UPV er et eksperimenterende fejlskud

Rita Buhl og Randi Skovhus
De to lektorer Randi Skovhus og Rita Buhl fra VIA har skrevet nedenstående debatindlæg med kritik af uddannelsesparathedsvurderinger sammen med professor Rie Thomsen fra DPU ved Aarhus Universitet. Arkivfoto
Vurderinger af elevers uddannelsesparathed har ingen påviselig positiv effekt, men risikerer at demotivere eleverne. Politikerne bør derfor afskaffe UPV og i stedet prioritere uddannelsesvejledning til alle unge.

Alle skoleelever skal ifølge reglerne vurderes på deres uddannelsesparathed to gange i ottende klasse og to gange i niende klasse – og igen to gange, hvis de går i tiende klasse.

Det vil sige fire eller seks vurderinger – oven i alle de andre vurderinger og tests af børn og unge i skolen.

Og uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV) bliver vel at mærke gennemført, selvom tidligere undersøgelser blandt andet fra Danmarks Evalueringsinstitut peger på langt flere ulemper end fordele ved uddannelsesparathedsvurderingen

Skelnen mellem vejledning og vurdering

Nu har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop udsendt en ny rapport, hvor formålet er at undersøge, om UPV bidrager til at identificere og hjælpe elever, der har brug for støtte til at opnå forudsætningerne for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Rapporten belyser også betydningen af skolernes organisering, den konkrete vurderingspraksis samt de faglige og vejledningsmæssige indsatser, som ikke-uddannelsesparate unge i folkeskolen får tilbudt.

Beklageligvis er EVA's nye rapport ikke tydelig i sin definition af vejledning og gør heller ikke brug af hverken vejledningsfaglig litteratur eller tidligere forskning på området – eksempelvis fra ph.d.-afhandlinger.

Det ville ellers have bidraget til at slå fast, at UPV og vejledning ikke er det samme, og at det er væsentligt at skelne tydeligt mellem fordele og ulemper ved UPV og mellem fordele og ulemper ved vejledning. 

Mange unge bliver demotiveret

Konkret viser den nye evaluering, at kun 20 procent af de ikke-uddannelsesparate elever angiver, at UPV’en "i høj grad" har givet dem lyst til at gøre en ekstra indsats. For de parate elever er det 10 procent.

Særligt interessant er det, at EVA's undersøgelse dokumenterer, at uddannelsesparathedsvurderingen er direkte demotiverende for en stor del af de elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparat.

Hele 34 procent af disse elever angiver således, at deres motivation "i høj grad" eller "i nogen grad" er faldet efter UPV-vurderingen. Det samme gælder for 20 procent af de elever, der er vurderet uddannelsesparate.

Rapporten viser også, at der er en stigning i antallet af elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate. Samtidig viser analysen, at en stor andel af de unge, som er vurderet ikke-parate, alligevel – og heldigvis – starter på en ungdomsuddannelse.

Det er ikke muligt ud fra EVA's rapport at konkludere, om det sker på trods af eller på grund af UPV.

Stigmatisering er den forkerte vej

Det er mildt sagt bemærkelsesværdigt, at vi som samfund tillader en praksis, som skoleelever oplever stigmatiserende og som tillige er direkte demotiverende for en stor del af de elever, som den skal hjælpe – og for mange af deres kammerater.

Når vi dertil lægger, at vurderingerne af uddannelsesparathed ikke har nogen påviselig positiv effekt, bør vi i Danmark afskaffe UPV og i stedet fokusere på professionel uddannelsesvejledning til alle unge. Der skal ikke eksperimenteres mere med de unges motivation for at gå i skole og tage en uddannelse.

Så kære politikere og embedsmænd med mandat og myndighed til at afskaffe UPV: Gør det, og brug pengene på vejledning. Det er det eneste rigtige og vil få flere til at starte på en ungdomsuddannelse. Det har SFI tidligere påvist.

UPV er og bliver et eksperimenterende fejlskud!

Ovenstående debatindlæg var bragt på Altinget.dk den 9. september 2020