne viser blandt andet også flygtningefamilier, hvordan man kan synge for sine børn og sætte ord på følelser for på den måde at skabe den vigtige tilknytning mellem børn og forældre. Den slags bruges sjældent i de kulturer, flygtningene kommer fra.

Flygtningefamilierne får tillige viden om sund kost, vitaminer, vaccinationer, og hvordan de kan styrke børnenes motorik gennem leg og bevægelse. Og så gør sundhedsplejerskerne en dedikeret indsats for at gøre flygtningefamilierne trygge ved at lade deres børn komme i dagpleje, vuggestue eller børnehave for at blive pædagogisk stimuleret og have socialt samvær med jævnaldrende.

”Helt konkret tilbyder vi sundhedsplejersker at gå med flygtningefamilierne den første dag i daginstitution og skole. Vi bygger også bro til blandt andet idrætsklubber og sundhedsvæsnet. Oplevelsen er, at flygtningefamilierne langt hurtigere bliver aktive samfundsborgere i Danmark, når de har fået intensiv støtte i starten,” påpeger Anne Grethe Thede Jensen.

Både Jylland, Fyn og Sjælland er med

Det er Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS), der har udviklet projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ i kølvandet på det øgede antal flygtninge i Danmark over de seneste år.

FALS har tillige udviklet de besøgspakker med forskellige temaer, som de 16 pilotkommuner i projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ tilbyder flygtningefamilier.

Pilotkommunerne er Slagelse, Egedal, Gentofte, Halsnæs, Roskilde, Vejle, Jammerbugt, Thisted, Aalborg, Nyborg, Haderslev, Sønderborg, Vordingborg, Favrskov, Silkeborg og Skanderborg.

Danskerne lærer af flygtningene

Pilotkommunerne gør i projektet ekstra meget ud af at lytte til flygtningefamilierne og lære af dem.

Eksempelvis bliver der ved det første møde brugt tid til såkaldt ’mind mapping’. Det vil sige, at sundhedsplejerskerne afdækker ret grundigt, hvad den enkelte flygtningefamilie har af baggrund og udfordringer, og hvad der er deres ønsker og håb for livet i Danmark – særligt for deres børn.

”Vores ’mind mapping’ giver optimale forudsætninger for et godt samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og flygtningefamilierne og dermed for at hjælpe til integration i Danmark,” forklarer Ulla Dupont, der er formand for FALS og ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune.

Fire dages skræddersyet kursus

Det er professionshøjskolerne Metropol og VIA University College, der står for den kompetenceudvikling, der er en del af projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’.

Kursusforløbet har fokus på emner som kulturforståelse, traumeforståelse, dialog samt kulturforskelle i børneopdragelse og sundhedsforhold hos danskere og flygtninge i Danmark.

”Kommunerne har vist overvældende interesse for at være med i projektet. De 16 pilotkommuner har nu fået efteruddannet sundhedsplejersker, og fra 2018 kommer sundhedsplejersker fra øvrige 36 kommuner på samme kursus. Det skræddersyede forløb afvikles rundt om i landet,” fortæller chefkonsulent og projektansvarlig Claus Kjærboe Lundholm fra VIA Efter- og videreuddannelse

Effekten af den ekstra indsats bliver målt

Projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ vil i 2020 munde ud i en evaluering af, om det er en god investering for kommunerne at allokere ekstra midler til sundhedsplejerskers arbejde med integration af flygtningefamilier. Forventningen er, at indsatsen vil resultere i forbedret samarbejde med daginstitutioner og skole, færre hospitalsindlæggelser, øget tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og nedsat behov for kontakt med sociale myndigheder.

Sundhedsplejerskernes ekstra besøg bliver ligesom kompetenceudviklingen finansieret via millionerne fra Nordea-fonden. Midlerne betyder, at 40 procent af landets i alt 1.600 kommunale sundhedsplejersker gratis bliver opkvalificeret med interkulturelle kompetencer.

”Det er vigtigt, at de mindre børn i flygtningefamilierne hurtigt bliver en del af det danske fællesskab. Der spiller sundhedsplejerskerne en central rolle, fordi de typisk er den faggruppe, der kommer tættest på børnefamilier fra etniske minoriteter i deres første år i Danmark og dermed kan introducere familierne til generelle sunde livsvaner og til børnehave, skoleliv, bibliotek, svømmehal, sundhedsvæsen og de mange andre muligheder, som styrker børnenes trivsel og sundhed. Derfor støtter vi projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration,” siger Henrik Lehmann Andersen, der er direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

 

Yderligere informationer fås ved henvendelse til:

Claus Kjærboe Lundholm
Projektansvarlig og chefkonsulent i VIA University College
T: 87 55 29 97
E: clkl@via.dk

Ulla Dupont
Formand for FALS og ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune
T: 29 13 15 33
E: ulldu@vejle.dk

Anne Grethe Thede Jensen
Sundhedsplejerske og projektleder i Slagelse Kommune
T: 51 40 90 82
E: atjen@slagelse.dk