Ny manual i kognitiv stimulationsterapi 

kognitiv-stimulationsterapi
Det er gennem forskning bevist, at kognitiv stimulationsterapi kan hjælpe mennesker med demens til at styrke deres kognition. 
Ergoterapeuter og andre fagprofessionelle kan i ny manual hente masser af idéer til gruppeforløb med kognitiv stimulationsterapi (CST) for små grupper af mennesker med demens. Demensforsker Rikke Gregersen fra VIA har været med til at teste gruppeprogrammet og udarbejde den nye bog.

Docent og forskningsleder i demens, Rikke Gregersen fra VIA University College, har været med til at udarbejde en manual, som giver ergoterapeuter og andre fagprofessionelle tips, idéer og hjælp til som gruppeledere at gennemføre forløb med kognitiv stimulationsterapi (CST) for små grupper af mennesker med demens.

Det er gennem forskning bevist, at kognitiv stimulationsterapi kan hjælpe mennesker med demens til at styrke deres kognition, og at gruppeprogrammet, som bogen Kognitiv Stimulationsterapi (CST), guider til, har positiv effekt. 

Rikke Gregersen har som demensforsker selv været med til at udvikle og afprøve gruppeprogrammet i en dansk kontekst. 

Masser af fif til lege og træning

Manualen giver blandt andet fif til, hvordan fagprofessionelle sammen med små grupper af mennesker med demens kan gennemføre ord- og tallege, quizzer, træning i omgang med penge, orientering og meget andet, der styrker færdighederne hos mennesker med demens – og som samtidig er sjove at være med i for mennesker med demens.

Bogen har titlen Kognitiv Stimulationsterapi (CST) – og undertitlen et evidensbaseret gruppeprogram til mennesker med demens, manual for gruppeledere.

Manualen koster 145 kroner og kan købes hos VIA University College på dette link:  http://viapay.dk/category/cst-kognitiv-stimulationsterapi-317/  

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Rikke Gregersen, forskningsleder og demensekspert, VIA University College.
Mobiltelefon: 87 55 18 10.
E-mail: rigr@via.dk