For få vil være lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver

Fristen for at søge ind på de videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb klokken 12.00 i dag den 5. juli. Hos VIA ligger søgningen til pædagog- og læreruddannelsen i år på niveau med i fjor, mens sygeplejerskeuddannelsen oplever fremgang. Alligevel er antallet af ansøgninger langt fra tilstrækkelig til at matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet, fastslår rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen.

Konkret har sygeplejerskeuddannelsen i VIA i år samlet modtaget 15 procent flere førsteprioritetsansøgninger. Førsteprioritetsansøgninger er de ansøgninger til den specifikke uddannelse, den enkelte ansøger foretrækker at læse på.

Sammenlignet med 2022 har pædagoguddannelsen i VIA i år modtaget 1,7 procent flere førsteprioritetsansøgninger, mens VIAs læreruddannelse har fået 0,7 procent flere førsteprioritetsansøgninger, og socialrådgiveruddannelsen i VIA kan notere 2,9 procent flere førsteprioritetsansøgninger.

Et stort hul at fylde op

”Det er ingen hemmelighed, at vi havde håbet på langt flere ansøgere til velfærdsuddannelserne, da det var et katastrofeår med bundrekord i fjor – den laveste søgning i 10 år. Der er dermed et stort hul at fylde op for at matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Selv om der i år er en pæn fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, er der ikke belæg for at juble. Tallene dokumenterer, at der er akut behov for en politisk reform, der markant øger søgningen til velfærdsfagene, og som virker hurtigt – ikke først om fem eller 10 år,” pointerer Harald Mikkelsen.

I 2022 var der i alt 3.151 førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen i VIA. I 2021 var det tilsvarende tal 23 procent højere – nemlig 3.890 førsteprioritetsansøgninger.

Harald Mikkelsen forventer, at VIA igen i år får mange ledige studiepladser – primært uden for Aarhus, da de studerende i stadigt stigende omfang foretrækker at studere i de store byer.

De indkomne ansøgninger bliver de næste uger behandlet i VIAs optagelsescenter. Alle ansøgere til de videregående uddannelser får den 28. juli besked på, om de er kommet ind på deres prioriterede studie.  Allerede fra midnat til den 28. juli kan de ansøgere, der har søgt ind på en professionshøjskole, se svaret på nemstudie.dk. Og ansøgere, der får afslag, vil kunne søge ind på ledige studiepladser.

På landsplan er der i år godt 84.000 ansøgere til de videregående uddannelser, hvilket svarer til 5 procent flere end i fjor.

Afslag nødvendigt til mange ansøgere

Til alle VIAs 42 uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland er der totalt kommet 7.149 førsteprioritetsansøgninger – en stigning på 11,2 procent i forhold til 2022.

Den samlede fremgang skyldes blandt andet, at VIAs palet af ingeniøruddannelser under ét har modtaget 15 procent flere førsteprioritetsansøgninger.

Harald Mikkelsen betoner dog, at der er store skår i glæden, selv om det umiddelbart er rigtig godt, at flere søger ind på STEM-uddannelserne, sådan som samfundet og arbejdsmarkedet har behov for.

”Problemet er, at det er vores engelsksprogede ingeniøruddannelser, der har modtaget flest ansøgninger. Og her har politikerne nedlagt de fleste af studiepladserne for at spare på SU, så der kun er 75 tilbage – alle i Horsens. Det betyder, at vi reelt ikke kan bruge hovedparten af ansøgningerne til de engelsksprogede ingeniøruddannelser til noget. Vi kommer til at give de fleste af ansøgerne afslag. Det er frustrerende, når virksomhederne skriger på arbejdskraft og gerne vil ansætte både danske og internationale dimittender med en ingeniøruddannelse fra Danmark,” pointerer Harald Mikkelsen.

Konkret har VIA i år modtaget 285 førsteprioritetsansøgninger til den engelsksprogede uddannelse Software Technology Engineering men må kun optage 60 studerende. På den engelsksprogede udgave af uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør er der i dag blot 15 studiepladser – men 48 førsteprioritetesansøgere.

I det hele taget har alle VIAs engelsksprogede studiepladser på ingeniør-, byggeri-, design- og animationsområdet modtaget langt flere ansøgninger, end der er studiepladser til.

VIA har henvendt sig til SVM-regeringen med en opfordring til at genetablere 175 af de 470 lukkede engelsksprogede studiepladser på Campus Horsens, der uddanner til fx klimaområdet og it-branchen, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. VIAs forslag støttes af Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere end 100 virksomheder, men uddannelsesminister Christina Egelund har indtil videre afvist forslaget.

Håb om dialog med uddannelsesministeren

Harald Mikkelsen sætter sin lid til, at de kommende forhandlinger om uddannelsessektoren fører til helhedsorienterede løsninger.

