Campus Horsens har sin helt egen internationale puls. Her er der fokus på at uddanne studerende, der kan arbejde på tværs af fagligheder, sprog og kulturer.
De studerende lærer at udnytte hinandens forskelligheder i en forståelse af, at de skal nå et fælles mål. Det er en vigtig læring at tage med sig, når de skal videre ud på et globalt arbejdsmarked.
Der er samtidig masser af sociale aktiviteter på Campus Horsens, og der er liv på campus døgnet rundt.
De studerende har blandt andet adgang til en ny idrætshal, og VIA De Studerendes Råd arrangerer salsaundervisning, Counter-Strike-turnering, Photoshop-lektioner, fester og meget andet.
Studenterpsykolog
Hver torsdag og fredag har Studenterpsykolog Mette B. Madsen samtaler med studerende på VIA Campus Horsens.
Det betyder, at hvis der er noget, man tumler med, som gør det svært at overskue eller koncentrere sig om studierne, så kan man altid henvende sig ved studenterpsykologen.
Rådgivning er gratis for de studerende og der kan bestilles tid til samtaler torsdag og fredag. Alle henvendelser behandles under dyb diskretion.
Studenterpræst
Studenterpræst og psykoterapeut Anette Foged Schultz står til rådighed for personlige samtaler med de studerende på Campus Horsens.
Uanset, hvilken trosretning man tilhører, eller hvis man ikke tilhører nogen, er man velkommen.
Studenterpræsten er underlagt absolut tavshedspligt.
Al henvendelse er gratis.
Hør Anette Foged Schultz fortælle, hvad de studerende kan bruge en studenterpræst til.
Career Service Centre
Career Service Centre arbejder med at matche studerende og virksomheder i forbindelse med studiejobs, praktikpladser og projekter.
Centeret har en jobportal, hvor virksomheder kan slå jobs, projekter og praktikpladser op, og de hjælper gerne virksomhederne med at finde den rigtige kandidat.
Læs mere om Career Service Centre.
Bibliotek
Biblioteket på Campus Horsens er offentligt og en del af VIA University College.
Der er fortrinsvis litteratur inden for emnerne: matematik, fysik, almen teknik, bygge- og anlægsteknik, maskinteknik, landbrugsteknik, miljøteknik, EDB/IT, sprog, økonomi og ledelse, marketing, organisation, business, pædagogik og sygepleje.
Derudover er der mulighed for at læse et bredt udvalg af aviser, fagblade og tidsskrifter.
Biblioteket tilbyder kurser i forbindelse med litteratur- og informationssøgning.
Kantine
Kantinen på Campus Horsens tilbyder et bredt udvalg af varme og kolde retter, salatbar, charcuteri og oste, hjemmebagt brød samt kager og desserter.
Med de friske råvarer og fornuftige priser er kantinen på Campus Horsens hver dag et populært samlingspunkt.
Bogladen
Bogladen på Campus Horsens er leveringsdygtig i alt, der hører studielivet til.
Der er mulighed for at købe studiebøger, fagbøger og ordbøger samt alt i papirvarer og kontorartikler.
Derudover er headsets, USB-stik, computertasker og andet it-udstyr en del af det faste sortiment. I Bogladen kan du desuden købe logo-varer og vin.
Åbningstider mandag til fredag: kl. 9.00 - 14.00
T: +45 87 55 08 55
E: horsens.bogladen@via.dk
Sportshal
På Campus Horsens er der en nyopført sportshal på ca. 1000 m2.
Hallen benyttes i undervisningen af blandt andet pædagoguddannelsen.
Derudover er det muligt for studerende og ansatte at booke hallen til fritidsaktiviteter fx fodbold, fitness, crossfit, Mixed Martial Arts m.m.
Læs mere om sportshallen og andre muligheder for at dyrke sport på Campus Horsens på VIA Sports Clubs Facebook.
Innovationsugen
Innovationsugen er en opdagelsesrejse på tværs af uddannelser og faggrænser.
De studerende kommer i løbet af innovationsugen på en rejse, hvor de skal udforske nye sider af sig selv og deres medstuderende.
I projektet deltager studerende fra forskellige uddannelsesretninger. Det konkrete mål med innovationsugen er at give de studerende erfaring i at anvende systematiske metoder til innovationsprocesser.
Lej lokaler på Campus Horsens
Hos VIA University College kan virksomheder, foreninger og kommuner leje lokaler med eller uden forplejning. Læs mere om mulighederne her.