Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration – tonet til lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere

Løser du administrative og koordinerende opgaver i sundhedssektoren – fx på hospitaler, i kommunen, lægehuse eller andre sundhedshuse? Har du brug for et fagligt løft og/eller ønsker du kompetencer i at vejlede praktikanter fra den sundhedsfaglige koordinatoruddannelse? Så er denne særlige udgave af Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration for dig.

Om uddannelsen

  • ​Fremtidens sundhedsvæsen stiller store krav til koordination og administration og kræver bred faglighed inden for administration, jura, kommunikation og data kombineret med viden om sundhed og sygdomslære.

    Uddannelsens indhold er målrettet den sundhedsadministrative praksis, og tilrettelægges i det faglige miljø omkring den sundhedsfaglige koordinatoruddannelse (SAK). Det betyder eksempelvis, at de cases, materialer og opgaver, som du kommer til at arbejde med, er rettet mod det administrative arbejde i sundhedsvæsenet. 

    Dit udbytte:

    • Du bliver styrket i at varetage administrative, koordinerende og planlægningsmæssige opgaver i relation til pleje og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse i det samlede sundhedsvæsen.
    • Derudover kan du vælge, om du vil udvikle kompetencer til at indgå i sammenhængende sundhedsforløb eller til at vejlede praktikanter fra den sundhedsfaglige koordinatoruddannelse (SAK).
  • Uddannelsen giver 60 ECTS point og svarer til ét års fuldtidsstudie. Som deltidsstuderende kan du tage uddannelsen over 3-6 år med et modul ad gangen og dermed forene videreuddannelse med både familieliv og karriere.

    Uddannelsen er en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration. Den består af obligatoriske moduler, valgmoduler og et afgangsprojekt.

    De obligatoriske moduler og en række af valgmodulerne tager du sammen med andre studerende på akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.

    To af valgmodulerne er tonet specifikt til dig som er lægesekretær og/eller sundhedsadministrativ medarbejder. Det er:

    • Koordinering, samarbejde og kommunikation for lægesekretærer og andre administrative medarbejdere
    • Praktikvejleder, sundhedsadministrativ koordinator

    Disse moduler er lånt fra andre akademiuddannelser. Hvis du ønsker en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration – tonet til lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere skal du vælge begge disse moduler.

    Hvis du ikke ønsker en hel uddannelse kan du tage enkelte moduler som efteruddannelse. Alle moduler er hver 10 ECTS point.

    Uddannelsen består af:

    Obligatoriske moduler

    • ​Sagsbehandling
    • Analyse og metoder
    • Organisation og psykologi

    Find dem og tilmeld dig på Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.

    Valgfrie moduler

    2 af dem tonet til lægesekretærer:

    Valgmoduler du kan tage sammen med andre administrative medarbejdere

    • ​Digital service og innovation
    • Projektkoordinering
    • Personalejura og arbejdsmiljø

    Find dem og tilmeld dig på Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.

    Afgangsprojekt

    Find dem og tilmeld dig på Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.

    Læs mere om Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration – tonet til lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere

  • ​Uddannelsen henvender sig til lægesekretærer og administrative medarbejdere i sundhedsvæsenet med minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

    Tilskud og økonomisk støtte

    Du kan have forskellige muligheder for at søge eller få tilskud, hvis du tager en efter- eller videreuddannelse. F.eks. kan du som ufaglært eller faglært til og med 2023 få dækket dit deltagergebyr på moduler på uddannelsen. Hvis modulet koster 10.000 kr. eller derunder er det gratis. Læs mere om dine forskellige muligheder her.

  • For at blive optaget direkte på et akademimodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • En relevant erhvervsuddannelse*
    • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
    • En relevant grunduddannelse for voksne
    • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    *Ved relevant erhvervserfaring medregnes også den erhvervserfaring, som er opnået gennem uddannelsesforløbet.

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​​​​​

  • ​Uddannelsen gennemfører du som et sammenhængende forløb, hvor du tilmelder dig ét modul ad gangen – i det tempo, der passer dig.

    ​OBS! hvis du er ny studerende skal du ved første ansøgning vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Det kan fx være:

    Uddannelse: Uddannelsesbevis eller uddannelsesudskrift.
    Erhvervserfaring: Seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden.

Kontakt

sukr480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

INIE480x480_2022.jpg

Faglig kontakt

480x480-katerina-Rørbæk-Jakobsen-(ktrj).jpg

Studievejleder