Børn i naturen

Kom til Åbent Hus og oplev studiemiljøet.

VIA Pædagoguddannelsen

Grenaa

Har du interesse for bevægelse og sundhed eller social innovation? Og vil du skabe en spændende hverdag for børn, unge og voksne? Så er pædagoguddannelsen i Grenaa noget for dig!

Om uddannelsen i Grenaa

  • Faglig profil

    På pædagoguddannelsen i Grenaa kan du vælge mellem tre forskellige specialiseringer og syv valgmoduler. Du bliver også en del af et nært samarbejde med byens institutioner.

    Som studerende i Grenaa kan du vælge mellem tre specialiseringer og syv valgmoduler. Uddannelsen er en del af VIAs pædagoguddannelse i Aarhus og derfor vil noget af undervisningen foregå i samarbejde med uddannelsen i Aarhus.

    Specialiseringer

    • Dagtilbudspædagogik
    • Skole- og fritidspædagogik
    • Social- og specialpædagogik

    Læs om de tre specialiseringer

    Vi har et meget tæt samarbejde med både de pædagogiske institutioner i området, og som studerende i Grenaa har du mulighed for at deltage i mange pædagogiske projekter sammen med forskellige brugergrupper i løbet af din uddannelse.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Grenaa udbyder vi to kompetenceområder:

    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Social innovation og entreprenørskab

    Læs om de valgfrie kompetenceområder i studieordningen (pdf)

  • Studieliv

    I Grenaa bliver du en del af et lille uddannelsessted, hvor vi vægter nærvær i hverdagen. Uddannelsen ligger midt i Grenaa og vi har et tæt samarbejde med de pædagogiske institutioner på Djursland.

    Som studerende på Pædagoguddannelsen i Grenaa kommer du til at gå på et uddannelsessted, hvor nærvær, fællesskab og engagement er nøgleord. Her kommer alle hinanden ved. Både undervisere og studerende og på tværs af holdene.

    Samarbejde med byen

    Vi har et godt samarbejde med de pædagogiske institutioner i området. Det betyder, at du som studerende kommer ud og afprøver mange aktiviteter i praksis i levende, pædagogiske miljøer. Hver sommer arrangerer vi fx en sommerfest for Grenaas børneinstitutioner, og vi laver mange pædagogiske forløb med andre institutioner i området.

    I centrum af det hele

    Uddannelsen ligger i centrum af Grenaa og samtidig tæt ved både skov og hav. Det betyder, at du som studerende både kan bruge byens liv og samtidig kan lade naturen inspirere dig til pædagogiske aktiviteter med børn, unge og vokse brugere.

    Studieaktivitet

    På pædagoguddannelsen i Grenaa møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Desuden vil du møde en del projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

    Find os på Google Maps 

  • Kontakt

    Kontakt Pædagoguddannelsen i Grenaa.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder

    Kontakt uddannelsen

    VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa
    Pakhuset – Sønderport 10
    DK-8500 Grenaa

    E: loeb@via.dk
    T: +45 87 55 35 00 og
    T: +45 87 55 35 52

    EAN: 5798 000 55 5044

    Åbningstider

    8:30 – 14:00

    Læs mere

Tag uddannelsen her