Forslag presser de mindre læreruddannelser

Harald Mikkelsen rektor i VIA
Rektor Harald Mikkelsen, VIA University College, ser det som problematisk for de små uddannelsessteder, hvis forslaget om en femårig læreruddannelse på universiteterne bliver vedtaget. Foto: Arkiv
Konsekvensen af en forsøgsordning med en femårig læreruddannelse på universiteterne vil højst sandsynligt være, at en række kommuner vil få endnu sværere ved at tiltrække uddan-nede lærere til deres skoler, end de allerede har i dag.

Liberal Alliance har i august genfremsat et forslag om forsøg med en femårig læreruddannelse på universiteterne. 

I forslaget bevares læreruddannelser på professionshøjskolerne. Det kan derfor umiddelbart virke uskyldigt også at oprette et forsøg med en akademisk læreruddannelse i universitetsbyerne. Men det er det ikke.

I virkeligheden er der tale om et forslag, som trækker tæppet væk under de små uddannelsessteder rundt i landet – eksempelvis VIAs læreruddannelser i Nørre Nissum, Skive og Silkeborg og vores kommende uddannelsesstationer i Holstebro og Randers.

Små uddannelsessteder vil lukke

Det forholder sig sådan, at byer, der ikke har et universitet i nærheden, er særdeles sårbare over for selv små ændringer i de studerendes søgemønstre mod universitetsbyerne. Med andre ord vil flere af de unge, der i dag tager en uddannelse på et mindre, regionalt uddannelsessted, naturligt søge mod de store universitetsbyer, hvis der kommer en femårig læreruddannelse på universiteterne. 

Og langt fra alle flytter tilbage, når de er færdige med deres uddannelse. En COWI-rapport fra 2016 viser, at langt hovedparten af de færdiguddannede unge bosætter sig, hvor de har taget deres ud-dannelse eller i en af nabokommunerne, når de skal søge arbejde. 

Konsekvensen er altså, at en flytning af læreruddannelsen til universitetsbyerne potentielt knækker landet midt over mellem universitetsbyerne og resten af landet. Kommuner langt væk fra universi-tetsbyer vil dermed få endnu sværere ved at tiltrække uddannede lærere og tilbyde kommunernes børn en undervisning, der varetages af uddannede lærere og har samme faglige niveau. I dag står eksempelvis Syddjurs Kommune med en andel ikke-uddannede lærere i folkeskolen på 17 procent.

Skolelederne efterspørger praksis

Forslaget om en læreruddannelse på universitetet rejser også spørgsmål om, hvilken type lærere, det egentlig er, vi ønsker i klasselokalerne? 

En lærer, der er uddannet fra en professionshøjskole, har gennem hele uddannelsen kombineret teori med praksis. Det betyder, at man har lange obligatoriske praktikperioder, og at undervisningen ikke kun er teoretisk, men også er praksisbaseret, præcis som vores aftagere i skolerne efterspør-ger. 

I en aftagerundersøgelse, som Rambøll i år har udarbejdet for VIA, fremgår det, at blot én procent af skolelederne mener, at nyuddannede lærere har for lidt akademisk viden. Til gengæld angiver 70 procent af dem, at lærerne har en tilpas blanding af teori og praksis, eller at de fortsat mangler mere praksis i deres uddannelse. 

Af samme årsag har de studerende på professionshøjskolerne også langt flere undervisningstimer end på universiteterne, hvor en stor del af uddannelsen ofte er lagt ud som selvstudium. Den prak-sisbaserede tilgang såvel som de historiske traditioner for tæt samarbejde med de omkringliggende folkeskoler forbereder de studerende rigtig godt på den virkelighed, de møder inde på skolerne og på at understøtte børnenes trivsel og faglighed uanset social baggrund. 

Vi risikerer, at børnene betaler prisen

Dannelsen af vores børn og et sammenhængende Danmark med lige muligheder for uddannelse og samme kvalitet i undervisningen er faktisk en alvorlig sag. 

Derfor bør de markante ændringer i udbuddet af læreruddannelser, som Liberal Alliances forslag rent faktisk er, ske på et oplyst grundlag med fokus på børnenes behov og baseret på en langsigtet plan for området. 

Set med mine øjne skal læreruddannelsen naturligvis fortsat baseres på professionshøjskolerne, som har hele apparatet til at løfte en styrket læreruddannelse. Ellers risikerer vi, at det bliver børne-ne og kommunerne langt fra universiteterne, der betaler prisen.

Ovenstående debatindlæg har i september 2017 været bragt i blandt andet Viborg Stift Folkeblad, Midtjyllands Avis, Herning Folkeblad, Dagbladet Holstebro og Folkebladet Lemvig.