Studerende på Campus Horsens

Søger du ind på en uddannelse gennem kvote 1?

Campus Horsens har et internationalt og mangfoldigt studiemiljø. Her er der fokus på uddannelse på tværs af fagligheder, sprog og kulturer.

Om Campus Horsens

  • Uddannelser

  • Faciliteter

    Ét uddannelseshus med studerende fra mere end 60 nationer.

    Campus Horsens har sin helt egen internationale puls. Her er der fokus på at uddanne studerende, der kan arbejde på tværs af fagligheder, sprog og kulturer.

    De studerende lærer at udnytte hinandens forskelligheder i en forståelse af, at de skal nå et fælles mål. Det er en vigtig læring at tage med sig, når de skal videre ud på et globalt arbejdsmarked.

    Der er samtidig masser af sociale aktiviteter på Campus Horsens, og der er liv på campus døgnet rundt.

    De studerende har blandt andet adgang til en ny idrætshal, og VIA De Studerendes Råd arrangerer salsaundervisning, Counter-Strike-turnering, Photoshop-lektioner, fester og meget andet.

    Studenterpsykolog

    Hver torsdag og fredag har Studenterpsykolog Mette B. Madsen samtaler med studerende på VIA Campus Horsens.

    Det betyder, at hvis der er noget, man tumler med, som gør det svært at overskue eller koncentrere sig om studierne, så kan man altid henvende sig ved studenterpsykologen. 

    Rådgivning er gratis for de studerende og der kan bestilles tid til samtaler torsdag og fredag. Alle henvendelser behandles under dyb diskretion.

    Studenterpræst

    Studenterpræst og psykoterapeut Anette Foged Schultz står til rådighed for personlige samtaler med de studerende på Campus Horsens.

    Uanset, hvilken trosretning man tilhører, eller hvis man ikke tilhører nogen, er man velkommen.

    Studenterpræsten er underlagt absolut tavshedspligt.

    Al henvendelse er gratis.

    Hør Anette Foged Schultz fortælle, hvad de studerende kan bruge en studenterpræst til.

    Career Service Centre

    Career Service Centre arbejder med at matche studerende og virksomheder i forbindelse med studiejobs, praktikpladser og projekter.

    Centeret har en jobportal, hvor virksomheder kan slå jobs, projekter og praktikpladser op, og de hjælper gerne virksomhederne med at finde den rigtige kandidat.

    Læs mere om Career Service Centre.

    Bibliotek

    Biblioteket på Campus Horsens er offentligt og en del af VIA University College.

    Der er fortrinsvis litteratur inden for emnerne: matematik, fysik, almen teknik, bygge- og anlægsteknik, maskinteknik, landbrugsteknik, miljøteknik, EDB/IT, sprog, økonomi og ledelse, marketing, organisation, business, pædagogik og sygepleje.

    Derudover er der mulighed for at læse et bredt udvalg af aviser, fagblade og tidsskrifter.

    Biblioteket tilbyder kurser i forbindelse med litteratur- og informationssøgning.

    Kantine

    Kantinen på Campus Horsens tilbyder et bredt udvalg af varme og kolde retter, salatbar, charcuteri og oste, hjemmebagt brød samt kager og desserter.

    Med de friske råvarer og fornuftige priser er kantinen på Campus Horsens hver dag et populært samlingspunkt.

    Bogladen

    Bogladen på Campus Horsens er leveringsdygtig i alt, der hører studielivet til.

    Der er mulighed for at købe studiebøger, fagbøger og ordbøger samt alt i papirvarer og kontorartikler.

    Derudover er headsets, USB-stik, computertasker og andet it-udstyr en del af det faste sortiment. I Bogladen kan du desuden købe logo-varer og vin.

    Åbningstider mandag til fredag: kl. 9.00 - 14.00

    T: +45 87 55 08 55
    E: horsens.bogladen@via.dk

    Sportshal

    På Campus Horsens er der en nyopført sportshal på ca. 1000 m2.

    Hallen benyttes i undervisningen af blandt andet pædagoguddannelsen.

    Derudover er det muligt for studerende og ansatte at booke hallen til fritidsaktiviteter fx fodbold, fitness, CrossFit, Mixed Martial Arts m.m.

    Læs mere om sportshallen og andre muligheder for at dyrke sport på Campus Horsens på VIA Sports Clubs Facebook.

    Innovationsugen

    Innovationsugen er en opdagelsesrejse på tværs af uddannelser og faggrænser.

    De studerende kommer i løbet af innovationsugen på en rejse, hvor de skal udforske nye sider af sig selv og deres medstuderende.

    I projektet deltager studerende fra forskellige uddannelsesretninger. Det konkrete mål med innovationsugen er at give de studerende erfaring i at anvende systematiske metoder til innovationsprocesser.

    Lej lokaler på Campus Horsens

    Hos VIA University College kan virksomheder, foreninger og kommuner leje lokaler med eller uden forplejning. Læs mere om mulighederne her.

  • Studentervæksthus

    Studerende skaber deres egne virksomheder med hjælp fra VIA Studentervæksthuse.

    I VIA Studentervæksthuse arbejder studerende med innovation og entreprenørskab. De lærer at føre deres idéer ud i livet og etablere deres egne virksomheder.

    De studerende arbejder sammen med private eller offentlige virksomheder i forbindelse med udvikling af deres idéer.

    Faglige arrangementer

    Studentervæksthuset holder en række faglige arrangementer, workshops og events, der har fokus på at lære de studerende om entreprenørskab og brug af netværk.

