Friskolerne skal være et alternativ til folkeskolen

Portræt af Andreas Rasch-Christensen
"Friskolerne skal være et solidt alternativ, men aldrig på bekostning af folkeskolen. Folkeskolen er folkets skole og skal være flertallet af forældrenes fortrukne valg," mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Foto: VIA University College
Folkeskolerne skal være flertallets valg, men flere vælger friskolerne. En udvikling, hvor folkeskolen kontinuerligt mister elever, vil være problematisk.

Valgkampen har igen indstillet sigtekornet på forholdet mellem folkeskoler og frie grundskoler. Også på de mange vådeskud.

Aktuelt er den politiske debat centreret om de frie grundskolers såkaldte koblingsprocent.

Selvom friskolerne er private, så modtager de et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne.

Forskellige politiske udmeldinger

Socialdemokratiet ville først sætte koblingsprocenten ned og tilføre de sparede midler som en ekstra saltvandsindsprøjtning til de pressede folkeskoler. Venstre stod fast på at bevare koblingsprocenten på de eksisterende 76 procent.

Efter lidt moderat pres fra de lokale baglande modificerede Mette Frederiksens det oprindelige socialdemokratiske nedskæringsønske til ikke at gælde skoler i yderområderne uden at komme nærmere ind på, hvilke skoler der så kan gå fri.

Tilsvarende usikkert er det, hvad den egentlige konsekvens af en beskæring af koblingsprocenten så i virkeligheden er?

Udsigt til lukninger

Friskoleforeningen har udarbejdet et lødigt skøn på, at det vil betyde lukning af omkring 100 friskoler. Et skøn, fordi det baserer sig på et enkelt års regnskab og kalkulerer med, at de truede skoler ikke kan tiltrække endnu flere elever eller forøge forældrebetalingen.

Samtidig lødigt, fordi nogle frie grundskoler netop ikke kun består af ressourcestærke familier, hvor størrelsen på forældrebetalingen er underordnet.

Elever i privatskoler, der er en del af de frie grundskoler, kommer typisk fra relativt ressourcestærke familier.

Hvis man ser på elevsammensætningen hos de øvrige friskoler og lilleskoler, så minder den dog på mange måder om folkeskolernes. Friskoleforældrene er ikke nødvendigvis meget velhavende.

Ingen opbakning til sænkning

Skønnet er også lødigt, fordi de frie grundskolers tiltrækningskraft er meget forskellig – afhængig af deres geografiske placering. En stor del af de frie grundskolers opblomstring skyldes fortsat, at de er blevet dannet som forældrereaktion mod nedlæggelse af en lokal folkeskole.

Frie grundskoler placeret i disse områder har typisk allerede optaget de elever, der nu er. Følgelig valgte Socialdemokratiet også at sende et signal om at friholde netop den type af friskole fra nedskæring i ressourcegrundlaget.

Alt imens koblingsprocenten blev en central del af debatten mellem de to ordførerkandidater, stod det også hurtigt klart, at Socialdemokratiets ambition om at sænke koblingsprocenten til 71 procent reelt ingen gang på Jorden har.

Der er i hvert fald ikke rigtig nogle andre partier, der vil være med til det.

Dette lidt forvirrede og rodede debatforløb er ikke udtryk for parternes manglende indsigter, men nærmere et behov for at få klargjort nogle ret centrale kompleksiteter omkring de frie grundskoler og forholdet mellem dem og folkeskoler.

Friskoler er tænkt som et alternativ

Frie grundskoler er en del af den danske skolestruktur. De skal netop være et frit alternativ for de forældre, der måske ønsker sig en bestemt kreativ profil eller værdimæssigt afsæt for deres børns skolegang.

De skal være et solidt alternativ, men aldrig på bekostning af folkeskolen. Folkeskolen er folkets skole og skal være flertallet af forældrenes fortrukne valg.

Sådan ser de frie grundskoler det antageligt også. Hvis friskolerne begynder at blive forældrenes fortrukne valg, så er de ikke længere et frit alternativ. Det vil komme et vedvarende pres dem for at tage en ligelig del af de opgaver, som folkeskolen løser. For eksempel på inklusionsområdet.

Flere vælger lokal folkeskole fra

Følgelig bør der rettes opmærksomhed mod, at forældre i dag ikke i så stor udstrækning ser på, hvilken skole de vælger til deres børn. De vælger den, som de anser for at være den bedste. Og hvad skulle være mere naturligt?

Tidligere var det bare sådan, at en relativt større andel af forældrene som udgangspunkt sendte deres børn i den lokale folkeskole.

Trods de geografiske forskelle i de frie grundskolers tiltrækningskraft og ressourcegrundlag, så vil en udvikling, hvor folkeskolen kontinuerligt mister elever, være problematisk.

Vi har brug for en stærk folkeskole, der er folkets, og vi har brug for stærke frie grundskoler, som det frie alternativ.

 

Ovenstående debatindlæg var bragt på Altinget.dk den 19. juni 2019.