Lyt til Tommy Ahlers - skolen skal turde være innovativ og uperfekt

Portræt af Helle Munkholm
Ph.d. og forskningschef ved VIA, Helle Munkholm Davidsen, håber, at kommissionen for udvikling af læreruddannelsen indfrier Tommy Ahlers ambitioner om, at unge skal turde fejle. Foto: Arkiv.
Uddannelses- og forskningsministeren har ambitioner om, at de unge skal turde være uperfekte, fejle og tænke ud af boksen. Dét kan kun indfries, hvis den nyligt nedsatte læreruddannelseskommission tør udvikle en mere innovativ læreruddannelse, hvor entreprenørskab fylder mindst ligeså meget som styring, målinger og stram planlægning.  

Vi har en forsknings- og uddannelsesminister, som på meget kort tid har sat en ny dagsorden for uddannelsespolitikken. Imponerende!

Vi skal væk fra perfekthedskulturen. Vi skal vove for at skabe og lære nyt og vide, at det ikke bliver rigtigt første gang. Vi skal gøre op med ’one size fits all’. Vi skal styrke passionen, nysgerrigheden og skabertrangen. Vi skal uddanne til et mangfoldigt arbejdsmarked. Og det hele begynder i folkeskolen, siger Tommy Ahlers.

Jeg håber meget, at den kommission for udvikling af læreruddannelsen, som Tommy Ahlers for nyligt nedsatte, og som havde sit første møde 25. april, tager uddannelses- og forskningsministerens nye dagsorden med ind i sit arbejde.

I dag for styret af læringsmål, test og eksaminer

Set med mine øje og med afsæt i forskning og Ahlers’ nye dagsorden har vi brug for en innovativ nytænkning af læringskulturen i folkeskolen, som i dag er spændt ind i en standardiserende kultur, der er styret af læringsmål, test og eksaminer.

Jeg finder det også uhyre vigtigt, at læreruddannelseskommissionens medlemmer tager de gode ting fra grundskolen med i deres arbejde: Dannelse, livsoplysning, demokratisering, kreativitet og tolerance m.m. Der skal bakkes op om, at lærerne holder de grundlæggende samfundsmæssige værdier i live i skolen hver dag og arbejder på at uddanne nye generationer af borgere, som dannes personligt og samfundsmæssigt.

Mit håb er tillige, at læreruddannelseskommissionen vil få øjnene op for det spændingsfelt, som skolen står i pt. Skolen forsøger at lykkes med sine dannelsesopgaver, med inklusion og differentiering, med nye undervisningsformer og opgør med social ulighed. Men skolen er samtidig fortsat barn af industrisamfundet, som Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen beskriver den i deres bog med den sigende titel ’Når klokken ringer ud. Opgør med industrisamfundets skole’.

I bogen skriver Hildebrandt og Fibæk blandt andet: ”Orden, system, standardisering og forudsigelighed var de centrale værdier. Hele dagliglivet var reguleret af skoleskemaet, som for både lærere og elever fastlagde, hvem der skulle være hvor, hvornår og lave hvad. Det hele var tilrettelagt efter et ganske bestemt mønster: en lærer i en klasse i et klasseværelse i et fag i en time. Imellem timerne var der frikvarter, og skoleklokken styrede ligesom fabriksfløjten opdelingen i pauser og arbejdstid. Den typiske fabrik regnede ikke med, at arbejderne var særlig interesserede i deres arbejde. Derfor måtte de overvåges og styres, og motivationen blev sikret udelukkende ved hjælp af udsigten til løn”.

Vi er forsat med industrisamfundets skole

Skolen i dag ligner fortsat på mange måder industrisamfundets skole. Alle børn skal lære det samme, og skolen styres og kontrolleres gennem test og eksaminer. Ved afgangseksamen sorteres eleverne i dem, der kan leve op til standarderne, og dem der ikke kan!

Sammenligningen med industriproduktion kan synes karikeret, for der foregår selvfølgelig mange eksperimenterende ting i skolen. Men det er ikke dém, skolen styres efter, og som fylder.

Studier viser, at op mod 75 procent af opgaverne i dansk og matematik er træningsopgaver, og at undervisningen generelt er præget af lærercentreret formidling og individuelt elevarbejde.

For mange elever keder sig i dag

Spørgsmålet til Tommy Ahlers’ nye læreruddannelseskommission er: Hvordan styrker vi skolens mod til at være innovativ og uperfekt og til at vove at afprøve og lære nyt? Hvordan styrker vi elevernes passion og nysgerrighed og deres mod til at udvikle deres mange særlige talenter og interesser? Hvordan skaber vi en skole og en læreruddannelse, der passer til det 21. århundredes innovative mulighedskultur?

En yderligere effektivisering af skolen synes ikke at være svaret på de udviklingsbehov, som en mangfoldig gruppe af børn og unge med et utal af talenter har. Talrige undersøgelser viser da også, at de står af i en overstyret skole. Masser af børn og unge keder sig og føler sig passiveret.

Øget fokus på innovation og entreprenørskab i skolen vil derimod imødekomme Ahlers’ ønsker om at skabe aktive, engagerede og handlekraftige elever, som kan få idéer, se muligheder, tage ansvar, udvise initiativ og tænke nyt.

Det er imidlertid vanskeligt for en lærer, der skal igennem en fastlagt årsplan, læringsmål, test og eksaminer at give plads til elevernes initiativer og gode ideer. Det gælder eksempeltvist for den elev, der er optaget af at bygge maskiner, men ikke kan bruge det i skolen, fordi engineering ikke er på skemaet. Det gælder for den elev, der gerne vil bruge mere tid på at lære sandsynlighedsregning, men må gå videre, fordi det kræver (års)planen. Og det gælder for de elever, der får nye ideer til matematik-, biologi- eller danskopgaverne. Ingen af eleverne kan i skolen i dag udvise initiativ og tage ansvar ud over det, som er planlagt.

Effektiv læring giver ikke vovemod

Skolens kultur er ikke flyttet med over i det 21. århundrede, hvor der er muligheder for selvstændighed, for at tage ansvar og behov for initiativrige og idérige borgere. Disse kompetencer er kendetegnende for iværksættere: de kan tage ejerskab og ansvar for en opgave og få den løst i samarbejde og med feed back fra andre, fordi de har frihed til at tage valg og selv planlægge. En stram styring i skolen skaber ikke disse entreprenante kompetencer.

Jeg håber derfor, at læreruddannelseskommissionen med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ særlige fokus på det entreprenante som pejlemærke vil overveje, hvordan de får det entreprenante med i det nye kommissionsarbejde.

Man kunne håbe, at kommissionen kommer til at bidrage til, at vi i Danmark får tænkt skole på ny – eller i det mindste vil vove at eksperimentere med nye måder at lave skole og læreruddannelse på.

Mere af den samme medicin virker næppe bedre. Mere fokus på effektiv læring stimulerer næppe elevernes udvikling af talent, tryghed ved det uperfekte eller lyst til at vove nyt. Hvis Tommy Ahlers’ gode ambitioner skal komme til at leve, bør den nyligt nedsatte kommission gå forrest og turde udvikle en innovativ læreruddannelse, hvor der skabes et undersøgende samspil mellem faglighed, dannelse og værdiskabelse.

 

Ovenstående indlæg var bragt i Politikens specialavis Skoleliv den 8. maj 2019