Både jyske, fynske og sjællandske erhvervsskoler har gennem de seneste to år været med i et landsdækkende projekt, hvor der er udviklet og afprøvet nye undervisningsprincipper i nye undervisningsforløb.
Den mere engagerende undervisning motiverer erhvervsskoleeleverne og fremmer deres faglige stolthed – og ventes at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Nu får alle erhvervsskoler i Danmark adgang til viden om, hvordan de kan styrke deres undervisning.
Målet med den ændrede undervisning er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse samt at øge den faglige stolthed hos erhvervsskoleeleverne.
I alt har 400 elever og lærere fra 12 erhvervsskoler landet over været involveret i projektet med titlen ’Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne’, som netop er afsluttet.
De erhvervsskoler, der har deltaget, er Rybners i Esbjerg, Tradium i Randers, Mercantec i Viborg, Randers Social- og Sundhedsskole, Learnmark i Horsens, Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder ved Aarhus, Tech College Aalborg, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa, EUC Syd i Aabenraa samt Social- og Sundhedsskolen Fyn i Svendborg og ZBC i Slagelse.
Nye metoder og forløb er afprøvet
Det er VIA University College, der har stået i spidsen for projektet ’Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne’ – i tæt samarbejde med organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) samt de involverede erhvervsskoler. Projektet har fået 2,6 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.
Erhvervsskolerne har i projektet afprøvet nye undervisningsprincipper i 21 undervisningsforløb, som VIA og erhvervsskolerne har udviklet i fællesskab.
Principperne betyder, at erhvervsskoleeleverne skal være de aktive i undervisningen og selv undersøge den faglige viden, de har brug for.
Lærerne skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i fagenes teknikker og metoder og at eksperimentere med forskellige løsninger.
Lærerne skal altså holde sig mere i baggrunden og skal primært være faglige vejledere og styre undervisningen gennem tydelige rammer og krav til elevernes arbejde.
Erfaringerne fra projektet er, at erhvervsskoleeleverne i høj grad trives i den nye type undervisning. De oplever at kunne fordybe sig i deres fag, de arbejder mere innovativt, og de oplever større selvbestemmelse – alt sammen noget, der kan styrke elevernes faglige stolthed og give andre unge lyst til at påbegynde en erhvervsuddannelse.
Stor begejstring hos de deltagende elever
En af de erhvervsskoleelever, den nye type undervisning er afprøvet på, er Andreas Hansen, der er elev på byggerilinjen hos ZBC i Slagelse. Og han er begejstret.
”I den nye undervisning føler man sig meget mere på plan med lærerne. Man føler ikke, at læreren er et overhoved. Vi elever er også med til at bestemme, og på den måde har vi det godt med det, vi skal lave,” forklarer Andreas Hansen.
Emil Torp, der uddanner sig til automekaniker på Tech College Aalborg, roser også den nye lærerrolle.
”Man føler sig mere lige med læreren i den nye undervisning. Nu spørger man om råd hos læreren og snakker om, hvordan opgaver på værkstedet skal løses, i stedet for bare at få fortalt, hvordan det skal gøres,” lyder det fra Emil Torp.
Medindflydelse er værdsat
Det er gennemgående, at erhvervsskoleeleverne sætter pris på øget medindflydelse.
”Når du får lov til at være så kreativ, som vi gør i den nye undervisning, så bliver vi mere aktive og motiverede. Nu finder vi selv på, hvad der skal i retten, og vi tester noget nyt af, og det får vi meget viden af,” siger Mads Rasmussen, der er elev på linjen Mad & Café hos Rybners i Esbjerg.
Andreas Madsen, der uddanner sig inden for lager og logistik på Tradium i Randers, supplerer:
”I den engelskundervisning, vi har nu, har vi fået meget mere selvstændighed og indflydelse på, hvad det er, vi skal. Det har været bedre og sjovere, for de fleste af os, der tager uddannelsen, er ikke er så boglige,” fremhæver Andreas Madsen.
Julie Primdahl, der er elev på linjen Offentlig Administration ved handelsskolen på Mercantec i Viborg fremhæver som mange andre af de interviewede erhvervsskoleelever, at det er vigtigt med den helt tætte kobling af teorien til praksis i den nye undervisning.
