Adgangskrav gennem kvote 2 til VIA Skat

Adgangskrav til kvote 2

Når du søger ind på uddannelsen til skat gennem kvote 2, bliver du vurderet på dine samlede kvalifikationer.  

Søger du ind igennem kvote 2, vurderer vi din ansøgning ud fra dine samlede kvalifikationer samt din motiverede ansøgning. Du kan søge om optagelse gennem kvote 2 med én af følgende kvalifikationer: 

  • Gymnasial eksamen. Her er adgangskravet desuden Engelsk C, Samfundsfag C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B
  • 3-årig erhvervsuddannelse. Her er adgangskravet desuden Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B
  • 4 gymnasiale enkeltfag: Dansk A, Engelsk C, Samfundsfag C og enten Matematik B eller Virksomheds-økonomi B. Du skal være opmærksom på, at alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået senest d. 5. juli kl. 12.00. Hvis faget består af både en skriftlig og en mundtlig deleksamen, skal begge deleksaminer være bestået for, at faget anses som bestået.
  • Individuel kompetencevurdering.

    Læs, hvordan du søger en individuel kompetencevurdering

  • Godkendt udenlandsk eksamen. Ansøgere med udenlandsk eksamen skal have bestået Studieprøven eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.

    Er du statsborger i et land uden for EU/EØS skal du have en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. Eller du skal have en tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, for at kunne optages med fritagelse for betaling af studieafgift (tuition fees).

    Læs, hvordan du søger ind med en udenlandsk eksamen

Sprogkrav til eksamen uden for Norden

Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen uden for Norden, skal du have bestået og dokumenteret ”Studieprøven i dansk”. Eller en tilsvarende eksamen bestået senest ved studiestart.

Vær opmærksom på, at du skal dokumentere, at du enten har afsluttet eller er tilmeldt Studieprøven i dansk i din ansøgning. 

Hvis dine eksamensbeviser ikke er på enten dansk, på et af de øvrige nordiske sprog (svensk, norsk, færøsk, islandsk) eller engelsk, skal du – ud over kopier af de originale dokumenter – også sørge for, at din ansøgning indeholder officielle oversættelser til et af disse sprog. 

Vurdering af kvalifikationer

For at søge ind gennem kvote 2 skal du, ud over din adgangsgivende eksamen, lave en motiveret ansøgning, samt dokumentere dine øvrige kvalifikationer. På uddannelsen i skat bruger vi følgende kriterier, når vi vurderer ansøgere fra kvote 2:
  • Erhvervserfaring i mindst 6 sammenhængende måneder med mindst 30 ugentlige timer. Vi lægger særlig vægt på studierelevant arbejde.
  • Udlandsophold og højskoleophold af mindst 16 ugers varighed.
  • Studierelevante fag og længerevarende kurser af min. 6 måneders varighed (fx forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge), som ikke indgår i den adgangsgivende eksamen. Ved studierelevante fag lægges der særlig vægt på fagene dansk, samfundsfag, engelsk, matematik og virksomhedsøkonomi.
  • Kvotienten ved den adgangsgivende eksamen.
  • Frivillige aktiviteter som fx organisatorisk arbejde, foreningsarbejde og politisk arbejde.
  • Den motiverede ansøgning. Her lægges der særlig vægt på skriftlighed og motivation.
  • Udsendelse ved internationale operationer for den danske styrke.

Sådan søger du gennem kvote 2

Har du spørgsmål, så kontakt en studievejleder