Hør Ole fortælle om sit job som bioanalytiker

Ole Bjerre

Stilling: Bioanalytiker på Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Viborg

Mit job

Det jeg rigtig godt kan lide ved mit arbejde er, at der ikke er to dage, der er ens. Det skyldes blandt andet patientkontakten, hvor vi selv er ude at tage blodprøver på patienterne, og herefter følger prøverne ned til laboratoriet, hvor vi laver analysearbejdet. 

Nogle af de patienter, som vi blandt andet hjælper gennem blodprøveanalyser, er folk med stofskifteproblemer eller diabetes. 

Mine råd 

  • Du skal overveje, hvordan du har det med patientkontakt, for du kommer i kontakt med mange mennesker som bioanalytiker. Og det skal du kunne lide. 
  • Overvej, hvordan du lærer bedst. På bioanalytikeruddannelsen bliver du undervist på mindre hold, og du kommer ud i en del praktik. Det er noget, der har været rigtig godt for mig. 
  • Jeg kan anbefale at tage i studiepraktik, fordi der får du et rigtig godt indblik i, hvordan det er at være bioanalytikerstuderende og hvordan hverdagen ser ud på studiet.