Sundhedshuse med borgernær indretning gør en forskel

Billede af Dorthe Sørensen
Dorthe Sørensen, der er ph.d., lektor og leder af forskningscentret VIA Sundhedsfremme & Rehabilitering fortæller, at sundhedshuse, der er indrettet hyggeligt og med borde til større grupper af mennesker, typisk skaber rammen om et fællesskab og om afslappethed hos brugerne. Foto: Arkiv
Sundhedsreformen skal føre til flere sundhedshuse i kommunerne. Men det er ikke ligegyldigt, om sundhedshusene indrettes hyggeligt eller klinisk, viser forskning fra VIA. De politiske intentioner om et mere borgernært sundhedsvæsen bliver bedst indfriet med sundhedshuse, hvor der er skabt rammer til socialt fællesskab, påpeger forskningsleder. 

Et vigtigt element i regeringens fremlagte udspil til en sundhedsreform er at få etableret flere kommunale sundhedshuse i Danmark. Det skal ske for at indfri ønsket om at flytte flere patientbehandlinger og -kontroller væk fra sygehusene og for i stedet at være placeret tæt på, hvor patienterne bor.

Konkret er ambitionen, at der skal være 40.000 færre indlæggelser og 500.000 færre sygehusbesøg om året.

Ifølge regeringens udspil til sundhedsreform skal sundhedshusene være bemandet med flere faggrupper under samme tag – eksempelvist læger, sygeplejersker, bioanalytikere, diætister, jordemødre og sosu-assistenter. 

Allerede i 2019 vil regeringen investere 200 millioner kroner i at etablere og modernisere sundhedshuse og lægehuse. Desuden er regeringen parat til at bruge penge fra den foreslåede nærhedsfond til at finansiere nyt udstyr i sundhedshuse.

Store forskelle på indretningen i dag

Men hvordan bør sundhedshuse ideelt set være indrettet?

Det viser et forskningsprojekt, som forskningscentret VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering hos VIA University College har stået i spidsen for.

I forskningsprojekter har VIA analyseret og observeret 19 sundhedshuse. Desuden er 36 sundhedsprofessionelle og 22 borgere blevet interviewet.

Forskningen viser, at der er stor forskel på, hvordan landets kommuner indretter deres sundhedshuse. Og forskningen dokumenterer, at indretningen har stor indflydelse på, hvor attraktive sundhedshusene er for brugerne, hvilke samfundsopgaver de løser og ikke mindst på borgernes adfærd i huset.

Hyggelige omgivelser sætter borgerne i centrum

I dag er det sådan, at nogle sundhedshuse er indrettet med stearinlys på bordene, fotografier med glade borgere og personale på væggene, kaffe på kanden og langborde med mange siddepladser. Altså lidt à la et forsamlingshus. 

Andre sundhedshuse er indrettet klinisk med neutrale farver, uden pyntegenstande, med ansatte i hvide kitler, med et venteområde med nummertrækning og med adskilte siddepladser – noget der minder om minisygehuse. 

”Forskningen viser, at det har afgørende betydning for borgerne, hvordan de bliver mødt i et sundhedshus. Ved at bruge tegn fra hverdagslivet, der signalerer, at man gerne ’må blive lidt længere’, udtrykker den fysiske indretning, at her er borgerne en vigtig del af centret og er betydningsfulde. Hyggelige omgivelser får borgerne til at sludre og interagere med hinanden omkring aktiviteter,” forklarer Dorthe Sørensen, der er ph.d., lektor og leder af forskningscentret VIA Sundhedsfremme & Rehabilitering.

Dorthe Sørensen understreger, at kommunale sundhedshuse, der er indrettet hyggeligt og med borde til større grupper af mennesker, typisk skaber rammen om et fællesskab og om afslappethed hos brugerne. Og i mange af sundhedshusene i den hjemlige kategori kan borgerne bare komme ind fra gaden uden forudgående aftale med en sundhedsprofessionel. 

De borgernære sundhedshuse er også generelt gode til at inkludere borgere, der falder uden for sundhedssystemet, men ’bare’ har brug for ’(sundheds)opmærksomhed’.

Klinisk indretning adskiller borgerne

De mere klinisk indrettede sundhedshuse adskiller derimod borgerne fra hinanden – og brugerne bliver mere set som diagnoser end som mennesker, viser forskningsprojektet fra VIA University College.

I de kliniske sundhedshuse er det primært midaldrende og de plus 60-årige, der sidder passivt og afventende i venteværelset for at komme til genoptræning og sundhedssamtaler. Det kan eksempeltvist være borgere med overvægt, fysiske skader eller sygdom.

”Forskningen dokumenterer, at indretningen og personsammensætningen har stor betydning for, hvordan borgerne agerer i et sundhedshus – og navnligt hvordan de interagerer med andre,” fremhæver Dorthe Sørensen.

Hun mener, at de politiske intentioner om et mere borgernært sundhedsvæsen bedst bliver indfriet med kommunale sundhedshuse, hvor der ud over fokus på behandling og undersøgelse også er skabt rammer til socialt fællesskab mellem borgerne. 

”Kommunerne har de forbyggende og sundhedsfremmende opgaver. Det betyder, at sundhedshusene med deres indretning og aktiviteter også bør række ud efter alle borgere,” pointerer Dorthe Sørensen.

Da det med den nuværende lovgivning står kommunerne frit for, hvordan de vil forvalte deres opgaver med blandt andet genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse blandt de lokale borgere, er der p.t. ikke sundhedshuse i alle kommuner.

 

Hør interview i P4 Østjylland d. 22. januar, hvor Dorthe Sørensen udtaler sig om indretning af sundhedshuse 

 

Kontakt for yderligere oplysninger:

Dorthe Sørensen, lektor, ph.d. og leder af forskningscentret VIA Sundhedsfremme & Rehabilitering ved VIA University College. 
Telefon: 87 55 21 93
Email: dsor@via.dk 

Læs mere om forskningsprojektet med titlen ’Citizen Engagement and Public Service Expectations in Local Health Care - the in(ter)vention of health house professionalism’.

Læs mere om forskningsprojektet med titlen ’Sundhedscentres forskellige liv og rammer’