Vi mangler talenter i Danmark

Andreas Rasch Christensen
I en kronik i Kristeligt Dagblad opfordrer forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen danske uddannelsesinstitutioner til at lade sig inspirere af fodboldens arbejde med talentudvikling.
Uddannelsesdanmark kan lære af fodboldens tilgang til talentudvikling. Det handler om at have et bredere blik på talent, siger forskningschef.
Inden for uddannelse tales der om talenter ud fra nogle meget traditionelle akademiske standarder. De er specielt begavede med flair for forskning. Det bør dog i lige så stor udstrækning både kunne være pædagogen som forskerspiren. Talenter er ikke kun dem, som man kan spotte ved første øjekast - det kræver et nysgerrigt blik.

Vi mangler talenter 

Aktualiseret ved Danmarks manglende deltagelse ved EM-slutrunden i fodbold, men også inden for uddannelsessystemet.
Virksomheder efterspørger ingeniører, it-specialister, dygtige håndværkere og naturvidenskabelige kandidater, men de kan ikke få fat i dem, og behovet vil vokse i de kommende år.
Ved dette års folkemøde på Bornholm havde jeg fornøjelsen af at deltage i en debat om talentudvikling, uddannelse og fodbold sammen med prodekan Lykke Friis, Københavns Universitet, tidligere landstræner for U21 Keld Bordinggaard samt en masse indsigtsfulde tilhørere.
Temaet var skarpt slået an. Kan Uddannelsesdanmark lære af fodboldens systematiske arbejde med at spotte talenter? Mit umiddelbare indgangssvar var et rungende ja. Undervejs blev jeg dog mere opmærksom på, at fodbold og uddannelse måske i virkeligheden har nogle fælles udfordringer, når unge talenter skal plejes og udvikles.

Danske uddannelser har ikke tradition for talentudvikling

Både inden for uddannelse og fodbold identificerer og udvælger man talenter ud fra nogle rutineprægede mønstre. I virkeligheden skal man måske nedbryde eksisterende organiseringer, hvis talentpotentialet i Danmark skal udnyttes.
Allerede tilbage i 2011 blev der i regi af Undervisningsministeriet udarbejdet en såkaldt talentrapport. Rapporten konkluderede, at der ikke er den store tradition for at have fokus på talentudvikling i det danske uddannelsessystem. Den pegede også på, at der fra grundskole til videregående uddannelse foregik mange forskellige typer af talentprojekter, men ofte uden grundlag i, hvad talent egentlig består af, og hvordan talentudvikling bedst kan understøttes.
Inden for uddannelse tales der om talenter ud fra nogle meget traditionelle akademiske standarder. De er specielt begavede med flair for forskning. Det bør dog i lige så stor udstrækning både kunne være pædagogen som forskerspiren.

At spotte talenter kræver nysgerrighed

Ligeledes er et talent ikke kun den, der har særlige forudsætninger inden for nogle områder, men også den, der vil yde en særlig indsats. Talenter er ikke kun dem, som man kan spotte ved første øjekast. Det kræver et nysgerrigt blik, og talentet skal i mange tilfælde have lov til at vokse under vejledning og kvalificeret sparring.
De udfordringer kan også genfindes inden for fodboldverdenen. Succesfulde A-landsholdsspillere har ikke altid slået deres folder hele vejen op igennem diverse ungdomslandshold. Andre med et lignende cpr-nummer som mit vil kunne huske den driftssikre topangriber Ebbe Sand, der aldrig har været på et ungdomslandshold.
Jeg vil ikke gøre mig klog på, om Sands sene opblomstring skyldes hårdt arbejde, sen talentudvikling eller en kombination af begge dele, men han er ikke blevet spottet gennem de traditionelle rekrutteringsveje for talenter.

Faste mekanismer for udvælgelse

Der kan også være andre barrierer i forhold til at udvikle talenter. Inden for fodboldens talentudvikling tales der nationalt og internationalt om alderseffekten.
Keld Bordinggaard berørte også dette under folkemødedebatten. Spillere født i starten af fodboldsæsonen har større sandsynlighed for at blive udvalgt til talentholdene. Det vil sige, at forskellen i alder mellem spillere inden for samme aldersgrupper påvirker deres chancer for at blive spottet som talent.
De ældre spillere drager fordel af mere veludviklet fysik, men generelt anses det ikke for at være et sikkert tegn på talent.
Det er opmærksomhed mod at opdage og udvælge inden for fastlagte strukturer snarere end at udvikle.
OGSÅ INDEN FOR skoleverdenen er det udvælgelsesmekanismer. Uddannelsesparathedsvurderinger og karaktergennemsnit er afgørende for børn og unges muligheder for at tage en ungdomsuddannelse.
Der er brug for den slags, men betydningen af mekanismerne kan overvurderes.

