Den kompetente beskæftigelsesmedarbejder

Hvis du vil stå fagligt stærkt i en tid med forandringer på beskæftigelsesområdet, er uddannelsesforløbet ”Den kompetente beskæftigelsesmedarbejder” noget for dig. Forløbet er designet til at ruste dig til både nuværende og kommende krav på beskæftigelsesområdet. 

Spørgsmål og svar om EBA uddannelsen

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til forløbet? Det kan være omkring indhold, opstart eller andet?

Så tag kontakt til Edda Luth, som er underviser på forløbet Den kompetente beskæftigelsesmedarbejder. Du finder Eddas kontaktinfo nederst på siden her. 

En tid i forandringernes tegn har måske givet dig anledning til at overveje, hvordan du fagligt kommer til at stå stærkest som beskæftigelsesmedarbejder fremover? Her kan en oprustning af dine faglige kompetencer være en god strategi - ikke bare for at følge med forandringerne, men for at være en del af forandringen. 

Efteruddannelsesforløbet ”Den kompetente beskæftigelsesmedarbejder” er designet til netop dig og din hverdag på beskæftigelsesområdet, hvor du undervejs rustes til at imødekomme både nuværende og kommende kompetencekrav.

På forløbet har vi fokus på at tilspidse dine kompetencer i bl.a. beskæftigelsesrettet kommunikation, borgerinddragende relationsarbejde og det at arbejde tværprofessionelt som en selvstændig kompetence – kompetencer som mere end nogensinde vil blive efterspurgt, uanset den politiske foranderlighed på området. Som noget nyt inddrager vi på begge moduler også introduktion til og forståelse af AI som fagligt redskab i dit arbejde.

Tager du forløbet, vil du opleve, at du fx:

  • Bliver dygtigere til at arbejde med motivationsforståelse og – værktøjer i arbejdet med at hjælpe borgeren med at tage ansvar for sin egen situation og blive afklaret i f.t. arbejdsmarkedet
  • Udvikler dine vejledningskompetencer, som du kan bruge både i dit samarbejde med borgeren og i andre former for samarbejde
  • Bliver dygtigere til at arbejde tværgående og koordinerende, herunder at dele viden og være nysgerrig på, hvad der er på spil for dine samarbejdspartnere, fx på socialområdet- eller i behandlingssystemet
  • Udvider dine kommunikative kompetencer, særligt i forhold til borgerinddragende samtaler - men også indenfor skriftlig og telefonisk kommunikation
  • Styrker dine kompetencer i løbende at arbejde refleksivt med udvikling af din egen og jeres fælles praksis
  • Bliver bedre til at træffe beslutninger i komplekse eller vanskelige situationer og til at se alternative løsningsmuligheder
  • Får en øget arbejdsglæde ved at blive bedre til håndtere kompleksiteten i dit arbejde
  • Får en forståelse af AI som fagligt redskab i dit arbejde og praksis.

Uddannelsesforløbet er bygget op over to valgmoduler fra Diplomuddannelsen i beskæftigelse, ”Kommunikation, motivation og vejledning” og ”Koordinering og samarbejde”, som du kan læse mere om herunder. Begge moduler kan tages i et accelereret forløb på et år, eller du kan vælge at strække forløbet ud over lidt længere tid og tage en pause undervejs.

Vi anbefaler, at du begynder med modulet ”Kommunikation, motivation og vejledning”, da du her får nogle helt grundlæggende kompetencer i at arbejde borgerinddragende og refleksivt med relationel beskæftigelsesindsats

kommunikation-motivation-og-vejledning-i-beskæftigelsesindsatsen

Kommunikation, motivation og vejledning

Læs mere om dit udbytte
koordinering-og-samarbejde-i-beskaeftigelsesindsatsen

Koordinering og samarbejde i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere om dit udbytte
Edda Merete Luth | VIA University College
  • Edda Luth

  • Lektor
  • T: +45 87 55 19 04