Leg skal ikke sættes på formel

Andreas Rasch-Christensen
Andreas Rasch-Christensen er forskningschef for VIAs Forskningscenter for pædagogik og dannelse. Arkivfoto.
Den 3. og 4. september skulle et stort antal deltagere være samlet til Uddannelsesdebatten 2020 i Lemvig for at diskutere legens væsen. Coronasituationen har spændt ben for den fysiske udgave af uddannelsesdebatten, og derfor gennemføres årets folkemøde om uddannelse online. Leg som tema er dog ikke mindre aktuelt af den grund.

Sjældent har legen stået så centralt på dagsordenen. I den nye dagtilbudslov er leg et afgørende omdrejningspunkt for den daglige pædagogiske praksis, og også på skoleområdet drøftes legens rolle. Legens betydning ophører jo ikke, bare fordi børnene starter i 0.klasse.

Men selv om alle alarmknapper ikke behøver at være rødglødende, bør man måske også hejse opmærksomhedsflaget. Når nogle vil noget med leg fra politisk hold, så kan det spændes for vogne, der kører i bestemte og ikke altid hensigtsmæssige retninger. Leg er andet end et redskab til bestemte typer af læreprocesser.

Når børn leger i naturen, udvikler de sig motorisk og socialt. Børn skaber også mening i deres tilværelse ved at fordybe sig i leg på deres egne præmisser. De bruger fantasien og virkelysten, når skovbundens dyr bliver til en zoologisk have. Andre børn, der aldrig har været på besøg i en rigtig zoologisk have, kan også få den oplevelse ved at deltage i legen. På den måde er det vitalt, at legeaktiviteter ikke kun hjælpes på vej af de voksne.

Til gengæld kræver det mange pædagogiske velbegrundede beslutninger, når pædagoger blander sig eller ikke blander sig i legen.

Leg kan på den måde være vanskelig at afgrænse. Så hvordan ruster man kommende pædagoger og lærere bedst muligt til arbejdet med leg som omdrejningspunkt for pædagogisk praksis? Et eksempel er projektet Legekunst. Her eksperimenterer 18 kommuner og næsten alle landets pædagoguddannelser og pædagogiske forskningsmiljøer med børns leg med kunst og kultur i møder med lokalområdets kunstnere og kulturliv.

Projektet bringer de yngste tættere på kunsten og forsker i, hvad det betyder for børns leg og dannelse samt for de voksne omkring dem.

I forhold til de yngste er der allerede en række eksisterende perspektivrige samarbejder. I Designbørnehuset Sanseslottet kan børn tegne streger. Tykke, tynde eller lange. Efterfølgende kan de besøge et kunstmuseum, hvor de kan se, hvordan professionelle kunstnere bruger streger i deres værker.

Dette er blot et blandt flere eksempler på, hvordan leg kan få betydning for børnenes udvikling og dannelse, og hvordan der kan støttes op om det gennem inddragelse af dagtilbuddenes professionelle voksne, pædagoguddannelse og lokalsamfundets ressourcer.

I dagtilbud og skolers genåbning efter coronanedlukningen skulle børn være mest mulig ude.

Til stor fornøjelse for dem selv, pædagoger og lærere. Også her spiller leg en afgørende rolle. Børn kan udforske vindretninger ved at sætte drager op eller blive klogere på naturens gang ved at indfange skovbundens dyr og se, hvordan de udvikler sig. Når børn leger og sanser verden, er udelivet et godt sted. Børn kommer med en naturlig nysgerrighed og appetit på tilværelsen. De vil gerne udforske verden i rammer, som de professionelle voksne er ansvarlige for.

Leg kan en masse, og samtidig er det vigtigt, at børn også får lov til at lege på deres egne præmisser. Vi taler meget om, hvad børn skal blive til, men den bedste måde at ruste dem til fremtiden er at lade dem være børn.

Derfor vil det kræve politisk mod at understøtte dagtilbud og skolers arbejde med leg, fordi der ikke kan tilvejebringes en masse hårde data om legens betydning for børnenes udvikling. Forvaltninger har et legitimt ønske om at kunne skabe kvalitet på tværs af de dagtilbud og skoler, som de er ansvarlige for.

Derfor skal pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler tage notits af leg og kunne fortælle andre om, hvordan den udfolder sig, og hvad den betyder for de børn, som de er ansvarlige for.

De fortællinger skal understøttes af "data" fra den pædagogiske praksis. Her taler vi blot ikke om hårde kvantificerbare data, men videooptagelser, børns fortællinger samt andre evalueringseksempler, der netop inddrager børnene.

Når børn leger og sanser verden, er udelivet et godt sted. Børn kommer med en naturlig nysgerrighed og appetit på tilværelsen.

Debatindlægget har været bragt i JP den 2. september 2020.