Bandagist

Vil du gerne kombinere sundhedsvidenskab med håndværksmæssige færdigheder, så er bandagistuddannelsen det rigtige valg for dig. Bandagisten designer, udvikler og producerer tekniske hjælpemidler til mennesker, der for eksempel mangler en arm eller et ben.

Nyhed! 

VIA udbyder en 100 % dansk uddannelse til professionsbachelor i Protese- og ortoseteknologi på Campus Horsens med studiestart i september 2024. Kontakt os, hvis du har spørgsmål; bandagist@via.dk

Type

Professionsbachelor

Varighed

3,5 år

Studieby

Horsens

Studiestart

September

Praktik

34,5 uger

VIA Bandagistuddannelsen - Bandagiststuderende arbejder med protese

Test dig selv: Hvor meget ved du om uddannelsen til bandagist? 

Vidste du fx, at bandagistuddannelsen er en blanding mellem ingeniør- og sundhedsuddannelse? 

Besvar 6 hurtige spørgsmål, og find ud af, om uddannelsen til bandagist måske kan være noget for dig. 

Om uddannelsen til bandagist

  • Kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli kl. 12.00)

    I kvote 1 bedømmer vi din ansøgning alene på baggrund af karaktergennemsnittet på din adgangsgivende eksamen.

    Læs om optagelseskrav, hvis du søger gennem kvote 1

    Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts kl. 12.00) 

    I kvote 2 bedømmer vi din ansøgning på baggrund af dine samlede kvalifikationer inklusiv den adgangsgivende eksamen.

    Læs om optagelseskrav, hvis du søger gennem kvote 2

    Kvotefordeling

    Vi optager 50 procent studerende fra kvote 1 og 50 procent fra kvote 2.

    Studiestart én gang om året

    Bandagistuddannelsen har studiestart i september.

    OBS: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

    Opholdstilladelse – ansøgere uden dansk statsborgerskab

    Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:

    • For-og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart 

    Betaling for uddannelsen 

    Klage – kun ved retlige spørgsmål
    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College, studieservice.optag@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelse og Forskning Styrelsen.

    Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på bandagistuddannelsen, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse. Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse

  • Uddannelsen er 3½ årig professionsbachelor, der giver dig kompetencer inden for sundhedsfaglig viden, håndværksmæssige og tekniske færdigheder og menneskelig indlevelse. Du møder fx mennesker, der mangler en arm eller et ben, og som har brug for en protese, der kan hjælpe dem i deres dagligdag.

    Fag

    Studiet er teoretisk og praktisk og indeholder både medicinske og tekniske fag.

    Du får blandet andet undervisning i:

    • Anatomi
    • Fysiologi
    • Matematik
    • Biomekanik
    • Sygdomslære
    • Psykologi
    • Pædagogik

    Desuden lærer du i fagene med fokus på protese- og ortoseteknik at udvikle, konstruere og tilpasse ortopædiske hjælpemidler. 

    Sprog, titel og autorisation

    Undervisningen foregår på dansk med brug af dansk og engelsk litteratur.

    Uddannelsen giver dig ret til at bruge titlen bandagist eller professionsbachelor i protese og ortoseteknologi/ Bachelor of Science in Prosthetics and Orthotics. Efter endt uddannelse får du udstedt en dansk autorisation som bandagist.

    Særlige forhold

    Bandagister arbejder med mange materialer i produktionen af ortopædiske hjælpemidler. Derfor er der lovkrav om, at du som bandagiststuderende skal have certifikat i personlig sikkerhed ved arbejde med kemiske materialer som epoxy og isocyanater. For at blive certificeret skal du gennemføre et kursus, der varer to dage.

    Du kan ikke blive certificeret, hvis du har eksem, astma, epoxyallergi, kroniske lungelidelser, hud- eller luftvejsallergier overfor isocyanater eller lider af kraftig håndsved.

  • Undervisningen foregår som en blanding af teoretisk og praktisk undervisning på VIAs Campus Horsens. Den praktiske undervisning foregår i faglokaler, der er indrettede som værkstederne på et rigtigt bandageri.

    Løbende igennem uddannelsen arbejder du tværprofessionelt med andre studerende fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne. I det tværprofessionelle samarbejde lærer du at arbejde innovativt med sundhedsfaglige problemstillinger. 

    Et fuldtidsstudie

    Du skal være opmærksom på, at uddannelsen til bandagist er et fuldtidsstudie, der kræver en gennemsnitlig arbejdsindsats af dig på cirka 40 timer om ugen. Du er studerende på en videregående uddannelse, og vi stiller krav til dig om at være aktiv og deltagende i studiet og om at kunne strukturere en travl studiehverdag.

