Fokus på udsatte grønlændere

Teaterstykke om udsatte grønlændere VIA UC
"How inuit are you"? er et teaterstykke om udsatte grønlændere i Danmark. Stykket er lavet af studerende fra VIA.  
I et teaterstykke ’How inuit are you?’ viser VIA studerende 10 forskellige fortællinger om grønlændere, der bor 3.388 km. hjemmefra. Et tværprofessionelt projekt, der både skaber ny læring og giver de udsatte grønlændere mulighed for at give deres syn på verden.  
”Du er fra Grønland? Nåh – det er derfor du kom for sent. Er det rigtigt, at I bor i igloer? Spiser I andet end spæk? Er det ikke hårdt, at dine forældre drikker hele tiden? Hvor tit er du udsat for incest? Deler du seng med din far?”. Scenen er helt mørk. Midt på gulvet på en fiskekasse, sidder Miniq. Han er lige startet på efterskole i Danmark og bliver konfronteret med fordomme om hans grønlandske kultur.  

Scenen foregår på VIA, hvor studerende har lavet et teaterstykke ”How inuit are you” om marginaliserede grønlændere i Danmark. De studerende læser henholdsvis til pædagog, socialrådgiver, lærer og til diakoni og socialpædagog. 

Inspiration fra grønlandske væresteder

De studerende har besøgt Det grønlandske hus, Kirkens Korshærs varmestue og som noget helt særligt har de været på afdeling R3 på Psykiatrisk hospital i Risskov. Et retspsykiatrisk afsnit på Risskov, der udelukkende huser grønlandske patienter, der af forskellige grunde er henvist til behandling uden for Grønland.

”Vi har mødt masser af spændende historier om mennesker, der er marginaliserede. Grønlændere, der ikke er faldet til i den danske kultur. Historien om Anouk, der blev flyttet fra et trygt fangermiljø i nordøst Grønland via Nuuk til Aarhus. Eller Mikael, der flytter fra ro og fred til masser af mennesker og larm. Og hvor angsten overtager hans liv mere og mere. Nivi, der er indlagt på psykiatrisk hospital i Risskov og føler sig fanget mellem de hvide vægge, hvor hun kæmper en kamp for at slippe fri,” siger Ole Bjørn, lektor ved VIA Pædagoguddannelsen i Aarhus. 

Empati og spejling er nøgleord

Han fortsætter og forklarer, at de studerende skal lære at bruge drama, æstetik og teater i socialt arbejde. Lære hvordan de igennem kreative processer kan nå ind til mere dybereliggende følelser. Og herigennem bedre kan mærke og forstå, de brugere de vil møde som uddannede socialarbejdere. 

”Teaterstykket er bygget op af musik, poesi, tekst og skuespil, som de studerende har skabt ud fra den inspiration, de har fået i mødet med grønlænderne. De har selv produceret næsten alt materialet. Det er temmelig imponerede. De er dygtige,” siger Ole Bjørn. 

Ifølge ham er arbejdet med drama blandt andet med til at lære de studerende at mærke efter. Når de skal spille et andet menneske, begynder de at reflektere over, hvad der sker i det andet menneske. Empati og spejling er nøgleord og det er kompetencer, de studerende skal have, når de skal arbejde som professionelle socialarbejdere. Både socialrådgivere, lærere og pædagoger.  

”De mærker efter, de undersøger og de prøver af. Og så skal de formidle det til publikum. Så andre kan forstå, hvad der er på spil. Æstetik og drama er fantastiske redskaber til at lære at mærke, hvordan noget føles. Og det er vigtigt, at lærere og socialarbejdere kan mærke og forstå, hvordan deres brugere har det,” siger Ole Bjørn.
De mærker efter med kroppen

Det er socialrådgiverstuderende Ahmed Oueiti enig i. Han er ikke vant til at arbejde med drama i sin dagligdag på socialrådgiveruddannelsen. Han kunne godt tænke sig, at der var mere af den slags undervisning på hans uddannelse. 

”Det er en rigtig god måde at lære på. Vi mærker efter med kroppen, kan man godt sige. Både da vi mødte de forskellige grønlændere rundt omkring og hørte deres historier. Og bagefter, da vi skulle lave informationerne om til et teaterstykke. Det kan vi ikke læse i en bog. Det har været rigtig godt at komme så tæt på de udstødte grønlændere og mærke deres liv,” siger Ahmed Oueiti. Han er især optaget af mødet med de brugere, han senere skal arbejde med. Ifølge Ole Bjørn er det møde også helt særligt. Både for de studerende, for selve udtrykket i teaterstykket, og i høj grad også for de udsatte. 

Vi spørger eksperterne

Ifølge ham har undervisningen nemlig flere formål. Det handler dels om at skabe ny og virkelighedsnær undervisning og at lære de studerende mødet med marginaliserede grupper af mennesker.

”Men det handler i høj grad også om at give udsatte grupper af mennesker mulighed for at få deres stemme hørt i samfundet. Ved hjælp af de studerende får de mulighed for at give udtryk for, hvordan verden ser ud med deres øjne” siger Ole Bjørn. 

Han uddyber og fortæller, at det er vigtigt for både pædagoger, socialrådgivere og lærere at komme helt tæt på de brugergrupper, de arbejder med. De skal vide, hvad det vil sige at være helt tæt på et udsat menneske; tæt på mennesker, der ikke passer ind i samfundets gældende normer. 

”I mødet med de udsatte grønlændere, kan vores studerende stille alle de spørgsmål, der presser sig på. Her har de eksperten lige foran sig. Dem, der ved, hvad det vil sige at være hjemløs, være alkoholiker. Eller at være psykisk syg og indlagt på et lukket afsnit i en kultur, der er helt anderledes end det du kommer fra. 3.388 km. hjemmefra,” siger Ole Bjørn, der fortæller, at ”How inuit are you” er det femte teaterstykke, de har lavet sammen med Aarhus Kommune og VIA om at give et billede af ”Den gode galskab” frem mod Kulturby 2017.