På uddannelsen i Aarhus bliver du en del af et aktivt studiemiljø med masser af kulturelle arrangementer, demokratiske råd og udvalg.
Studiemiljø
På VIA administrationsbacheloruddannelsen i Aarhus møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Vi har udarbejdet en vejledende studieaktivitetsmodel, der viser hvilke studieaktiviteter, du møder på de forskellige moduler på administrationsbacheloruddannelsen.
Se studieaktivitetsmodel
Deltagelsespligt
Studerende har pligt til aktivt at deltage i alle moduler og uddannelseselementer i uddannelsesforløbet. Aktiv deltagelse er en forudsætning for, at du kan udvikle professionskompetencer. Har du fravær af kortere eller længere varighed, er det dit eget ansvar at tilegne dig de læringsmål, der indgår i det modul, hvor du har haft fravær.
Campusmiljø i Aarhus C
Fra sommeren 2015 er administrationsbacheloruddannelsen i Aarhus flyttet sammen med flere uddannelser i Campus midt i hjertet af Aarhus. På Campus Aarhus C vil du hver dag møde studerende, der læser noget andet end dig. Sammen med dem og de andre administrationsbachelorstuderende, er du en del af et fagligt og dynamisk studiemiljø med optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser. Et studiemiljø med fredagscafé, sportsarrangementer, studenterpolitisk arbejde og fester på tværs af uddannelser.
Læs mere om Campus Aarhus C
Find os på Google Maps