International - specialiseringsmodul på VIA Læreruddannelsen

Det internationale modul tager du på læreruddannelsen i Skive

På det internationale modul tager du et ophold i et selvvalgt land. 

I modulet kommer I til at arbejde med grundlæggende kulturbegreber og kulturforståelser. I lærer at styrke kulturperspektivet og den internationale dimension i skolen i relation til alle fag og til læreruddannelsen generelt. Modulet indeholder forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af et udlandsophold.

Sammenlign andre kulturer med din egen

I løbet af modulet arbejder I med skoler og uddannelser som kulturbærende og kulturskabende institutioner. I lærer at foretage kulturanalyser og sammenlignende studier mellem danske og udenlandske skoler.

På modulet undervises der på dansk. Men du skal være opmærksom på, at opholdet i en anden kultur ofte vil kræve kendskab til andre sprog. 

Specialiseringsmodulet er på 10 ECTS-points.