”Det giver rigtig god læring at få bygget tydelig bro mellem teori og praksis, så man kan se meningen med den teoretiske undervisning på uddannelsen,” siger Julie Primdahl.
Videoer til inspiration for erhvervsskolelærere
De afprøvede undervisningsforløb er blevet optaget på video og lagt på internettet, så de kan give inspiration til øvrige erhvervsskoler om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges for at være så inspirerende, motiverende og attraktiv for eleverne og tillige så samfundsrelevant som muligt.
I videoerne fortæller erhvervsskolelever og -lærere også om deres erfaringer med de ændrede undervisningsformer. Eksempelvis fremhæver elever, at der nu er en bedre kobling af teori til praksis, om det positive ved at være kreative, eksperimentere og udvikle nyt i undervisningen, om at lære af sine fejl og om øget trivsel.
Foruden videoerne bliver den nye viden fra projektet ’Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne’ og de gode erfaringer med nye undervisningsprincipper og undervisningsforløb også formidlet til erhvervsskolelærere fra hele landet gennem seminarer eller webinarer senere i år. Desuden vil erfaringer og undervisningsmateriale fra projektet fremover indgå i uddannelsen af erhvervsskolelærere.
Øget engagement er tydeligt at se
”Det, der især bliver rost af erhvervsskoleeleverne og -lærerne, er, at de nye undervisningsprincipper og undervisningsforløb giver erhvervsskoleleverne mulighed for at være mere aktive, fordybe sig fagligt, blive udfordrede og være med til at udvikle deres fag,” fortæller lektor og projektleder Jeppe Egendal fra efter- og videreuddannelserne hos VIA University College.
Jeppe Egendal har sammen med kolleger fra VIA været ude på erhvervsskoler og observere de nyudviklede undervisningsforløb blive gennemført som led i projektet ’Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne’.
”Det har kort og godt været fantastisk at se elevernes styrkede motivation og højnede faglige stolthed og lærernes kæmpe indsats. Jeg er sikker på, at de mere attraktive undervisningsmetoder får flere unge til at fuldende deres erhvervsuddannelse,” siger Jeppe Egendal.
Han mener samtidig, at den nye type undervisning kan styrke erhvervsskolernes image og tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Dét er relevant, da der vil mangle 70.000 faglærte i Danmark i 2025 – med negative konsekvenser for konkurrenceevnen og velstandsstigningen i Danmark til følge.
Et relevant og nødvendigt projekt
Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), understreger, at indsatsen for at styrke den faglige stolthed hos erhvervsskoleeleverne er relevant og nødvendig.
”Det er vigtigt at understøtte de politiske ambitioner om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og at vi får uddannet flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked. En vigtig vej til at indfri målene er helt klart at styrke den faglige stolthed gennem undervisningen. Projektet her viser, at høj faglighed og nytænkende pædagogik, der kobler teori og praksis på nye måder, netop bidrager til at opbygge faglig stolthed,” pointerer Ole Heinager.
Hos Nordea-fonden fortæller administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen, at fonden har støttet projektet ’Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne’ for at styrke kendskabet til og prestigen af erhvervsuddannelserne.
”I Nordea-fonden ser vi det som vigtigt at bakke op om at forbedre trivslen, styrke fagligheden og fremme den faglige stolthed blandt eleverne på de danske erhvervsskoler,” fremhæver Henrik Lehmann Andersen.
Seks nye undervisningsprincipper
Nedenstående seks principper er i projektet ’Faglig stolthed og aktive elever i erhvervsuddannelserne’ udviklet som en guideline til erhvervsskolelærere, der skal planlægge undervisning, der understøtter udvikling af faglig stolthed hos erhvervsskoleeleverne.
1. Skab læreprocesser, der stimulerer elevernes nysgerrighed, kreativitet og autonomi gennem en legende og eksperimenterende tilgang til arbejdet med faget og materialerne.
2. Giv eleverne rum til at fordybe sig i faget og dets traditioner, så de lærer gennem en udforskning af faget i konkrete handlinger, der giver en oplevelse af at kunne mestre fagets metoder.