    Kontorplads

    Som studenter-iværksætter kan man søge om at få kontorplads i VBI Innovation Park.

    Kontakt

    VIA Studentervæksthuse 
    Mette Lindahl Thomassen
    T: +45  87 55 42 48
    E: melt@via.dk

    Læs mere om VIAs studentervæksthuse

  • Samarbejde

    VIA University College samarbejder med erhvervslivet om at uddanne studerende til at løse de opgaver, der kræves af dem, når de er færdiguddannede. 

    I Career Service Centre arbejder vi med at matche studerende og virksomheder i forbindelse med studiejobs, praktikpladser og projekter.

    Centeret har en jobportal, hvor virksomheder kan slå jobs, projekter og praktikpladser op, og de hjælper gerne virksomhederne med at finde den rigtige kandidat.

    Læs om Career Service Centre

    Kontakt Career Service Centre:

    Louise Skjoldager Sørensen
    T: +45 87 55 40 15
    E: career@via.dk

     

    Vitus Bering Innovation Park

    I 2010 åbnede det syv etager høje og 8000 kvadratmeter store Vitus Bering Innovation Park (VBI Park) lige ved siden af Campus Horsens.

    VBI Park er en unik udviklingspark, der forener vækstvirksomheder og innovation med et internationalt uddannelsesmiljø.

    Mange studerende fra Campus Horsens har praktikophold eller studiejob i VBI Parks mange virksomheder.

    VBI Park er grundlagt af VIA University College, Insero Horsens og Horsens Erhvervsråd.

    Visionen er at skabe et hus, der forener drive og udvikling fra erhvervs- og foreningsliv med uddannelsesverdenen og lokal vækst med internationalt udsyn.

    Læs mere om VBI Park

     

    Til skoler og gymnasier

    Alle er altid velkomne til at besøge Campus Horsens – enkeltpersoner, grupper, hold og klasser fra folkeskoler, efterskoler, gymnasier osv.

    Brobygningsforløb

    Uddannelserne i VIA arbejder tæt sammen med ungdomsuddannelserne gennem brobygningsforløb for grundskoler og ungdomsuddannelser.

    Undervisnings- og projektforløb

    Campus Horsens tilbyder særligt tilrettelagte undervisnings- og projektforløb, hvor undervisere og studerende fra VIAs uddannelser underviser grupper, klasser eller hold fra ungdomsuddannelserne. Ofte vil det være projektorienteret undervisning, hvor der gives en praktisk vinkel på et teoretisk emne.

    Projektsamarbejder

    Campus Horsens indgår gerne i projektsamarbejde med folkeskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

    Læs om de forskellige projektsamarbejder

    Lån et laboratorium

    Ungdomsuddannelser har mulighed for at låne laboratorier og værksteder til fx forsøgsopstillinger og tests. Der vil være undervisere og studentermedhjælpere fra VIA, som hjælper eleverne fra ungdomsuddannelserne.

    Kontakt information

    Brobygningskoordinator
    Henrik Melchior Hyldgård Meilstrup
    T: +45 87 55 14 50
    E: hmhm@via.dk 

    Brobygningskoordinator
    Amalie Glyngø Mogensen
    T: +45 87 55 14 50
    E: amgm@via.dk

  • Find vej

    Der er gode transportmuligheder til Campus Horsens.

    Der kører busser (E2) direkte fra Horsens banegård til Campus Horsens. Det tager ca. 10 minutter.

    Horsens har et godt busnet, og det er en god by at cykle i.

    Læs mere på midttrafik.dk eller rejseplanen.dk om dine muligheder for offentlig transport til Campus Horsens.

    Der er fri parkering, hvis du kommer i bil til campus.

    Find vej til Campus Horsens.

  • Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte os på Campus Horsens.

    VIA University College
    Campus Horsens
    Chr. M. Østergaardsvej 4
    DK-8700 Horsens
    T: +45 87 55 00 20
    E: horsens@via.dk

    Find en medarbejder på Campus Horsens

    Telefontider

    Mandag til torsdag kl. 07.30-15.30
    Fredag kl. 07.30-14.30.

    Spørgsmål til en uddannelse

    Har du spørgsmål til uddannelserne på Campus Horsens, kontakter du den enkelte uddannelse.

    Særlige kontaktpersoner

    Campuskoordinator
    Afdelingschef
    Annemette Glyngø 
    T: +45 87 55 43 25 
    E: agj@via.dk

    Overordnet ansvarlig for Campus Horsens
    Direktør
    Konstantin Lassithiotakis 
    T: +45 87 55 40 11 
    E: kl@via.dk

Få mere inspiration

galleri-fra-campus-herning

Se billeder fra Campus Horsens

Galleri fra studiemiljøet.
Besøgene til Company Dating i Horsens

Virksomhederne vil de studerende

Til Company Dating viste virksomhederne stor interesse for de studerende i Horsens.
Frederik Majlund Lassen

Frederik læser til markedsføringsøkonom

"Det er spændende at være med til at skabe kontakten og relationerne imellem virksomheder og kunder"
Stefan Dausell

Stefan læser ICT-engineering

"På studiet arbejder vi med hele processen, lige fra idéudvikling til færdigt produkt"
Eksportforeningen

Sådan får virksomheden eksportsucces

Nogle virksomheder er stærkere end andre til eksport. Men hvad gør de anderledes? Få pointerne her - og se dem på video.