”Vi har brug for løsninger, der gør det lige så prestigefyldt at tage en professionsbacheloruddannelse og at arbejde med patienter, børn og udsatte mennesker som at varetage et akademisk job bag et skrivebord. Og vi har brug for, at velfærdsfagene bliver mødt af anerkendelse frem for kritik og vilkår, der skræmmer ansøgere væk. Professionerne er helt afgørende for samfundet, giver i høj grad mening og byder på arbejdsliv med masser af muligheder. Desuden er uddannelserne blandt de mest søgte, og hos de studerende er der stor tilfredshed. Det er uddannelser, vi i VIA er stolte af – og som hele samfundet bør være stolt af,” understreger Harald Mikkelsen.

Han fremhæver, at professionshøjskolerne har fremlagt 18 forslag til initiativer, der ventes at kunne få flere til at søge ind på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver. Dé forslag håber professionshøjskolerne, at politikerne vil tage med i en reform.

Forslagene går blandt andet ud på at finde veje til at rekruttere flere studerende fra det almene gymnasium, at skabe flere indgange til professionsbacheloruddannelserne, at tilbyde mere end SU til ’sporskiftere’ over 25 år, der vælger en velfærdsuddannelse, samt at forbedre karrieremulighederne.

Målrettede rekrutteringsindsatser hos VIA

”Fra VIAs side har vi også selv søsat en lang række initiativer for at tiltrække flere studerende - særligt uden for Aarhus, hvor de ledige studiepladser primært er,” betoner Harald Mikkelsen.

VIA har blandt andet udviklet læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum med landets eneste fagprofiler inden for udeliv, miljø, animation og til efterskolelærer, ligesom der er skabt flere muligheder for at studere online. VIA har tillige ansat en medarbejder, der specifikt arbejder med at tiltrække flere studerende til VIA i Vestjylland.

VIA er også gået i tæt samarbejde med gymnasierne i Midtjylland om rekrutteringsindsatser, ligesom det sociale studiemiljø på VIAs campusser og uddannelseskvaliteten er styrket.

Ansøgningstal 2023 til de store velfærdsuddannelser hos VIA (2022-tal i parentes)

• Sygeplejerskeuddannelsen: 2.331 (2.309). Heraf 1. prioritet: 972 (845).
• Pædagoguddannelsen: 2.022 (2.127). Heraf 1. prioritet: 1.170 (1.150).
• Læreruddannelsen: 1.327 (1.347). Heraf 1. prioritet: 709 (704).
• Socialrådgiveruddannelsen: 1.024 (1.067). Heraf 1. prioritet: 465 (452).

18 forslag fra professionshøjskolerne til indhold i politisk reform

Flere stx-elever til velfærdsfagene, bedre karrieremuligheder og nye veje til optagelse er forslag.

Professionshøjskolerne appellerer til politikerne at søsætte indsatser, der får flere end de nuværende blot 17 procent af eleverne fra det almene gymnasium til at søge ind på de store velfærdsuddannelser efter studentereksamen frem for primært at se universiteterne som attraktive.  

Et af forslagene går på at indføre nye fag som pædagogik og sundhed for at give indblik i velfærdsfagene. Andre forslag er at indføre målrettet studievejledning til stx-eleverne om professionsbacheloruddannelserne og at indføre dage, hvor gymnasieeleverne deltager på fx pædagog-, lærer- eller sygeplejerskeuddannelsen og snuser til studielivet dér.

En politisk reform skal ifølge professionshøjskolerne tillige skabe bedre karriere- og videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer. Og der skal sikres mere fleksible veje til at blive optaget på professionsbacheloruddannelser med stor mangel på arbejdskraft – fx ved at gøre relevante erhvervsuddannelser og arbejdserfaringer adgangsgivende og ved at tilbyde ’sporskiftere’ over 25 år, der skifter til et fag med mangel på arbejdskraft, ret til en dagpengesats på 110 procent i studietiden frem for SU.

Se de 18 forslag beskrevet her

Voldsomme rekrutteringsudfordringer

Der er i hele landet store rekrutteringsudfordringer inden for velfærdsfagene – og de fortsætter.

I dag er det i gennemsnit ca. hver fjerde opslåede ledige stilling i Danmark til sygeplejerske, pædagog og lærer, der ikke bliver besat, viser tal fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. Konsekvensen er fx, at det i mange daginstitutioner i dag kun er halvdelen af personalet, der er uddannede pædagoger, og at mange operationer må udsættes på grund af mangel på sygeplejersker.

Og rekrutteringsudfordringerne fortsætter. Ifølge Damvad Analytics vil der i 2030 komme til at mangle 35.600 ansatte med en uddannelse til enten pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver i Danmark. De primære årsager er: 1. den demografiske udvikling med markant flere småbørn og ældre samt mindre ungdomsårgange. 2. Mange, der forlader eller går på pension fra velfærdsfagene. Og 3. faldet over de senere år i velfærdsuddannelserne attraktivitet.    

Alene i Region Midtjylland vil der i 2030 ifølge Damvad Analytics mangle 4.100 pædagoger, 1.400 lærere, 2.200 sygeplejersker og 400 socialrådgivere. Og her er det vigtigt at notere, at rekrutteringsudfordringerne er vokset markant, siden Damvad gennemførte sin analyse i 2021.