    Allerede fra første semester får du tildelt en studiegruppe, da en stor del af arbejdet foregår i studiegrupper. 

    Undervisningen veksler fra uge til uge, så du skal være indstillet på en varieret hverdag. 

    Din trivsel

    Vi er en lille uddannelse, så du vil få tæt kontakt til dine undervisere og medstuderende. 

    Du er altid velkommen til at kontakte din studievejleder, hvis du oplever udfordringer i forhold til din trivsel.

    Campus Horsens

    Du kommer til at have din hverdag på Campus Horsens under størstedelen af bandagistuddannelsen, men der kan også være tværprofessionelle forløb på andre campusser. 

    På Campus Horsens får du et studieliv på en stor og moderne campus med ca. 2.900 studerende. Campus Horsens har banegården som nabo, og derfor er det nemt at pendle dertil. Desuden arrangerer Campus Horsens blandt andet fredagsbar, events og fester. 

    Læs mere og se film fra Campus Horsens

  • I løbet af uddannelsen kommer du i praktik  fem gange i alt. Praktikken foregår på danske bandagerier og har forskellig varighed - helt op til 10 uger pr. praktik. 

    Praktik i bandagerier over hele Danmark

    I alt indeholder uddannelsen 34,5 ugers praktik. Vær opmærksom på, at praktikpladserne er fordelt på bandagerier over hele Danmark. 

  • De fleste bandagister er ansat i et bandageri. Bandagerier er private, selvstændige virksomheder.

    En stor del af arbejdet foregår i bandageriet, men kontakten med patienterne kan også foregå på sygehuse, i institutioner eller i patientens hjem.

    Har du lyst til at rejse ud i verden, kan bandagister også få arbejde i udlandet. Der er for eksempel internationale jobmuligheder i hjælpeorganisationer som FN og Røde Kors.

    Kandidat- og masteruddannelser

    Som bandagist har du mulighed for at læse videre på en række kandidat- og masteruddannelser i Danmark, fx:

    • Sundhedsfaglig kandidatuddannelse
    • Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik
    • Master of Public Health
    • Master of International Health

    Diplomuddannelser

    Når du har minimum to års erhvervserfaring som bandagist, har du mulighed for at tage en diplomuddannelse.

  • Hvis du har lyst til at opleve verden, samtidig med at du uddanner dig, så har du muligheden som bandagiststuderende i VIA.

    Vi tror på, at et udvekslingsophold giver dig indsigt, udvikler din kulturelle forståelse og giver dig nye indgangsvinkler til faget.

    Teori eller praktik i udlandet

    Du skal selv planlægge dit udvekslingsophold i udlandet, hvad enten det drejer sig om et teoretisk semester på et universitet i udlandet eller praktik. Men vi hjælper dig gerne i gang.

    Dit studieophold i udlandet skal altid godkendes af uddannelsen, inden du tager af sted.

    Internationale elementer

    Hos VIA arbejder vi henimod at alle studerende har et internationalt element i løbet af deres uddannelse, enten gennem at rejse ud eller ved at deltage i aktiviteter med et internationalt tilsnit hjemme. Se eksempler på internationale elementer her eller læs mere om hvad internationalisering betyder i VIA her.

  • Studievejledning

    Mie Priess-Sørensen
    +45 87 55 23 19
    mips@via.dk

    Uddannelsen

    VIA Bandagistuddannelsen
    Campus Horsens
    Banegårdsgade 2 
    DK-8700 Horsens

    bandagist@via.dk

    Find os på Google Maps

Mød studerende og færdiguddannede

  • Bandagister er uddannet fra bandagistuddannelsen, som er en professionsbachelor, der kombinerer teori og praktik. 

  • Ifølge ug.dk er den gennemsnitlige indtægt pr. måned for nyuddannede bandagister 34.062 kr., inklusiv pension og tillæg mv. (2019).

    Læs mere om, hvad en bandagist tjener på ug.dk
  • Bandagister designer, udvikler og producerer tekniske hjælpemidler til patienter, der for eksempel mangler en arm eller et ben.

  • En bandagist kan designe, udvikle og producere tekniske hjælpemidler til patienter, der for eksempel mangler et ben eller en arm.

    De fleste bandagister er ansat i et bandageri. Bandagerier er private, selvstændige virksomheder.

    En stor del af arbejdet foregår i bandageriet, men kontakten med patienterne kan også foregå på sygehuse, i institutioner eller i patientens hjem.