Naturfag i folkeskolen skal tænke bæredygtigt

Skolebørn der arbejder i grupper
Et forsknings- og udviklingsprojekt skal udbrede kendskabet til bæredygtighed og FN's verdensmål ned i folkeskolen gennem læreruddannelsen i Aarhus og Silkeborg. Foto: Arkiv
Treårigt forsknings- og udviklingsprojekt skal sikre et større kendskab til bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål ned i de mindste klasser i folkeskolen, men det begynder med læreruddannelsen i Aarhus og Silkeborg.

I 2018 har lærerstuderende i naturfag skulle tænke pensum ind i et bæredygtigt perspektiv. På VIAs læreruddannelser i Aarhus og Silkeborg har et pilotprojekt kørt, der skal styrke de studerendes kendskab til FN’s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling.

Projektet skal klæde de studerende på til at undervise i verdensmålene og bæredygtighed i folkeskolen, så eleverne i fremtiden kan være med til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Det har LB Fonden valgt at støtte med 200.000 kr., og det kan mærkes, fortæller lektor Mette Hesselholt Hansen, der underviser i biologi og er en af tre personer bag projektet.

”Vi kan gøre projektet mere solidt og styrke den didaktiske innovation i naturfag. Den bæredygtige udvikling begynder med de studerende,” fastslår hun.

De mindste klasser skal med

læreruddannelsen i Silkeborg kan tre studerende nikke ja til vigtigheden af undervisning i bæredygtighed. Seyma Kellegøz, Sofie Lund og Lotte Tarpgård Olsen er alle enige i, at temaet skal ind i folkeskolen og gerne tidligt.

”Undervisningen i bæredygtighed skal ind fra barns ben af, hvis det skal virke. Det skal være et gennemgående element,” understreger Lotte Tarpgård Olsen.

”Man burde have en hel dag til at samle affald, sortere og lære om genbrug på en affaldsstation. Man kan ligeså godt lære børnene det fra starten,” foreslår Seyma Kellegøz. Både hende og Sofie Lund mener, at det i høj grad også er et spørgsmål om opdragelse, hvis børn skal tænke bæredygtigt i hverdagen.

Behov for uddannelse i bæredygtighed

Før projektet begyndte, foretog Mette Hesselholt Hansen og docent Martin Krabbe Silassen en landsdækkende undersøgelse, der viste, at studerende selv mente, de vidste mere om bæredygtighed, end de rent faktisk gjorde.

”Det er negativt, hvis de lærerstuderende efter endt uddannelse giver et forkert billede af bæredygtighed og verdensmålene videre til eleverne. Vi så derfor et klart behov for mere undervisning på området,” fortæller Mette Hesselholt Hansen, der ikke lægger skjul på, at emnet og især klodens biodiversitet ligger hende meget på sinde.

Undervisningen skal i sidste ende gerne give en større lyst til at skabe en bæredygtig fremtid. Og det er da også det, de studerende håber at få ud af undervisningen.

”Snakken om bæredygtighed skal eksempelvis ind i naturteknikfaget. Så kan man skabe mere fokus og forhåbentlig mere innovation på området,” forklarer Sofie Lund.

Det er især verdensmål 14, Livet i havet, og 15, Livet på land, der er fokus på i Mette Hesselholt Hansens undervisning i sammenknytning med verdensmål 12, Ansvarligt forbrug og produktion. Projektet generelt forsøger at styrke undervisning i bæredygtighed og arbejder derfor med verdensmål fire om Kvalitetsuddannelse.

Projektet har kørt i 2018 og fortsætter til og med 2020. Bag projektet står Mette Hesselholt Hansen, lektor Søren Witzel Clausen og lektor Keld Conradsen, der alle skal tale om projektet på naturfagskonferencen ’Big Bang’ for undervisere til april.

 

Læs mere om, hvordan vi i VIA satser på FN's verdensmål.

De 17 verdensmål

Billede af tre verdensmål i kasser. I FN har man nedsat 17 verdensmål med samlet 169 delmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030.
Til FN topmødet i september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere en dagsorden for, hvordan vi frem mod 2030 kan skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten. Der er både tale om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i blandt de 17 verdensmål. Mål fire for kvalitetsuddannelse omfatter blandt andet undervisning og udbredelse af verdensmålene.