Kom indenfor til åbent hus på Campus Randers 

Dato 

20. februar 2024

Start

17:00

Slut

20:00

Adresse

Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers 

Kig forbi! Den 20. februar kan du møde uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker, professionsbachelor i skat, psykomotorisk terapeut, pædagog og sygeplejerske samt Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge til åbent hus på Campus Randers. Kom og få en snak, og få styr på dit studievalg.

Få et sneak-peek på programmet

  • Kl. 17.00-20.00: 

    Er du nysgerrig på den nye Bygningskonstruktøruddannelse i Randers, hvor du lærer at projektere, planlægge, udføre og stå for driften af et byggeri? Du kommer til at arbejde med store og små byggeprojekter fra start til slut og får indsigt og erfaring i projektledelse, og hvordan man bruger digitale værktøjer i byggeriprocessen. Så kom og mød os til åbent hus.

    Her vil du møde Steen (studievejleder) og Damir (underviser) som kan fortælle om uddannelsens opbygning, det faglige indhold, samarbejdsformer, dine karrieremuligheder mm. Samt den 2-årige byggeteknikeruddannelse, som du kan tage, hvis du gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

    Studerende står også klar til at fortælle dig om livet som studerende, studiemiljøet og give gode råd.

    Vi glæder os til at se dig!

    Tilmeld dig her

  • Kl. 17.00-20.000: 

    Hvis du er nysgerrig på, hvad FIF-kurset er, og hvordan det kan hjælpe dig, så kig endelig forbi.

    Her får du mulighed for at møde Anne Mette, som er underviser og koordinator, og som kan fortælle dig om FIF-kurset og de muligheder det giver dig.

    På FIF-kurset kan du blandt andet forbedre dit danske sprog. Du kan komme i praktik på en uddannelse og på en arbejdsplads. Du kan møde andre, som drømmer om en spændende uddannelse lige som dig.

    Kig forbi og kom lidt tættere på din drøm om uddannelse!

    Tilmeld dig her

  • Kl. 17.00-20.00:

    Professionsbachelor i Skat vil være at finde på 1. sal.

    Træd ind i en verden af skattemæssige mysterier og finansiel indsigt. Vores studiekoordinator vil guide dig gennem uddannelsens opbygning, og erfarne studerende vil svare på dine spørgsmål.

    Oplev fællesskabet, diskutér skatteudfordringer, og find ud af, hvordan skatteuddannelsen kan forme din fremtid. Hvem ved, måske finder du din egen skattekiste af passion og interesse undervejs.

    Tilmeld dig her
  • Kl. 17.00-20.00:

    Tænker du også over hvad en psykomotorisk terapeut laver som færdiguddannet? Og hvad det egentlig kræver at søge ind? Så kan du få svar på disse spørgsmål og mange flere.

    Til åbent hus kigger en række studerende forbi. De er studerende på forskellige semestre på psykomotorikuddannelsen, og de vil fortælle om, hvordan det er at være psykomotorikstuderende. Vi er kendt for at gå uden sko på campus og for at lave mange forskellige bevægelsesaktiviteter, som en del af studietiden.

    Der vil selvfølgelig også være rig mulighed for at møde en række undervisere og få indblik i både teori og praksisfag samt balancen herimellem. Du kan prøve forskellige øvelser, hvor du kan tjekke op på din egen kropsbevidsthed og få indblik i nogle af de metoder, som er grundlæggende i praksisfagene på psykomotorikuddannelsen.

    Mathilde som er optagelses- og studievejleder, er desuden til stede for at svare på helt konkrete spørgsmål samt give individuel vejledning ift. dit studievalg.

    Glæd dig til en inspirerende aften, hvor du kan få indblik i flere forskellige uddannelser på Campus Randers.

    Tilmeld dig her
  • Kl. 17.00-20.00:

    Pædagoguddannelsen vil være at finde på 1. sal i vores kreative undervisningslokaler. Her vil studerende stå klar til at vise dig campus, mens de fortæller om livet som studerende.

    Undervisere vil give et indblik i, hvad man kan forvente på uddannelsen herunder hvordan, der arbejdes med det faglige indhold. Der vil også være mulighed for at se nogle af de kreative projekter, som studerende har produceret.

    Ane, der fungerer som Optagelse- og Studievejleder, vil også være til stede under arrangementet. Hun er tilgængelig for at besvare spørgsmål eller give vejledning til dem, der er interesseret i at lære mere om Pædagoguddannelsen.

    Tilmeld dig her

     

  • Kl. 17.00-20.00:

    Har du lyst til at få kendskab til en uddannelse, der indeholder en mangfoldighed af muligheder? Så deltag i Åbent hus på sygeplejerskeuddannelsen i Randers.

    Her vil du møde studerende fra forskellige semestre, der fortæller om deres oplevelser af den teoretiske og praktiske del af uddannelsen og give råd og tips til gode studievaner.

    Underviser og studievejleder, Marianne K. Freiesleben fortæller om uddannelsens opbygning, giver indblik i spændende teoretiske fagområder samt mulighed for klinikophold i ind – og udland. Der er også plads til individuel vejledning ift. optagelse og studievalg.

    Rundvisning på Campus og i vores avancererede simulationslaboratorie hvor vi demonstrer praktiske færdigheder, og du kan få lov at måle blodtryk på vores højteknologiske mannequiner.

    Tilmeld dig her