Talentudvikling kræver tid og frihed

Undersøgelser peger på, at drenge med relativt lave karaktergennemsnit fra folkeskolen ret hurtigt henter det tabte terræn ind gennem ungdomsuddannelserne.
Blandt andet fordi de modnes senere. Uddannelsessystemet ser primært talentpotentiale hos de børn og unge, der kan gå en lige og hurtig vej fra skolen over det almene gymnasium til de lange videregående uddannelser.
Talentudvikling kræver tid og frihed til at udfolde potentialer. Den massive eksport af professionelle fodboldspillere fra Sydamerika til de europæiske ligaer er ikke bare historien om unge menneskers eneste chance for at komme væk fra de fattige områder i Colombia eller Argentina. Det er også fortællingen om at få lov til at lege og spille fodbold med kreativitet i højsædet.
I virkeligheden kan det være en af nøglerne til at legitimere talentudvikling.
Det er ikke kun forbeholdt nogle ganske få inden for nogle fastlåste strukturer, og det behøver ikke at gå ud over fællesskabet.

Overvægt af børn og unge fra ressourcestærke hjem

Inden for uddannelsesområdet skal der ikke reproduceres indlejrede sociale skævheder. Der er i forvejen en klar overvægt af børn og unge fra ressourcestærke hjem, der når igennem uddannelsessystemet med positive følgevirkninger for deres integration på arbejdsmarkedet og deres liv i almindelighed.
Vil man ikke blot fremme de i forvejen privilegeredes muligheder gennem talentudvikling? Svaret er nej. Så vel inden for fodbold som uddannelse er det ikke kontraproduktivt at understøtte nogle specielle færdigheder. Holdet har brug for den giftige angriber for at score mål og vinde kampe. På samme måde forringer det ikke elevernes muligheder, hvis der både er talenter og andre med særlige udfordringer i samme klasse.
Tværtimod.
For skolens vedkommende kræver det bare at finde de rette balancer med individuel talentudvikling og fællesskabet. I Danmark opererer vi med folkeskolen som en enhedsskole, hvor forskellige elever er sammen. Enhedsskolen er en god ramme om de fleste børn og unges faglige og sociale udvikling, men efterlader lærerne med store udfordringer, fordi de skal differentiere mellem mange forskellige elever.

Skoler vil gerne arbejde med talentudvikling

Løsningen er ikke nye organiseringer, som niveaudelte klasser. Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal tværtimod have større frihed til at lade eleverne udfolde sig med de potentialer, de hver især har. Skolens personale kender godt betydningen af at kunne differentiere, og de vil gerne arbejde med talentudvikling. 

Det pegede rapporten i 2011 allerede på. Rammerne skal bare ikke være en skoledag med mange centralt fastlagte strukturer og definitioner af, hvordan man måler elevpræstationer. Skolens personale skal have mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for arbejdet med de elever, hvis potentiale de kender.

Der skal tænkes nyt

Inden man råt for usødet sammenligner fodbold og uddannelse, er der også klare forskelle. Det blev også påpeget under debatten. Uddannelse er bredere end fodbold. Uddannelse indeholder et væld af forskellige talentspor. Den dygtige håndværker, den gode lærer og den arbejdsomme forsker. De spor kræver ikke nødvendigvis den samme talentudvikling.
På den måde minder uddannelse mere om sport generelt. Den talentfulde stangspringer har ikke de samme kompetencer som landsholdsspilleren i håndbold.
Når det alligevel er oplagt at spejle uddannelse i fodbold, så er det ikke for at finde løsninger. Dansk fodbold leverer på mange måder et kvalificeret talentarbejde, som uddannelser kan lade sig inspirere af. Begge områder kan også tage ved lære af hinanden, ved at deres talentprogrammer og talenttiltag baserer sig for meget på rutineprægede udvælgelsesprocedurer og for lidt på fleksibilitet og udvikling. Der skal måske tænkes nyt, hvis vi gerne vil tilbage i verdenstoppen.

Kronikken blev bragt i Kristeligt Dagblad den 12. juli, 2016