Overgang fra uddannelse til professionsudøvelse

Nyuddannede sygeplejersker oplever et højt pres på de danske hospitaler. Et nyt valgmodul skal forberede de studerende på arbejdslivet og de udfordringer, der følger med.

 

Modulet er nomineret til VIAs undervisningspris 2019.

 

Hør mere om modulet fra underviserne og to studerende her, eller læs mere om projektet nedenunder.

Nyt fag ruster sygeplejestuderende til arbejdspres og prioriteringer 

Studerende fra sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus roser nyt valgmodul for at gøre overgangen fra studieliv til arbejdsliv med tidspres, meget syge patienter og svære dilemmaer lettere at tackle. Virtual Reality blev brugt som nyt digitalt læremiddel i undervisningen.

Sundhedsvæsnet er presset på økonomi, tid og personale, og mange nyuddannede sygeplejersker oplever det som en svær overgang at gå fra uddannelsen til arbejdsmarkedet, viser VIA-forskning.

Dét er baggrunden for, at to undervisere og forskere ved sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus – med tilskud fra VIAs strategiske udviklingsmidler – har udviklet et valgfag, der fokuserer på at klæde de studerende på til at tackle de dilemmafyldte prioriteringer, der hører med til jobbet som sygeplejerske i dagens Danmark – blandt andet når én sygeplejerske skal passe 11 indlagte og alvorligt syge patienter.

”Det var tale om et seks ugers valgfrit modul for studerende på 7. semester – altså på tærsklen til arbejdsmarkedet. 19 sygeplejestuderende fik mulighed for at deltage på modulet, men dobbelt så mange søgte det, så behovet for en brobygning til arbejdslivet opleves som stort hos de studerende,” fastslår lektor, ph.d. Vibeke Røn Noer fra sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus.

Vigtigt med tid til at se indad og til selvrefleksion

Line Sauermilch og Pernille Kristiansen er to af de sygeplejestuderende, der har deltaget på modulet. De betegner begge valgfaget med titlen ’Overgang fra uddannelse til professionsudøvelse’ som det bedste valgfag, de har haft på deres uddannelse overhovedet.

”Normalt er der jo i både undervisningen og praktikken fokus på sygeplejerskernes konkrete opgaver og på patienterne. Men på det her valgmodul var det os sygeplejestuderende, der var i fokus. Vi fik virkelig set indad og lært meget om os selv. Der blev nemlig arbejdet meget med selvrefleksion og med at finde vores egen sygeplejeidentitet, og vi fandt ind til, hvordan vi selv vil kunne håndtere arbejdspresset som sygeplejerske uden at se os selv som svage, hvis man ikke magter at klare de situationer, hvor det brænder på,” fremhæver Line Sauermilch.

Hun mener, at valgfaget har rustet hende og de øvrige deltagere til ’at tage uddannelseskappen af og tage skridtet ud i den virkelige verden som sygeplejerske’.

På én gang undervisning og forskning

Både Line Sauermilch og Pernille Kristiansen opfordrer til, at indholdet på valgmodulet ’Overgang fra uddannelse til professionsudøvelse’ fremadrettet bliver gjort til en del af den faste undervisning for alle VIAs sygeplejestuderende.

Pernille Kristiansen fremhæver, at hun og mange medstuderende tilmeldte sig med det samme, da de så en introtekst om, at dette forløb ville ruste deltagerne til at tackle den udfordrende overgang fra studerende til sygeplejerske.

”Vi har virkelig et stort behov for at få bygget bro, og heldigvis blev vi ikke skuffede. Undervisningen var mere engagerende end den sædvanlige undervisning – blandt andet fordi det smittede af, at underviserne selv brændte for faget. Og der var ikke den klassiske underviser-studerende relation, hvor man skriver af fra tavlen, og underviseren er i fokus. Her var der et fællesskab og meget dialog mellem os studerende, underviserne og sygeplejersker fra den virkelige verden. Desuden var det spændende, at valgfaget også var en del af et projekt, som underviserne kører sideløbende, så de refleksioner, vi studerende gav udtryk for, nu bliver brugt som data,” påpeger Pernille Kristiansen.

Mange forskellige didaktiske elementer

Det var Vibeke Røn Noer og Cathrine Sand Nielsen, som er undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og tillige begge forsker i de sygeplejestuderendes perspektiv, der stod i spidsen for at udvikle og afvikle valgmodulet ’Overgang fra uddannelse til professionsudøvelse’.

De udviklede og anvendte fire forskellige didaktiske elementer i forløbet – ud over traditionel klasseundervisning:

  1. Virtual reality – baseret på et virtuelt sygehus, der var nydesignet til formålet.
  2. Observation, hvor de studerende fulgte ’rigtige’ sygeplejersker i deres daglige arbejde på henholdsvist sygehus, i kommune og inden for psykiatrien for at observere og gå i dialog om, hvordan uddannede sygeplejersker håndterer den pressede dagligdag.
  3. Systematisk supervision med en sundhedsfaglig supervisor fra Aarhus Universitetshospital, der superviserede de studerende gruppevis – med fokus på at styrke de studerende til eksempeltvist at overkomme psykologiske belastninger i arbejdet med svært syge patienter, blandt andet gennem en høj kvalitet i deres fremtidige kollegiale debriefing og support.
  4. Videodagbøger, som de studerende hver især optog på deres mobiltelefon, og hvor de reflekterede over dem selv i jobbet som sygeplejerske. I videodagbøgerne arbejdede de studerende ligeledes med personlige strategier til at bearbejde praksisoplevelser og mindske følelsesmæssige spændinger.

VR udviklet i samarbejde med ingeniøruddannelse

”Det mest nyskabende element i undervisningen var virtual reality (VR). Det lod sig gøre at inddrage VR gennem et tværprofessionelt samarbejde med VIAs softwareingeniøruddannelse (Software Technology Engineering) i Horsens. Softwareingeniøruddannelsen udviklede til forløbet indhold til et scenarie, hvor de studerende bag VR-briller oplevede helt fysisk på egen krop, hvordan det er samtidigt at skulle have overblik over og prioritere mellem patienter og mange samtidige opgaver – mens patienter på flere hospitalsstuer også ringer på klokken for at få hjælp nu og her og flere gange. VR-delen virkede virkelighedsnær og gav de studerende mulighed for at se, hvordan de hver især reagerer i en presset jobsituation og at lære, hvordan de bedst håndterer at prioritere, overskue, bede om hjælp og uddelegere på en vagt,” forklarer Cathrine Sand Nielsen.

Også adjunkt Troels Mortensen, der stod i spidsen for VR-udviklingen på softwareingeniøruddannelsen i Horsens, glæder sig over samarbejdet.

”Det har været lærerigt for begge parter. Og fremadrettet er der potentiale i at involvere ingeniørstuderende i lignende VR-udviklingsprojekter,” påpeger Troels Mortensen.

Et stærkt virkemiddel i VR-seancen var, at der var indbygget variationer og forskellige udviklingsforløb for patienterne. Dét gjorde, at de studerende fik nye og uventede faglige udfordringer i gennemførelsen af vagten. Forløbene blev optaget på video og efterfølgende gjort til genstand for refleksion, hvor de studerendes valg og deres konsekvenser blev drøftet.