Sommerskole - Tværfaglig Bygningsrenovering

Invester 3 uger af din sommer i sommerskolen Tværfaglig Bygningsrenovering

Sommerskolen Tværfaglig Bygningsrenovering er en case competition, der sætter fokus på tværfagligt samarbejde blandt arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. 

Om sommerskolen

  • Fakta

    Varighed:  Den 31. juli - 18. august 2017  (uge 31, 32 og 33) - Kl. 9.00 - 16.00 alle hverdage 

    Sted: Campus Aarhus C, Ceres Allé 24, 8000 Aarhus C

    Sprog: Sommerskolen foregår på dansk 

    Tilmeldingsfrist: Den 23. juni 2017

  • Indhold og program

    Sommerskolens centrale tema er bygningsrenovering.

    Sommerskoledeltagerne vil bl.a. få indsigt i:

    • Hvilke muligheder og problemstillinger der aktiveres, når en renoveringsopgave skal løses i samarbejde med andre professioner 
    • Hvilke centrale temaer, der knytter sig til tværfaglig bygningsrenovering
    • Hvilken betydning et fælles fagsprog spiller for en entydig dialog om bygningsrenovering

    Derudover sætter sommerskolen særligt fokus på spændende og samfundsrelevante renoveringstemaer:

    • Teambuilding
    • Bygningsregistrering
    • Integrerede design processer (IDP)
    • Bæredygtighed
    • Materialer (genanvendelse og farlige stoffer)
    • Indeklima og Energi

    Opgaven tager afsæt i en case i Aarhus, som er under renovering.

    Faglige oplæg

    Forløbet er forankret i adskillelige faglige oplæg fra erfarne oplægsholdere fra bl.a. erhvervslivet, der deler ud af deres viden om relevante renoveringstemaer i praksis.

    Selvstudier

    Der henvises til de nyeste, relevante og spændende rapporter og artikler om bygningsrenovering, hvor deltagerne selv kan opsøge yderligere viden.

    Tværfagligt teamwork

    Deltagerne skal i tværfaglige teams løse en renoveringsopgave med konkrete opgaver som omdrejningspunkt og med tværfaglig vejledning fra kompetente lektorer og undervisere fra de tre faggruppers uddannelser.

    Tværfaglige og fagfaglige teammøder

    Deltagerne skal på teammøder og faggruppemøder drøfte og planlægge teamets tværfaglige arbejde. 

    Refleksion

    Deltagerne skal reflektere over og drøfte, hvilke muligheder og barrierer, de oplever under sommerskoleforløbet i forbindelse med tværfaglig bygningsrenovering.

    Program

    Programmet indeholder desuden forskellige elementer, der skal sætte fokus på tværfagligt samarbejde inden for renovering og styrke deltagernes kompetencer.

    Sommerskoleudbyderen vil offentliggøre materialet (booklet, tegninger mv.), som kursusdeltager producerer i forbindelse med sommerskolen.

  • Tilmelding

    Sommerskolen er henvendt til studieaktive og færdiguddannede bygningskonstruktører, bygningsingeniører og arkitekter. 

    Målgruppen for sommerskolen er studieaktive og færdiguddannede bygningskonstruktører, bygningsingeniører og arkitekter. 

    Der gælder følgende betingelser for studerende:

    • Bygningskonstruktørstuderende skal have bestået 3. semester
    • Bygningsingeniørstuderende skal have bestået 3. semester
    • Arkitektstuderende skal have bestået 6. semester

    Sprog

    Sommerskolen foregår på dansk, og det er derfor en forudsætning for tilmelding, at deltageren forstår og taler flydende dansk. 

    Hvordan tilmelder jeg mig?

    Hvis du er igangværende studerende, skal du gennemføre følgende tre trin:

    1. Download tilmeldingsblanketten - udfyld, underskriv. Bemærk, at der skal være to underskrifter - din egen underskrift samt en underskrift fra din uddannelsesinstitution.  
    2. Scan det underskrevne dokument, og send det retur til tosn@via.dk
    3. Indbetal kr. 1.000,- (no-show-fee) online på VIAPAY. Beløbet refunderes ved kursets afslutning

    Når vi har modtaget ovenstående, bliver du registreret i vores system, hvorefter du modtager en bekræftelse via mail.

    Hvis du er færdiguddannet, koster kurset kr. 4.500,-. Kontakt maeg@via.dk for nærmere information omkring tilmelding for færdiguddannede. 

    Tilmeldingsfrist

    Tilmeldingsfristen er den 23. juni 2017. 

    Har du spørgsmål om tilmelding?

    For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Torsten Sack-Nielsen via mail tosn@via.dk eller telefon 87 55 41 90.

  • Betingelser for deltagelse

    Det er gratis at deltage på sommerskolen, hvis du er studerende.

    Studieaktive

    Det er gratis at deltage, hvis du er studerende.

    Betingelser for studerende:

    • Bygningskonstruktørstuderende skal have bestået 3. semester
    • Bygningsingeniørstuderende skal have bestået 3. semester
    • Arkitektstuderende skal have bestået 6. semester

    Færdiguddannede

    Færdiguddannede skal betale deltagergebyr på kr. 4500,-

    Nærmere instruktioner vedr. betaling følger når tilmeldingen åbner (ultimo marts).

     

  • Praktisk information

    Du skal selv betale forplejning, transport og lign. i forbindelse med sommerskolen.

    Sommerskolen afholdes den 31. juli - 18. august 2017 i centrum af Aarhus i VIAs nybyggede campus:

    VIA University College
    Campus Aarhus C
    Ceresbyen 24
    8000 Aarhus C

    Fra Aarhus Banegård kan du gå (ca. 1 km) eller tage bussen videre til Campus Aarhus.

    Find bus- og rejseplan på midttrafik.dk og rejseplanen.dk.

    Læs mere om transport til Campus Aarhus C.

    Forplejning

    Der er mulighed for at købe mad og drikke i VIAs kantine på Campus Aarhus C.

    Overnatning

    Du skal betale for og arrangere overnatning/indkvartering, hvis du har brug for det, for at deltage på sommerskolen.

    Arrangører

    Sommerskolen arrangeres i et samarbejde mellem:

    • VIA Bygningskonstruktøruddannelsen, Holstebro, Horsens og Aarhus
    • VIA Bygningsingeniøruddannelsen, Horsens
    • Arkitektskolen Aarhus
  • Kontakt

    Du er velkommen til at kontakte os
    Torsten Sack-Nielsen
    VIA Bygningskonstruktøruddannelsen og VIA Bygningsingeniøruddannelsen
    E: tosn@via.dk
     

    Per Kortegaard
    Arkitektskolen Aarhus
    E: per.kortegaard@aarch.dk

Få mere inspiration

Billede fra Instragram #viadk

#viasummerschools

Se billeder fra sidste års sommerskoler.

Campus Aarhus C Inside

Studieliv på Campus Aarhus C

Campus Aarhus C er et flerfagligt campus midt i Aarhus centrum.