Design og business smelter sammen i Caspers arbejde for 3 

Casper Risom har læst Design & Business med speciale i Branding & Marketing Management. I dag arbejder han som Social Media Manager for teleselskabet 3. 

Caspar Risom Branding & Marketing Management

Hvordan ser din dagligdag ud?

Jeg arbejder som Social Media Manager for Teleselskabet 3, hvor jeg har ansvaret for 3’s eksistens på tværs af alle sociale medier, som Facebook, Instagram, Twitter, YouTube, Snapchat med flere.

Sociale Medier er i dag med til at udgøre kernen i vores forretning. Det er her, vi bygger vores brand, dyrker relationer med forbrugerne, yder kundeservice og skaber salg. 

Hvad har været den fedeste oplevelse?

Den fedeste oplevelse har været at være med til at skabe vores nyeste brand-univers med David Hasselhoff.

Jeg var så heldig at komme med til optagelserne i Los Angeles, og har derfor været med til at præge, hvordan grundelementer i vores brand opbygges, og hvordan det efterfølgende skal leve på forskellige medier.

Det har været vildt spændende at måle på, hvilken effekt, det har haft på vores salg og ikke mindst på forbrugerens opfattelse af os som teleudbyder. Hele den proces fra start til slut har været enormt lærerig. 

Caspar Risom Branding & Marketing Management

Hvis du ønsker at blive udstyret med nogle konkrete værktøjer, der gør dig i stand til at gøre en forskel for en virksomheds måde at brande sig på - lige fra et strategisk til et operativt perspektiv - så skal du vælge at læse Design & Business med speciale i Branding & Marketing Management.

Hvad drømmer du om i fremtiden?

Det vigtigste for mig er, at jeg fortsat får lov at kombinere kreativitet med forretning. Det trives jeg rigtigt godt i. Jeg vil hverken have for meget af det ene eller det andet.

I takt med at jeg får mere erfaring, forestiller jeg mig, at jeg i fremtiden vil hæve mit fokus fra primært at beskæftige mig med sociale medier, til at have med flere medier at gøre. 

Om jeg når så langt, at min jobtitel kommer til at være Marketingchef i en spændende virksomhed eller Art Director for et kreativt bureau, må tiden vise.  

Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra din uddannelse?

Det vigtigste, jeg har taget med fra min uddannelse hos VIA Design, er at en kreativ hjerne ikke er noget uden sans for business, og at sans for business ikke er noget uden en kreativ hjerne. 

Forståelsen for sammenhængen mellem dette synes jeg, er vital for en karriere indenfor branding, marketing eller kommunikation i den moderne verden, hvor jobfunktioner bliver mindre statiske og mere flydende. 

Det vigtigste, jeg har taget med fra min uddannelse er, at en kreativ hjerne ikke er noget værd uden sans for business, og at sans for business ikke er noget værd uden en kreativ hjerne.

Jeg oplever, at jeg i mit job har behov for at kunne tage flere ”kasketter” på i løbet af en dag. Og det har jeg fået værktøjerne til på VIA Design.