Studerende samarbejder med FDB Møbler og SELECTED

Hvert år arbejder studerende fra Design og business sammen i et tværfagligt projekt med toneangivende brands fra mode- og livsstilsbranchen. I 2019 var det FDB Møbler og SELECTEDs tur til at udfordre de studerende.

Grupperne, som bestod af studerende fra forskellige specialeretninger, arbejdede med at udvikle bæredygtige, innovative og realiserbare designs og koncepter, som skulle løse en eller flere af virksomhedernes udfordringer.

Efter 3 måneder stod holdene med de skarpeste løsninger klar til at præsentere deres idéer og prototyper for FDB Møbler og SELECTED.