Sådan søger du optagelse på uddannelsen til beklædningshåndværker

Læs mere om optagelseskrav og Åbent Hus

Bliv klogere på optagelse og ansøgning til uddannelsen til beklædningshåndværker. 

Beklædningshåndværkeruddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb.

Grundforløbet er opdelt i :

  • Grundforløb 1 (GF1)
  • Grundforløb 2 (GF2)

Hovedforløbet er opdelt i:

  • Trin 1 -Tekstil & Beklædningsassistent
  • Trin 2 – Beklædningshåndværker

Der er frit optag på GF1, hvis du starter på forløbet senest et år efter 9. eller 10. klasse. Men der tilbydes ikke skolehjem på GF1, da man skal søge nærmeste skole som udbyder GF1.

For at blive optaget på GF2 skal du have en praktikaftale, før du kan starte på uddannelsen.

Ansøger til uddannelsen skal have bestået dansk og matematik med minimum karakteren 02.

OBS! Er du fyldt 25 år, skal du kontakte vores vejleder Sanne Lehrmann på telefon 8755 0569 eller mail slt@via.dk og få vurderet dine kompetencer. Du starter på din uddannelse efter en konkret vurdering. Uddannelsen tilrettelægges individuelt og afhængigt af dine erfaringer

Ansøgning

Du skal søge ind via www.optagelse.dk

Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00 med studiestart august og 15. oktober med studiestart januar.

Du skal søge under indgangen: Teknologi, byggeri og transport ved VIA University College, Campus Aarhus C.

Her finder du fagretningen Design, mode og teknologi for Grundforløb 1. Vi starter nye hold på Grundforløb 1 i august. 

Her finder du også Beklædningshåndværker for Grundforløb 2. Vi starter nye hold på Grundforløb 2 i januar og august.

Kontakt vores vejleder, hvis du har spørgsmål omkring opstart:

Sanne Lehrmann
T: +45 8755 0569
E: slt@via.dk 

Kontakt Merete Madsen, hvis du har spørgsmål vedr. tilmelding til uddannelsen:
T: + 45 87 55 05 71
E: mbm@via.dk

Læs mere om optagelse på beklædningshåndværkeruddannelsen (pdf)

Åbent Hus

For at informere dig om uddannelsen og optagelsesmuligheder afholder vi Åbent Hus arrangementer, næste gang:

  • 18. september 2018  kl. 17 – 19
  • 20. november 2018 kl. 17 – 19

Åbent hus finder sted:

Ceresbyen 24,
Bygning C, plan 5
8000 Århus C.

Elevprofiler

Vi stiller en række personlige krav til dig, som ønsker at søge ind på uddannelsen til Beklædningshåndværker.

Som elev på uddannelsen, skal du: 

  • Være nysgerrig og åben 
  • Være positiv  
  • Være ansvarlig og uddannelsesparat 
  • Have en realistisk selvopfattelse/refleksion 
  • Have arbejdsmoral og vise udholdenhed
  • Have flair for håndværket
  • Have samarbejdsevner
  • Være fleksibel
  • Kunne skrive dansk