Taxametersystemet skal forenkle administrationen

Harald Mikkelsen, rektor for VIA University College
"En konkret bekymring for professionshøjskolerne er muligheden for at fastholde de faglige videnmiljøer omkring professionerne, som det tager mange år at bygge op. Især i lyset af de kommende års faldende bevillinger er det vigtigt med et tilskudssystem, som holder hånden under disse miljøer."<br>
Det planlagte eftersyn af bevillingsystemet til videregående uddannelse må ikke belaste institutionernes administration. 

Betydningen af et godt bevillingssystem, eller taxametersystem, til de videregående uddannelsesinstitutioner kan ikke undervurderes. Med de få ressourcer og yderligere besparelser, som er virkeligheden for uddannelsesområdet i dag og de kommende år, er det helt afgørende, at bevillingssystemet er tidssvarende. Derfor er det positivt, at man fra politisk side har besluttet at give systemet et eftersyn, og at uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs ydermere understreger, at opgaven skal løses i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, de studerende og arbejdsmarkedet.

Det nuværende bevillingssystem er forældet 

Bevillingssystemet, som vi kender det i dag, bygger på en blanding af objektive beregningsgrundlag, politiske prioriteringer, historiske forhold og tekniske reguleringer, som udviklingen flere steder for længst har overhalet. For eksempel er taxametrene bygget op om en institutionsstruktur med institutioner for hver uddannelse, selv om samme uddannelser i dag er samlet i tværfaglige, større miljøer på professionshøjskolerne. Et andet faktum er, at enkelte uddannelser - som blandt andet uddannelserne til pædagog og socialrådgiver - i dag er underfinansierede, da taxameteret er fastlagt ud fra forældede, historiske forhold med lavere kompetencer hos underviserne. 

Fasthold professionshøjskolernes dispositionsret 

For professionshøjskolerne er det vigtigt, at et nyt bevillingssystem giver rum og muligheder for en intern prioritering, som respekterer de selvejende institutioners dispositionsret og samtidig realistisk afspejler de udgifter, der er forbundet med at uddanne til de høje faglige krav, der stilles til fremtidens medarbejdere. Et nyt system bør fortsat bygge på objektive kriterier, være enkelt og transparent og tænkes i sammenhæng med øvrige styringssystemer. Derudover skal systemet understøtte, at vi uddanner et i forhold til efterspørgslen afpasset antal, fremme kvalitet i uddannelserne og samtidig give rum og tid til mere langsigtet planlægning. For professionshøjskolernes vedkommende indebærer det at kunne favne både store uddannelser og helt små uddannelser til specialiserede områder, hvor behovet for en løbende forsyning af kvalificerede dimittender er lige så afgørende som for de store. Endelig og ikke mindst skal bevillingssystemet understøtte professionshøjskolernes regionale forsyningsforpligtelse, således at der kan udbydes kvalitetsuddannelser i hele landet. 

Faglige videnmiljøer og forskningsbevilling er afgørende 

En konkret bekymring for professionshøjskolerne er muligheden for at fastholde de faglige videnmiljøer omkring professionerne, som det tager mange år at bygge op. Især i lyset af de kommende års faldende bevillinger er det vigtigt med et tilskudssystem, som holder hånden under disse miljøer, hvis der kommer kortvarige udsving i søgningen til uddannelserne. I den sammenhæng er uddannelsesbevillingen kun det ene ben. Det andet ben er professionshøjskolernes bevilling til forskning og udvikling, som er helt central for uddannelsernes kvalitetsudvikling og for at kunne styrke og kvalificere samarbejdet med praksis og erhvervsliv. Bevillinger til uddannelse og midler til forskning og udvikling sikrer til sammen relevansen af uddannelserne og kvaliteten af dimittendernes viden og kompetencer i forhold til fremtidens arbejdsmarked. 

Vigtig dimensionering for at matche arbejdsmarkedet 

Dimittender fra professionshøjskolerne har en høj beskæftigelse, hvilket til dels skyldes, at hovedparten af uddannelserne altid har været dimensioneret fra centralt hold i forhold til det forventede behov for uddannet arbejdskraft, institutionernes muligheder for at skaffe praktikpladser og regionale hensyn. Dimensionering er relevant at nævne i sammenhæng med et nyt bevillingssystem, netop fordi det er vigtigt at holde tingene adskilt. Dimensioneringens opgave er at tilpasse antallet af studiepladser med behovet på arbejdsmarkedet og eksempelvis et regionalt hensyn, som understøtter det politiske ønske om regional vækst og udvikling. Det er en opgave, som løses bedst ved konkret at inddrage institutioner og regionale aftagere. Danske Professionshøjskoler ser frem til at deltage i de kommende drøftelser om et nyt taxametersystem for de videregående uddannelser. 

Dette debatindlæg har været bragt på Altinget.dk den 30. marts 2016.