Find en ledig studieplads

VIA har i øjeblikket ingen ledige studiepladser.

Har du søgt ind på en eller flere af VIAs uddannelser gennem Optagelse.dk, får du svar på din ansøgning den 26. juli kl. 00:01.

VIA åbner samtidig for ansøgninger til ledige studiepladser.

Du kan derfor se, hvilke af VIAs uddannelser der har ledige studiepladser, her på siden efter 26. juli.

Ansøgninger til ledige studiepladser vurderes primært efter først-til-mølle-princippet

Hovedparten af VIAs uddannelser tildeler ledige studiepladser efter først-til-mølle-princippet. Det vil sige, at vi behandler ansøgningerne i den rækkefølge, vi modtager dem.

Undtaget er følgende uddannelser, der tildeler ledige studiepladser efter en helhedsvurdering:

  • Architectural Technology and Construction Management (EN)
  • Byggetekniker (Aarhus, Horsens og Randers)
  • Bygningskonstruktør (Aarhus, Horsens og Randers)
  • Kort- og landmålingstekniker
  • Climate and Supply Engineering
  • Global Business og teknologi
  • Software Technology Engineering (EN)
  • Value Chain Management

Læs om helhedsvurderingen for hver uddannelse i denne oversigt

Ansøgningsfrister for ledige studiepladser, der tildeles efter helhedsvurdering

Vær opmærksom på, at der er forskellige ansøgningsfrister afhængigt af, om du ønsker at søge en uddannelse med studiestart i september eller med studiestart i februar.

Bemærk, at nogle uddannelser kun har studiestart én gang om året (september). 

  • Ansøgningsfrist for studiestart i september: 5. august kl. 12.00. Svar på din ansøgning senest 9. august. 
  • Ansøgningsfrist for studiestart i februar: 1. november kl. 12.00. Svar på din ansøgning senest 8. august. 

Hvis der fortsat er ledige pladser efter ansøgningsfristen, vurderes ansøgningerne efter først-til-mølle-princippet. Det vil sige, at vi behandler ansøgningerne i den rækkefølge, vi modtager dem.

Du skal opfylde adgangskravene

Når du søger en ledig studieplads, skal du opfylde uddannelsens adgangskrav. Og er der flere ansøgere, end der er pladser, foretager vi en helhedsvurdering af hver enkelt ansøgning med vægt på en række kriterier.

Kriterierne er ens på tværs af alle VIAs uddannelser. Undtagen de uddannelser, der har frit optag. Se oversigten over uddannelser

I helhedsvurderingen lægger vi vægt på:

  • Karaktergennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen
  • Den motiverede ansøgning*
  • Erhvervserfaring, inkl. værnepligt**
  • Anden erfaring, fx højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde (minimum 3 måneder)**

*Tjek uddannelsens hjemmeside for eventuelle særlige krav til den motiverede ansøgning. 
**Der medregnes erhvervserfaring og anden erfaring svarende til en periode på max 12 måneder i alt. Alle erfaringer skal dokumenteres. Arbejdsgivererklæring skal anvendes til at dokumentere erhvervserfaring. 

FAQ

  • Du søger en ledig studieplads via linket længere oppe på denne side: via.dk/ledigepladser. Når du har fundet den rette uddannelse for dig, kan du trykke på "Ansøg". Ansøgningen foregår digitalt, og du skal søge med MitID. Husk at have alle relevante dokumenter klar.

    Det er vigtigt, at du har gjort dig klart, hvilken uddannelse du ønsker at søge, og at du har undersøgt, om du opfylder adgangskravene til uddannelsen.

    Du kan læse mere om uddannelserne, herunder adgangskrav, på uddannelsernes sider.

    Ledige studiepladser bliver tildelt efter en helhedsvurdering eller først-til-mølle-princippet. Det afhænger af, hvilken uddannelse du søger. Se oversigt over uddannelser 

    Hvis du har søgt mere end én ledig plads hos VIA University College, vil vi anse din første søgte ansøgning som din 1. prioritet, og vi behandler først din 2. prioritet, hvis vi ikke kan tilbyde dig en studieplads eller stand-by plads på din 1. prioritet. Du vil kun modtage ét tilbud. Bemærk, at du højest kan indsende to ansøgninger i forbindelse med ledige studiepladser. 

    Ønsker du at ændre i dine prioriteter, skal du give os besked herom på NemStudie.

     
  • Inden du starter ansøgningsprocessen er det vigtigt, at du har alle dine relevante dokumenter. Fx dokumentation for adgangsgrundlag, eventuelle tidligere uddannelser og lignende. Dokumenterne skal du uploade i pdf-format løbende, når du udfylder ansøgningen digitalt.

    OBS: Vær opmærksom på, at nogle uddannelser tildeler studiepladser efter en helhedsvurdering og kriterier, der kræver ekstra dokumentation. Se oversigt over uddannelser

  • VIAs uddannelser har studiestart enten i august/september og/eller i februar.

    Du kan se en oversigt over studiestart på VIAs uddannelser her (pdf)

    Hvis du får en ledig studieplads, har du derfor studiestart i en af disse måneder.

    SU

    Husk, at du selv skal søge om SU, når du er optaget.

    Læs mere, og ansøg om SU her 

    Specialpædagogisk støtte (SPS)

    Hvis du har brug for specialpædagogisk støtte (SPS), må du meget gerne kontakte VIAs SPS-vejledere, allerede når du er optaget - inden studiestart. 

    Læs mere om SPS, og få en oversigt over VIAs vejledere for SPS her 

     
  • Spørgsmål til en uddannelse? 

    Har du spørgsmål omkring adgangskrav eller lignende til en uddannelse med ledig plads?

    Kontakt VIAs optagelsesvejledere på chat, mail eller telefon

    Teknisk support?

    Har du brug for teknisk support i forbindelse med din ansøgning, skal du henvende dig til studieplads@via.dk 

    Spørgsmål efter du har sendt din ansøgning?

    Hvis du allerede har sendt en ansøgning, og har brug for at kontakte os, skal du gøre det igennem NemStudie eller sende en e-mal til studieplads@via.dk

     
  • Sagsbehandlingstiden afhænger af hver enkelt individuelle ansøgning. Du kan følge din ansøgning på NemStudie

    Det er på NemStudie vi kommunikerer med dig omkring din ansøgning. Her vil du modtage beskeder fra VIA, ligesom du selv skal anvende NemStudie, hvis du vil kontakte VIA med spørgsmål og kommentarer til behandlingen af din ansøgning.

    Uddannelser med ansøgningsfrist

    Hvis du har søgt en ledig studieplads på en uddannelse med ansøgningsfrist, kan du forvente svar løbende og senest den 10. august (for studiestart i september) og den 10. november (for studiestart i februar). Du kan følge din ansøgning på NemStudie

    Uddannelser uden ansøgningsfrist

    Hvis du har søgt en ledig studieplads på en uddannelse uden ansøgningsfrist, optager vi efter først-til- mølle-princippet. Det gælder uddannelser, der afvikler optagelsesprøver og -samtaler samt uddannelser med frit optag.

    Sagsbehandlingstiden afhænger af hver enkelt individuelle ansøgning. Du kan følge din ansøgning på NemStudie.