Studienet er VIAs primære kommunikationskanal til dig som studerende. Det er her du finder generelle informationer om bl.a. eksamen, studievejledning, muligheder for udlandsophold under dit studie, studieadministrative regler, it, kantinen, bibliotek, faciliteter på campus m.m. Det er også på Studienet, at din uddannelse og campus skriver nyheder til alle studerende på din uddannelse og campus.
Studiestart, skema mm.
Studiestart er på de fleste uddannelser omkring 1. september og 1. februar. Nogle uddannelser har dog en tidligere studiestart. Derfor har vi samlet en oversigt, hvor du kan se datoer for studiestart på alle VIAs uddannelser. Se studiestartsdatoer (pdf)
Alle øvrige relevante informationer omkring din fremtidige studiestart og dit studieforløb finder du på Studienet. Det gælder fx. mødetidspunkt, introduktionsprogram, bøger, skema m.m. Bemærk, du kan ikke finde disse informationer andre steder end på Studienet. De bliver ikke tilsendt på mail. Det er derfor afgørende, at du logger ind på Studienet inden du begynder på din uddannelse.
Sådan logger du på Studienet
Du logger ind med din VIAmail-adresse og den adgangskode, du ændrede til, da du var inde på VIA Start. Din VIAmail-adresse består af dit VIA ID + @via.dk. Eksempel: 123456@via.dk.
Når du er logget ind, skal du klikke i submenuen på menupunktet ”Studieværktøjer” og dernæst klikke på ”Info til nye studerende” (i venstremenuen). Studienet bliver opdateret flere gange inden din studiestart, så du skal løbende holde dig orienteret.