3. Slip lidt af kontrollen og giv eleverne mere medindflydelse på undervisningen, dens indhold og form.
4. Lad i højere grad eleverne selv undersøge den faglige viden, de har brug for. Påtag dig en lærerrolle, hvor du bevidst trækker dig mere i baggrunden og fungerer som faglig vejleder for eleverne i deres læreprocesser.
5. Vær i øjenhøjde med dine elever, forhold dig undrende, undersøgende og som medskaber i processen for at give lærerstøtte undervejs.
6. Understøt læreprocesserne med it-pædagogiske værktøjer, der giver eleverne mulighed for at samarbejde, kommunikere og udtrykke deres ideer og kreativitet.
Se infografik af 6 undervisningsprincipper til at skabe faglig stolthed hos erhvervsskoleelever her.
Sådan siger erhvervsskoleeleverne om den nye undervisning
Herunder er der udtalelser, som erhvervsskoleelever fremkommer med i videoer, hvor de fortæller om de nye undervisningsforløb, der er testet på 12 erhvervsskoler landet over.
Elever fra Aabenraa:
”I den nye undervisning kan lærerne godt lide, at vi begår nogle fejl ind imellem, for fejl lærer man jo af. Lærerne giver dernæst fif til, hvordan man retter op på en fejl, og så tager man den viden med videre i praksis,” siger Simon Bruhn, der er ved at uddanne sig til snedker på EUC Syd i Aabenraa.
”I den ændrede undervisning får vi mere frie tøjler. Vi får lov til at udføre opgaver på den måde, vi selv synes, det skal gøres. Lærerne er faktisk mere rådgivere end lærere,” fastslår Peter Bill Madsen, der er ved at uddanne sig til snedker på EUC Syd i Aabenraa.
”Det kan godt blive langtrukkent at sidde på en stol i klassen. Det er federe at komme ud i værkstedet, hvor du også kan bruge dine hænder. Derfor er den nye undervisning bedre,” siger Danni Johansen, der er elev på teknologilinjen på EUC Syd i Aabenraa.
”Vi har lige lært, hvordan hjertekredsløbet fungerer, og så ved man, hvorfor patienter får ødemer i benene. Det giver da vildt meget til min faglige stolthed,” fortæller Nanna Lundgren, der uddanner sig til social- og sundhedsassistent på SOSU Syd i Aabenraa.
Elever fra Aars og Hobro:
”I den nye undervisning har vi skullet bestemme og planlægge meget mere selv. Det større ansvar har gjort, at det har været meget sjovere at finde ud af, hvad der skal til for at få den stillede opgave til at fungere. Fx kommer vi noget andet i maden, når vi selv får lov til at bestemme og prøve os frem,” siger Oliver Pedersen, der er ved at uddanne sig til ernæringsassistent på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
”Det er dejligt at få sin kreative side ud, som den nye undervisning giver plads til,” siger Emil Buus Nielsen, der uddanner sig til klejnsmed på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
”I det seneste undervisningsforløb har vi ikke haft en tegning at gå efter. Vi har selv skullet udvikle og bestemme, hvordan projektet skulle ende med at se ud – inden for nogle rammer,” forklarer Mathias Hinrichsen, der uddanner sig til klejnsmed på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Elever fra Beder ved Aarhus:
”I den nye undervisning er fx undervisningen i matematik meget mere praksisnær. Vi får selv mulighed for at designe en have, være kreative og bestemme, hvordan den skal se ud, og vi lærer at lægge budgetter for, hvad det koster at anlægge en have, for det økonomiske er jo også en del af jobbet som anlægsgartner,” siger Maria Grøn, der er ved at uddanne sig til anlægsgartner på Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder ved Aarhus.
”I den nye undervisning lærer vi lige præcist det, der er vigtigt i faget i praksis. Det er motiverende og giver mening,” siger Mathias Meldgaard, der uddanner sig til anlægsgartner på Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder.
Elever fra Horsens:
”I den nye undervisning har vi haft mere ansvar selv og har skullet udforme egne opgaver. Samtidig er det meget mere motiverende, at mere af undervisningen foregår på et værksted. Det er markant anderledes end at have matematik i et klasselokale, og det giver mere menig for os, når vi arbejder med matematik i praksis på skolens værksted,” siger Nita Vorgaard, der er ved at uddanne sig til tømrer på Learnmark i Horsens.
