Du kan læse trainee-meritlæreruddannelsen på læreruddannelsen i Silkeborg og i Skive.
40 % på arbejde - 60 % på uddannelsen
Under uddannelsen har du mulighed for at blive knyttet til en skole som vikar i ca. 40 procent af en ugentlig arbejdstid. Det betyder, at du har mulighed for at tjene 11.-12.000 kr. pr. måned i de 3 eller 4 år uddannelsen tager. Læreruddannelserne i Silkeborg og Skive har lavet partnerskabsaftaler med sine samarbejdskommuner. De åbner for, at du som studerende kan blive tilknyttet som vikar på en skole. Kontakten til skolerne skal du selv skabe. Oversigten over skolerne i de kommuner vi samarbejder med, kan du få ved at henvende dig til os.
De sidste 60 procent af tiden er du studerende på læreruddannelsen og følger de fag, der knytter sig til trainee-meritlæreruddannelsen. Du skal regne med at gennemføre cirka 12-15 moduler, alt efter hvor meget merit du kan få for tidligere uddannelsesforløb. (Hvert modul koster 5.100 kroner)
Hvordan gør jeg?
Læreruddannelsen i Silkeborg
For at blive optaget på trainee-meritlæreruddannelsen i Silkeborg, skal du sende en ansøgning til læreruddannelsen i Silkeborg.
VIA Læreruddannelsen i Silkeborg arbejder sammen med Skanderborg, Herning, Ikast og Silkeborg Kommune. (Andre kommuner kan komme på tale efter aftale).
Som studerende på trainee-meritlæreruddannelsen studerer du på Campus Silkeborg
Læs mere om Campus Silkeborg
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
E: silkeborg.studieservice@via.dk
Læreruddannelsen i Skive
For at blive optaget på trainee-meritlæreruddannelsen i Skive, skal du sende en ansøgning til læreruddannelsen i Skive.
VIA Læreruddannelsen i Skive arbejder sammen med Mors, Skive, Thisted og Viborg Kommune. (Andre kommuner kan komme på tale efter aftale).
Som studerende på trainee-meritlæreruddannelsen studerer du på læreruddannelsen i Skive
Læs mere om læreruddannelsen i Skive
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Henriette Falling
E: hefa@via.dk