Naturfag og idræt - i bevægelse

Vil du gerne fordybe dig i naturfag og idræt? Og har du lyst til at undervise de mindste elever i skolen?
 
Vælg profilen 'Naturfag og idræt - i bevægelse' og få undervisningskompetence i matematik, natur/teknologi og idræt.

Naturfag og idræt - i bevægelse. En profil på VIA Læreruddannelsen i Aarhus

I profilen 'Naturfag og idræt - i bevægelse' kombinerer du matematik, naturfag og idræt.

Hvis du elsker at bevæge dig. Gerne vil være klog på naturen og gerne vil gøre matematikken levende og spændende for børn, så har du mulighed for at kombinere de to faggrupper i profilen 'Naturfag og idræt - i bevægelse'. En faglig profil, hvor du fordyber dig i matematik, natur/teknologi og idræt. Med profilen uddanner du dig til at undervise de mindste elever. 

45 minutters bevægelse om dagen

Med et særligt fokus på bevægelse igennem hele uddannelsen, tilgodese profilen 'Naturfag og idræt - i bevægelse' lovekravet om daglig 45 minutters motion og bevægelse i skolen.

Eksempler på fælles undervisningstemaer:

Vælger du 'Naturfag og idræt - i bevægelse' får du en særlig tilrettelagt uddannelse. På fælles intro og outro moduler er der fælles temaer som I arbejder med i alle tre fag.Som en del af undervisningen er der flere temaer på tværs af fagene. Det kan være emner som, fx: 

Ud i naturen:

  • Hvordan kan vi bevæge os i naturen og bruge naturen til bevægelse?
  • Hvilke dyr og planter finder vi og hvilke sammenhænge er der mellem dem?
  • Hvor er der symmetri i naturen og hvordan kan vi arbejde matematisk med den symmetri vi ser?

Kroppen:

  • Hvad sker der med kroppen når vi hviler og træner?
  • Hvad og hvordan kan vi måle på og med kroppen?
  • Og hvad kan disse målinger fortælle os?