”Det har i den ny undervisning været utrolig dejligt og spændende at kunne fordybe sig og være mere selvstændig,” siger Mathilde Stencil, der uddanner sig inden for kontorområdet på Learnmark i Horsens.
Elever fra Viborg:
”I den nye undervisning er vi fx blevet sammensat i grupper, hvor vi kan nogle meget forskellige ting. Det har været rigtig spændende at lære af hinanden. Og når vi har fået en opgave, så har vi inden for nogle fastlagte rammer selv skullet udforske og udvikle det produkt, vi gerne ville ende op med i gruppen. Dér har vi også udnyttet hinandens kompetencer,” siger Anne Lindberg, der uddanner sig til ernæringsassistent på Mercantec i Viborg.
”Vi har i den nye undervisning ikke bare skullet sidde i klassen. Vi har været nødt til at skulle gøre en del, der kobler vores teoribaggrund med praksis, og det er virkelig godt,” fremhæver Brian Jakobsen, der er elev på linjen Offentlig Administration ved handelsskolen på Mercantec i Viborg.
”Det giver rigtig god læring at få bygget tydelig bro mellem teori og praksis, så man kan se meningen med den teoretiske undervisning på uddannelsen,” siger Julie Primdahl, der er elev på linjen Offentlig Administration ved handelsskolen på Mercantec i Viborg.
Elev fra Esbjerg:
”Når du får lov til at være så kreativ, som vi gør i den nye undervisning, så bliver vi meget mere aktive og motiverede i forhold til, hvis man bare får en fast opskrift. Nu finder vi selv på, hvad der skal i retten, og vi tester noget nyt af, og det får vi meget viden af,” siger Mads Rasmussen, der er elev på linjen Mad & Café hos Rybners i Esbjerg.
Elev fra Svendborg:
”I den nye undervisning har vi fx været ude og interviewe borgere, der gav ris og ros til oplevelser under hospitalsindlæggelser. Det giver bare så meget tilbage til os, når vi kommer tilbage på skolen og snakker om det, fordi det er input fra virkeligheden,” siger Karina Larsen, der er ved at uddanne sig social- og sundhedsassistent på SOSU Syd i Svendborg.
Elever fra Aalborg:
”I den nye undervisning har vi mere tid og ro til at fordybe os og til selv at udvikle idéer, som lærerne lytter til. Det er spændende og giver mere gåpåmod,” siger Amalie Landbo Olsen, der er ved at uddanne sig til bager på Tech College Aalborg.
”Man føler sig mere lige med læreren i den nye undervisning. Nu spørger man om råd hos læreren og snakker om, hvordan opgaver på værkstedet skal løses, i stedet for bare at få fortalt, hvordan det skal gøres,” forklarer Emil Torp, der uddanner sig til automekaniker på Tech College Aalborg.
Elever fra Randers:
”I den nye undervisning er du nødt til at byde ind med noget i gruppearbejdet og være mere på. Du kan ikke bare gemme dig i et hjørne som ved normal klasseundervisning, og det synes jeg er positivt. Samtidig har vi mere hænderne i noget praktisk, vi skal lære. På den måde hænger det nemmere ved inde i ens hoved i forhold til at skulle side og læse teori i en bog en hel dag,” siger Julie Rehder, der er ved at uddanne sig social- og sundhedshjælper på Social- og Sundhedsskolen i Randers.
”I den engelskundervisning, vi har nu, har vi fået meget mere selvstændighed og indflydelse på, hvad det er, vi skal. Det har været bedre og sjovere, for de fleste af os, der tager uddannelsen, er ikke er så boglige,” fremhæver Andreas Madsen, der uddanner sig inden for lager og logistik på Tradium i Randers.
Elev fra Slagelse:
”I den nye undervisning føler man sig meget mere på plan med lærerne. Man føler ikke, at læreren er et overhoved, der bestemmer alt, hvad du skal. Vi elever er også med til at bestemme, og på den måde har vi det godt med det, vi skal lave. Der er ikke nogen, der ikke gider at deltage eller føler sig udenfor. Tværtimod får vi alle lyst til at prøve,” siger Andreas Hansen, der er elev på byggerilinjen hos ZBC i Slagelse.