VIA Sygeplejerskeuddannelsen, studieliv på Campus Aarhus N

Vil du prøve uddannelsen af?

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Aarhus

På sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus har vi tradition for, at en del af vores studerende tager en del af deres praktik i udlandet.

Om sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

  • Faglig profil

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus optager vi i alt 282 nye studerende om året. Halvdelen har studiestart i september og den anden halvdel til februar.

    De fleste undervisere på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus har selv arbejdet som sygeplejerske. Alle er specialuddannede, så du er sikker på at modtage undervisning på et højt fagligt niveau i alle fag. Flere af vores undervisere har været med til at skrive nogle af de lærebøger, som du bruger i undervisningen.

    40 procent af VIA Sygeplejerskeuddannelsen er praktik

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus har vi et tæt og velfungerende samarbejde med de hospitaler og kommunale hjemmeplejer, hvor du skal ud i praktik.

    Du kommer i praktik på Aarhus Universitetshospital. Og i den kommunale hjemmepleje/sundhedspleje i Aarhus, Odder, Samsø, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg og Randers. Desuden har vi praktiksteder på Hospice Søholm. Alle steder sikrer vi, at du får dygtige og veluddannede vejledere.

    I den teoretiske undervisning anvender vi mange forskellige undervisningsmetoder. En stor del foregår i klasser med 36 studerende, men der er også auditorieforelæsninger og undervisning i simulationslaboratorier. Derudover kommer du til at arbejde meget i studiegrupper.

    Du kan være med til at udvikle sygeplejefaget

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus har vi fokus på at inddrage vores studerende i udviklingen af sygeplejefaget. Derfor laver en stor del af vores bachelorstuderende deres eksamensprojekt i tæt samarbejde med praktikken.

    Fx har tre studerende, i tilknytning til et større forskningsprojekt i psykiatrien i Aarhus, undersøgt, hvordan patienterne oplever at deltage i vågenterapi, som er en behandling mod depression.

    Resultaterne fra eksamensprojektet kan sygeplejerskerne i psykiatrien bruge til at planlægge vågenterapien bedre og støtte patienterne i forløbene. Dermed bliver terapien en god oplevelse for patienterne, og de bliver i stand til at gennemføre behandlingen.

    Mange muligheder for praktik i udlandet

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus har vi tradition for, at en del af vores studerende tager en del af deres praktik i udlandet.

    Derfor har vi etableret samarbejdsaftaler med en bred vifte af uddannelsesinstitutioner i Norden, Europa, Asien og Australien, hvor vi kan stå inde for kvaliteten af dit praktikophold på fx hospitaler og plejecentre.

  • Studieliv

    VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus ligger på Campus Aarhus N. Tæt på Aarhus Universitetshospital. I alt går der 2600 studerende på Campus Aarhus N. 1000 af dem studerer på VIA Sygeplejerskeuddannelsen.

    Campus Aarhus N bliver kaldt for VIAs Sundhedscampus, fordi VIAs syv sundhedsfaglige uddannelser i Aarhus her er samlet under samme tag.

    Det er VIA Bandagistuddannelsen, VIA Bioanalytikeruddannelsen, VIA Ergoterapeutuddannelsen, VIA Ernæring & Sundhedsuddannelsen, VIA Global Nutrition & Health, VIA Fysioterapeutuddannelsen og VIA Sygeplejerskeuddannelsen.

    Læs mere om Campus Aarhus N

    Campus har fokus på det gode studieliv

    Hver dag møder du studerende fra de andre uddannelser på den store campus, der er arkitekttegnet med fokus på et levende studiemiljø og plads til studiegrupper. Derfor er Campus Aarhus N indrettet med mange grupperum og sofagrupper i fællesarealerne.

    Faciliteterne tæller desuden fem auditorier, to it-lokaler, to gymnastiksale og fitnessrum.

    Studiebiblioteket har 70.000 bøger, og du kan få vejledning til, hvordan du søger information i elektroniske databaser og tidsskrifter.

    Fredagsbar og events

    Kantinen er stor og ligger midt i huset. Her serverer vi sund og afvekslende mad med fx hjemmebagt rugbrød og thai take away til din aftensmad.

    Fra kantinen er der direkte adgang til udelivet med grønne områder og en stor sydvendt terrasse.

    Forskellige festudvalg i VIA arrangerer en lang række sociale aktiviteter på Campus Aarhus N. Fx fester med livemusik, fredagsbar og eventdage med fokus på sundhed og motion.

  • Kontakt

    Kontakt sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

    Har du spørgsmål om uddannelsen
    Kontakt studievejleder

    Kontakt uddannelsen

    VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
    Campus Aarhus N
    Hedeager 2
    DK-8200 Aarhus N

    T: + 45 87 55 20 00
    E: sia@via.dk 
    E: sia.studievejl@via.dk

    Find os på Google Maps

Tag uddannelsen her

Vil du vide mere?

Patch Adams

Optændt frem for udbrændt

Den berømte amerikanske læge Patch Adams holdt foredrag om ”The joy of caring” i et fyldt auditorie på Campus Aarhus N
VIA Sygeplejeskeuddannelsens Silje Ramona Nielsen: Fremtidens hospitalsstue er en virtuel skov

Fremtidens hospitalsstue

Sygeplejestuderende får pris for innovative idéer til fremtidens hospitalsstue

Sygeplejerske Netuddannelsen

Bliv sygeplejerske over nettet

VIAs netbaserede sygeplejerskeuddannelse er noget for dig, hvis du gerne vil være i front i forhold til at inddrage it i sygeplejen.