Professionsbachelor i Design & Business med speciale i Branding & Marketing Management

Vil du lære at udvikle kreative brandstrategier, kampagner og events? Og at bruge de rette markedsføringskanaler til at sprede dit budskab? Så er du i gang med at læse om den helt rigtige uddannelse. 
 
Du kan læse Branding & Marketing Management på dansk i Aarhus og på engelsk i Herning.

Om Branding & Marketing Management

  • Indhold og fag

    Professionsbachelor med speciale i Branding & Marketing Management er en uddannelse på halvandet år som du kan læse på dansk i Aarhus og på engelsk i Herning.

    Professionsbachelor med speciale i Branding & Marketing Management er for dig, som vil udfordre og udvikle eksisterende og nye brands.

    • Du skal optimere virksomheders kommunikationsplatforme og lærer derfor at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere marketingtiltag i bred forstand, både nationalt og internationalt.
    • Du lærer også at identificere, analysere og præsentere data, tendenser og strømninger inden for områder relateret til afsætning og branding.  

    Fagene giver dig kompetencer til selvstændigt at lede og udvikle brandstrategier, foretage trend- og markedsanalyser samt udarbejde medieplaner og event-planlægning. Du bliver specialist i at sikre, at nye koncepter i virksomheden er i tråd med brandets værdier. Eksempelvis kommer du til at lære, hvordan du kan markedsføre bæredygtige tiltag og bruge dem til at skabe øget brandværdi.

    En kreativ uddannelse med design og business i centrum

    Du får en kreativ og praksisrettet uddannelse, som er orienteret mod mode- og livsstilsbranchen. Det giver dig en særlig forretningsforståelse for samspillet mellem design og business og de kreative processer, som man arbejder med i branchen.

    Styrken i din uddannelse ligger i kombinationen af specialefag, valgfag og fællesfag.

    Design og Business er omdrejningspunkt for fællesfagene, hvor alle studerende fra de forskellige specialer arbejder sammen om et projekt med toneangivende virksomheder.

    I processen med at udvikle kreative, entreprenante og realisérbare løsninger, øges din forretningsforståelse, og du får praksiserfaring med at samarbejde på tværs af faggrænser. Sådan bliver du blandt andet klædt på til et job i branchen.

    Virksomhedspraktik er ligeledes vigtigt for at give dig en god indsigt i branchens måde at arbejde på. Flere specialer udbyder valgfag med studieture - og drømmer du om et længere udlandsophold, kan du læse et semester på et af vores internationale partneruniversiteter.  

    Stærkt design- og businessfagligt studiemiljø

    Din uddannelse foregår i et stærkt design- og businessfagligt miljø og i tæt samarbejde med mode- og livsstilsbranchens virksomheder. Du har de nyeste teknologier til rådighed i unikke værkstedsfaciliteter og laboratorier, som giver dig rig mulighed for at eksperimenter med prototyper. Desuden får du adgang til højt specialiseret viden og know-how, der er med til at forme din faglighed og fremtid.

    Du kan læse Design & Business med speciale i Branding & Marketing Management på dansk i Aarhus og på engelsk i Herning. 

  • Job og karriere

    Med en Professionsbachelor i Branding & Marketing Management er du klar til et job i mode- og livsstilsbranchen. 

    Som færdiguddannet har du kompetencerne til selvstændigt at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere marketingstiltag, både nationalt og internationalt. 

    Din stilling vil ofte være project manager, marketingkonsulent, kommunikationsmedarbejder eller SoMe konsulent i en marketingafdeling, hvor du kommer til at arbejde bredt inden for branding, marketing og kommunikation. 

    Du kan fx arbejde strategisk med udvikling af særskilte kampagner eller have ansvar for virksomhedens samlede kommunikation og marketing.  

    Måske vælger du at specialisere dig i et område, der har din særlige interesse; fx sociale medier, storytelling eller visuel identitet.

     

    Videreuddannelse

    Ønsker du at videreuddanne dig efter din Professionsbachelor, har du mulighed for at søge en kandidat på danske og internationale uddannelsesinstitutioner.

  • Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder

    VIA Design
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

    VIA Design
    Ceresbyen 24
    DK-8000 Aarhus C

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk