Du er bestemt ikke anonym på mit studie, og det er noget af det, der gør MSP til et inspirerende sted at være.
Noget af det sjoveste på studiet, er helt klart den jargon, der hersker til dagligt. Der er højt til loftet og ikke langt imellem interne jokes.
Mine fremtidsdrømme
Hvad jeg ender med at uddanne mig til, er endnu ikke sikkert, da mit studie stadig er i en spæd fase.
Jeg er sikker på, at studiet med sin brede tilgang til den konstant forandrende digitale verden byder på masser af muligheder og oplevelser i fremtiden.
Personligt forsøger jeg egentlig bare at lade min nysgerrighed bestemme vejen. Noget der netop karakteriserer mit studie er, at der ikke findes en fast defineret fremtid. Vi skal selv være med til at skabe den, og det synes jeg er spændende.