Teaching Lab ved VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Teaching Lab: Eksperimentarium for studerende

Teaching Lab er et særligt studieelement, der giver lærerstuderende mulighed for løbende at eksperimentere med deres undervisningsfag i praksis – udenfor de faste praktikperioder

I Teaching Lab arbejder studerende og undervisere fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum sammen med elever og lærere fra folkeskolen. I alle dine undervisningsfag bliver du knyttet til en klasse i folkeskolen, hvor du og dine medstuderende, sammen med jeres underviser, afprøver forskellige undervisningsmetoder. 

Fingeren på skolepulsen

Når du afprøver og omsætter den viden, du får fra teorierne og igennem forskningen, til almindelig undervisning og læring i en klasse, har du som studerende hele tiden fingeren på skolepulsen. Og frihed til at eksperimentere med forskellige og nye undervisningsmetoder i fagenes praksis.

Du udvikler dine undervisningskompetencer

I Teaching Lab får du et særligt rum til kompetenceudvikling, der ikke tidligere er set i læreruddannelsen. Den erfaring du får fra den undervisningseksperimenterne i skolen, tager du med tilbage på uddannelsen. Og sammen med dine medstuderende og underviserne på læreruddannelsen, er du med til at producere ny didaktisk viden om undervisningens muligheder og betingelser. Og samtidig udvikler du praktiske undervisningskompetencer, der styrker din professionelle, lærerfaglige udvikling. 

Se video, hvor studerende arbejder med Teaching Lab i idrætsundervisningen