Vatpinde stadig et stort problem for renseanlæg

Billede af fem studerende fra uddannelsen til klima-og forsyningsingeniør
Gruppen af studerende fra uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør. Fra venstre: Mate Venter, Davide Schack Iversen, Eva Christine Nielsen, Simon la Cour Petersen og Mads Leth-Wahl. Foto: Sarah Gram
En vatpind koster kun nogle få øre i indkøb, men kan være dyr for miljøet og kunderne, når den ender i renseanlægget. EU’s nye plastikdirektiv, der faldt på plads sidste år, vil på sigt forbyde plastikvatpinde. Noget tyder dog på, at vatpinde af fx papir eller træ stadig vil skabe problemer for renseanlæggene, konkluderer studerende fra uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør i deres semesterprojekt. 

Rent vand og sanitet er et af FN’s verdensmål og ligger i det hele taget højt på klimadagsordenen. Det gør det også på uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør, og i efteråret satte en gruppe studerende sig for at løse et kendt problem, nemlig at mange danskere bruger toilettet som skraldespand, når fx vatpinde skal smides ud. De fem studerende er alle på 3. semester og har sammen med SAMN Forsyning set nærmere på, hvordan problemet med vatpinde i renseanlægget i Horsens kan løses.

For som forsker og lektor på VIA University College Ditte Andreasen Søborg fortæller, er der til stadighed problemer med vatpinde i hele renseanlæggets system. Det drejer sig både om problemer med tilstoppede pumper samt, at vatpindene er med til at reducere anlæggets biogasproduktion. 

”Der er en økonomisk gevinst at hente, hvis man fx optimerer renseanlæggets biogasproduktion. Det kan man blandt andet ved at fjerne vatpindene i fedtet fra sand- og fedtfanget, så man fuldt ud kan benytte fedtet i produktionen. De studerende kunne faktisk også se, at vatpindene er tilstede hele vejen gennem renseanlæggets system, og at de også når helt ud i Horsens fjord, hvor de altså ender i naturen.” 

Parate til at droppe projektet

Gruppen var godt i gang med projektet, da et stort flertal i Europa-Parlamentet i dette efterår stemte ja til et forslag fra Europa-Kommissionen om at forbyde eller begrænse brugen af engangsprodukter af plast for at beskytte miljøet, herunder også fx vatpinde. 

”Vi var parate til at stoppe vores projekt, for så var problemet vel løst,” forklarer studerende Eva Christine Nielsen. ”Vi gik ud fra, at plastikvatpindenes afløsere ville opløses tilstrækkeligt i renseanlægget, så de kunne opsamles i renseanlæggets riste. Men frem for at stoppe projektet besluttede vi alligevel at teste det i et laboratorieforsøg.”

Uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør har flere veludstyrede laboratorier med moderne analyseudstyr, og laboratorieøvelser indgår som en vigtig del af uddannelsen. Derfor fik gruppen også sammen med forsker Ditte Andreasen Søborg hjælp til at sætte et simpelt, men effektivt, forsøg op, som skulle bekræfte gruppens tese om, at problemet var løst – i hvert fald i EU. 

Et overraskende resultat

Gruppen var mildest talt overraskede, da de så resultatet af deres forsøg, fortæller studerende Simon la Cour Petersen:

"Vi lavede et forsøg i laboratoriet for at belyse, om vatpinde af mere miljøvenlig karakter lettere blev nedbrudt i renseanlægget. Forsøget skal nok udbygges, før vi kan drage endelige konklusioner, men det tyder faktisk på, at vatpinde af fx papir eller træ stadig vil skabe problemer."

Med det resultat i hånden besluttede gruppen sig for alligevel at kaste sig ud i løsningsforslag til Horsens renseanlæg. For på uddannelsen teoretiseres der ikke kun, tværtimod arbejder de studerende altid tæt sammen med forsyningsbranchen om reelle og konkrete problemer og på at finde løsninger, der kan bruges.

Relativ simpelt løsningsforslag

Gruppen var færdige i december, og i januar fik de karakteren 12 ved deres eksamen for et gennemarbejdet og veldokumenteret projekt.

”Vi mener, at problemet med vatpinde i Horsens renseanlæg kan løses ved en relativ simpel løsning, nemlig ved at de installerer en anden type filter - et såkaldt tromlefilter. Det betyder, at renseanlægget vil kunne bruge fedtet fra sand- og fedtfanget til en 5 % øget biogasproduktion og minimere forureningen med plastik i renseanlægget.” forklarer Eva Christine Nielsen.

Klima- og forsyningsingeniørerne uddannes til at have en tværfaglig forståelse for, hvordan tingene hænger sammen. Det er også sådan, gruppen har valgt at arbejde med deres løsningsforslag, hvor de fx også har valgt at se på økonomi, vedligehold samt nogle af de positive sideeffekter, løsningen har. Fx kan et tromlefilter også håndtere vådservietter, der også er blevet et stort problem i renseanlæggene. Eva og resten af gruppen er sikre på, at den relative simple og rentable løsning er interessant at arbejde videre med - ikke bare i Horsens, men i renseanlæg i resten af verden.

De studerende kan noget særligt

Ken Trabjerg Pedersen er projektchef ved SAMN Forsyning og har været tæt på uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør fra begyndelsen, blandt andet som praktikvejleder.

”De studerendes projekt er et godt eksempel på, at man uddanner ingeniører på VIA, med en faglighed inden for lige nøjagtig det behov vi har. Vi er jo en forsyningsvirksomhed, og vi har brug for folk, der ved noget om regn- og spildevandshåndtering,” siger Ken Trabjerg Pedersen.

Alle studerende skal i praktik på deres 5. semester, og Ken Trabjerg Pedersen fortæller, at han netop har været med til at ansætte den seneste praktikant fra uddannelsen som fast studentermedhjælp.

”Hun trådte lige ind og løste opgaver som en fuldbyrdet ingeniør, selvom hun stadig har et år tilbage af sin uddannelse. De har kompetencerne til at gøre fuld nytte fra første færd,” konkluderer han.

Godt tilfredse med samarbejdet

Gruppemedlemmerne er videre og i gang med næste semester, og de er glade for den hjælpsomhed, de har mødt både før og under projektet. De har en aftale med Horsens renseanlæg om et sidste møde, hvor resultaterne skal præsenteres.

”Vi håber selvfølgelig, at vores resultater kan vække interesse og måske endda kan bruges i det videre arbejde med at fjerne vatpinde fra renseanlægget i Horsens,” smiler Eva Christine Nielsen.

EU’s nye plastikdirektiv blev færdigforhandlet mellem medlemslandene, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen i december 2018.