Professionsbachelor i Design & Business med speciale i Entrepreneurship

Uddannelsen i entreprenørskab er for dig, der vil arbejde med innovation, iværksætteri eller projektledelse – enten som selvstændig eller i en privat virksomhed.
 
Du kan læse Entrepreneurship på dansk i Aarhus og på engelsk i Herning.

Om Entrepreneurship specialet

  • Indhold og fag

    Entrepreneurship er et speciale på uddannelsen til professionsbachelor i Design og Business. Uddannelsen tager 1½ år og udbydes i Aarhus på dansk og på engelsk i Herning.

    Professionsbachelor med speciale i Entrepreneurship er for dig, som vil starte din egen virksomhed eller arbejde professionelt med innovations- og udviklingsopgaver i private virksomheder. Hvis du ser dig selv som en fremtidig iværksætter, facilitator eller projektleder, er Entrepreneurship  også vejen frem. 

    Lær at arbejde professionelt med kreative processer

    Du samarbejder i en praksisorienteret undervisning med forskellige virksomheder og organisationer, hvor idéer kan afprøves, udvikles og evt. implementeres.

    • Du skal arbejde med kreative processer, trends, testing, prototyping og konceptualisering.
    • Du iværksætter og udvikler ideer og projekter, og omsætter dem til værdiskabende koncepter eller services på markedet.
    • Du får erfaring med proces- og projektledelse, innovation, teamwork og forretningsudvikling. 

    Fagene skal give dig kompetencer til selvstændigt at arbejde med innovation og forretningsudvikling i en virksomhed eller som selvstændig iværksætter. Vi arbejder med de nyeste metoder inden for projektledelse, innovation, social design, intraprenørskab, entreprenørskab og iværksætteri. Vores fokus er de kreative erhverv; særligt mode- og livsstilsindustrien. 

    Fokus på samspillet mellem design og business

    Du får en kreativ og praksisrettet uddannelse, som er orienteret mod mode- og livsstilsbranchen, så du sikres en særlig forretningsforståelse for samspillet mellem design og business.  

    Styrken i din uddannelse er vekselvirkningen mellem specialefag, valgfag og fællesfag. Design og Business er omdrejningspunkt for fællesfagene, hvor alle specialer samarbejder i et projekt med toneangivende virksomheder.

    I processen med at udvikle kreative, entreprenante og realisérbare løsninger, øges din forretningsforståelse, og du får praksiserfaring med at samarbejde på tværs af faggrænser. Projektforløbet medvirker til at klæde dig på til et fremtidigt job.

    Virksomhedspraktik er ligeledes vigtigt for at give dig en god indsigt i branchens måde at arbejde på. Flere specialer udbyder valgfag med studieture - og drømmer du om et længere udlandsophold, kan du læse et semester på et af vores internationale partneruniversiteter.  

    Studiemiljø tæt på branchen

    Din uddannelse foregår i et stærkt design- og businessfagligt miljø og i tæt samarbejde med mode- og livsstilsbranchens virksomheder. Du har de nyeste teknologier til rådighed i unikke værkstedsfaciliteter og laboratorier, som giver dig rig mulighed for at eksperimenter med prototyper. Desuden får du adgang til højt specialiseret viden og know-how, som er med til at forme din faglighed og fremtid.

    Du kan læse Design & Business med speciale i Entreprenørskab i Aarhus på dansk og i Herning på engelsk. 

  • Job og karriere

    Med en Professionsbachelor i Entreprenørskab er du klar til et job som iværksætter eller projektleder i mode- og livsstilsbranchen. 

    Som uddannet i entreprenørskab har du kompetencerne til selvstændigt at udvikle og realisere idéer og projekter.

    Uddannelsen er oplagt, hvis du vil etablere egen virksomhed eller ønsker at arbejde med forretningsudvikling og innovation i en eksisterende organisation (intraprenørskab).

    Der er også gode muligheder for jobs i projektorganisationer, foreninger og det offentlige, da disse ofte arbejder med etablering og udvikling, og søger medarbejdere, som kan skabe og realisere visioner.

    Videreuddannelse

    Ønsker du at videreuddanne dig efter din Professionsbachelor, har du mulighed for at søge en kandidat på danske og internationale uddannelsesinstitutioner.

  • Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til uddannelsen

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder

    VIA Design
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

    VIA Design
    Ceresbyen 24
    DK-8000 Aarhus C

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

     

Se billeder fra Instagram

#viaentrepreneurship