Sygeplejersker ved for lidt om genetik

Billede af Karin Christiansen
Karin Christiansen, der er docent, ph.d. og forskningsleder i VIA, er en af skribenterne på nedenstående debatindlæg om genetik. Foto: Arkiv
Danske sygeplejersker er ikke parate til den genetiske revolution. De får nemlig ikke tilstrækkelig genetisk viden i løbet af deres uddannelse.

Den er i gang, og den har faktisk været det i nogle år: Den genetiske revolution i sundhedsvæsnet.

Desværre er vi i Danmark slet ikke så godt med, som vi kunne og burde være. Problemet er, at vi ikke ruster nogle af de helt centrale aktører ret godt, nemlig de sygeplejersker, som skal være med til at gøre revolutionen til en succes. Det er en alvorlig forsømmelse.

Den genetiske revolution i sundhedsvæsnet handler om, at ny genetisk viden og nye genetiske teknologier ændrer hele den måde, vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på. 
Eksempeltvist gør øget brug af gentests og kortlægning af patienters arvemateriale det muligt at opdage disponering for sygdomme, længe før patienterne får symptomer. Og viden om geners funktion vil gøre det muligt at udvikle helt nye metoder til at forebygge sygdom hos genetisk disponerede individer.

Tilsvarende vil personlig medicin – medicin, som ordineres til hver enkelt patient på baggrund af viden om netop denne patients gener – gøre det mulig at 'ramme rigtigt' langt oftere, både hvad angår medicinvalg og -dosis. Og genterapi vil sandsynligvist kunne helbrede alvorlige sygdomme på det helt grundlæggende niveau, nemlig ved at ændre i generne.

Sygeplejersker har central rolle

Sygeplejersker indtager en helt central position, når det handler om at udnytte alle fordelene ved den genetiske revolution.

De er i tæt kontakt med patienter og pårørende og med de læger, der diagnosticerer og ordinerer behandling. Sygeplejerskerne skal derfor være i stand til at forklare resultater af genetiske undersøgelser, begrunde behandling og ikke mindst håndtere bekymringer og spørgsmål om blandt andet etiske og juridiske forhold hos patienter og pårørende i relation til sygdomme, hvor genetik har en betydning.

Derfor er det afgørende, at sygeplejersker har en grundlæggende viden om genetik.

Men desværre tyder meget på, at danske sygeplejersker ikke i tilstrækkelig grad får mulighed for at tilegne sig den nødvendige genetiske viden i løbet af deres uddannelse.

I den nuværende bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen, som har været gældende siden 2016, er genetik ikke nævnt med et eneste ord. I bekendtgørelsen før den, som var gældende fra 2008 til 2016, var genetik godt nok nævnt, men uden nogen form for nærmere beskrivelse af, hvad de studerende på uddannelsen skulle lære og kunne om genetik. Og uden nogen form for angivelse af, hvor meget tid der burde bruges på genetik i uddannelsen.

Disse mangler betyder, at der er frit slag på uddannelsesstederne, hvor sygeplejerskeuddannelsen udbydes, til at op- eller nedprioritere fagområdet, som man nu synes.

Forskning med nedslående resultat

Hvordan står det så faktisk til med genetik i sygeplejerskeuddannelsen? Det har vi netop undersøgt i et forskningsprojekt, og resultatet er desværre ikke opmuntrende.

De studerende tilbydes generelt ikke mange timers undervisning i genetik. På mange uddannelsessteder drejer det sig om fem eller færre lektioner. Et enkelt uddannelsessted tilbyder kun to lektioner i genetik.

Det er alt for få timers undervisning til et komplekst emne, som et utal af eksperter er enige om kommer til at spille en større og større rolle i sundhedsvæsnet fremover.

Genetik indgår kun i meget begrænset omfang i prøver på sygeplejerskeuddannelsen, og vores undersøgelse tyder på, at de fleste sygeplejerskestuderende sandsynligvis aldrig bliver prøvet i deres viden om fagområdet. Kender vi de studerende ret, resulterer det i, at mange af dem nedprioriterer genetikken til fordel for emner, som de med større sandsynlighed bliver eksamineret i.

Vi fandt desuden, at undervisningen i genetik mange steder ikke har fokus på de sundhedsfagligt mest relevante aspekter af genetik – eksempelvist cancergenetik. Det vil sige geners komplekse rolle i forbindelse med blandt andet diagnosticering og behandling af kræftsygdomme, og farmakogenetik, som handler om geners betydning for, hvordan medicin virker i kroppen, herunder hvilke bivirkninger det giver. 

Også etiske, samfundsmæssige og sociale aspekter prioriteres tilsyneladende lavt i genetikundervisningen – aspekter, der ellers ofte er centrale for sygeplejerskens patientrelation.

Opfordrer til nationalt fokus på genetik

Når det står så galt til med genetikken i sygeplejerskeuddannelsen, hænger det nok sammen med, at der i Danmark er en påfaldende mangel på interesse for og diskussion af, hvad sygeplejersker bør vide og kunne om genetik. Ingen debat, ingen rapporter, ingen anbefalinger.

Det står i skærende kontrast til situationen i for eksempel Storbritannien og USA. Her har centrale organisationer i årevis diskuteret genetik, holdt møder og udgivet rapporter med konkrete anbefalinger om, hvad enhver sygeplejerske bør vide om genetik. Det er på høje tid, vi kommer i gang i Danmark.

Vi opfordrer til, at der nationalt kommer fokus på, hvad sygeplejersker bør vide og kunne, hvad angår genetik. Det handler om, at vores sundhedsvæsen skal kunne tilbyde den bedste behandling, pleje og omsorg til patienterne – og den bedste sundhedsfremme og forebyggelse.

Lad os begynde arbejdet med for alvor at klæde danske sygeplejersker på til at deltage i den genetiske revolution i sundhedsvæsnet.

 

Ovenstående indlæg blev bragt i Politiken den 10. februar 2019.