Professionshøjskolerne skaber liv og medarbejdere til hele Danmark

Billede af studiemiljø
Ny rapport fra analysebureauet Damvad viser, at uddannelserne ved professionshøjskolerne gør en stor forskel i forhold til at sikre arbejdskraft i provinsen. Foto: Arkiv
Ny rapport fra Damvad viser, at professionsbacheloruddannelserne med placering i 39 byer landet over gør en stor forskel – blandt andet i forhold til at sikre arbejdskraft i provinsen.

Professionshøjskolernes uddannelser spiller en vigtig rolle for samfunds- og erhvervsudviklingen uden for de store byer.

Det dokumenterer en ny rapport, som er udarbejdet af analysebureauet Damvad for Danske Professionshøjskoler. 

Rapporten viser, at optaget af studerende på professionshøjskolernes uddannelser uden for de større byer er steget med 41 procent i perioden fra 2008 til 2017. Det betyder altså, at fire ud af ti professionsbachelorstuderende læser uden for de større byer. I alt har landets syv professionshøjskoler 72.000 studerende på uddannelser i 39 byer landet over.

Damvad-rapporten viser desuden, at 67 procent af de professionsbachelorstuderende stadig to år efter endt uddannelse er bosat dér, hvor de har taget deres uddannelse og dermed understøtter det lokale arbejdsmarked.

”Analysen dokumenterer, at professionshøjskolerne tiltrækker studerende udefra, at de fastholder lokale studerende, og at de bliver boende efter endt uddannelse og får et arbejde, stifter en familie og sørger for at holde hjulene i gang,” fremhæver Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler.

Ønsker samlet plan for geografisk placering af uddannelser

Professionshøjskolernes holdning er, at den geografiske fordeling af uddannelser i Danmark er for tilfældig i dag, og at der er behov for en samlet plan for at styrke hele landet – både hovedstad og provins.

”Vi skal ikke med løs hånd sprede uddannelser yderligere, men styrke sårbare miljøer og undersøge forudsætningerne for et holdbart udbud af uddannelser i eksempelvis Lemvig og Vordingborg og eventuelt nye steder,” fastslår Stefan Hermann.

Ud over en samlet plan ønsker Danske Professionshøjskoler et stærkere samarbejde mellem uddannelserne og lokale aftagere af dimittender – blandt andet skoler, sygehuse og private virksomheder.

Omprioriteringsbidraget koster professionshøjskolerne 2,6 milliarder

Stefan Hermann understreger, at det er vigtigt at få afskaffet omprioriteringsbidraget, der betyder, at professionshøjskolerne skal spare to procent årligt og altså har færre penge til at drive uddannelser for. Konkret medfører omprioriteringsbidraget krav om en besparelse på 2,6 milliarder kroner i alt på landets syv professionshøjskoler fra 2016 og til 2022.

”Hvis man vil styrke det lokale uddannelsesdanmark, kan det ikke nytte noget at rundbarbere vores sektor, hvorved vi kommer til at stå dårligt i sammenligning med universiteterne i de store byer. De unge ser på vilkårene for uddannelse og bolig. Det handler om at styrke en hel sektor, og uddannelserne skal placeres på baggrund af ordentlig viden,” siger Stefan Hermann.

Peter Sørensen, der er bestyrelsesformand for VIA University College og borgmester i Horsens Kommune, mener, det er forkert at se land og by som modsætninger og påpeger, at København har lige så meget brug for sygeplejersker, lærere og pædagoger som Horsens.

”Professionshøjskolerne er spredt ud over landet og kan være med til at skabe et Danmark i balance. De er med til at fastholde, at mennesker fortsat kan købe og sælge deres huse, have en købmand og et fritidsliv. Dét, at de unge bliver boende i deres lokalsamfund, er med til at skabe levende samfund, virksomheder og forskning,” pointerer Peter Sørensen.

 

Se Damvads rapport her.