Find den rigtige uddannelse – 6 konkrete forslag til dig

Når du skal finde den rigtige uddannelse, skal du gå efter dine drømme. Men du bliver også nødt til at være realistisk omkring, hvilke uddannelser du kan blive optaget på.

1. Spørg dig selv

Stil dig selv de fem spørgsmål herunder, for at pejle dig i den studieretning, der passer til dig. Skriv svarene ned.

  • Hvad ville du gerne være, da du var barn?
  • Hvad drømmer du om?
  • Hvad gør dig glad?
  • Hvad kan du godt lide at lave?
  • Hvad er dine styrker og svagheder?

Er der fællestræk ved dine svar? Handler de fx om fitness, at drage omsorg eller om naturen? Så skal du måske en overveje en uddannelse inden for sundhed, pædagogik eller noget naturvidenskabeligt.

Tag testen: Hvilken uddannelse passer til dig?

Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

2. Test dig selv

Prøv at tage en online uddannelsestest. De tager kort tid at gennemføre og kan give dig inspiration til, hvor du skal begynde din research.

Måske popper der er en uddannelse op, som du aldrig havde tænkt på før.

Test dig selv på fx:

Studievælgeren på ug.dk

Uddannelsestesten på Fremtidenerdin.dk

Karrieretesten på Studentum.dk

3. Overvej, hvor længe du vil studere

Når du har en liste over uddannelser, som du synes er interessante, kan du overveje, hvor længe du har lyst til at studere.

Varighed: 2 – 2½ år

Erhvervsakademiuddannelser. Fx datamatiker, laborant, markedsføringsøkonom og miljøteknolog.

Varighed: 3-4 år

Professionsbacheloruddannelser. Fx lærer, sygeplejerske, ingeniør og designer.

Bachelor på universitetet. Fx tandplejer, erhvervsøkonomi, datalogi og religionsvidenskab.

Varighed: 5-6 år

Universitetsstudier på kandidatniveau. Fx medicin, film- og medievidenskab, jura og miljøvidenskab.

Læs mere om forskellige studieformer

4. Søg information online

Når din liste af uddannelser er snævret ind, så den er overskuelig, kan du tjekke fakta nærmere.

  • Læs om indhold og optagelseskrav på uddannelsernes hjemmesider
  • Find fakta om uddannelserne via Uddannelseszoom på ug.dk
  • Få svar på, hvilke videregående uddannelser din gymnasiale uddannelse giver adgang til ved at benytte Adgangskortet på ug.dk

5. Prøv uddannelsen af

Når din liste er nede på nogle få uddannelser, kan du gå helt i dybden med din research.

  • Besøg uddannelsen til Åbent Hus, bliv studerende for en dag eller tag i Studiepraktik i uge 43
  • Følg din uddannelse på sociale medier og få en fornemmelse af studielivet
  • Tal eventuelt med en vejleder på uddannelsen

Læs mere: Er du i tvivl? Prøv uddannelsen af

Vi holder åbent hus i uge 9!

Læs om åbent hus i VIA.

6. Kig på jobmulighederne

Fælles for alle uddannelser er, at jobmulighederne er langt bredere, end de fleste tror.

Især på fremtidens arbejdsmarked, hvor det i mindre grad end tidligere bliver dine kvalifikationer fra uddannelsen, som du bliver ansat på og i højere grad dine personlige kompetencer og evne til at omstille dig.

Få inspiration til mulige karriereveje på uddannelsernes hjemmesider.

Læs også: Find din karrierevej