VIAs whistleblowerordning
Den 17. december 2021 trådte VIAs lovpligtige whistleblowerordning i kraft. Formålet med whistleblowerordningen er at stille en særlig og uafhængig kanal til rådighed, hvor ansatte anonymt kan indberette ulovlige eller kritisable forhold. Målet er at få kendskab til og tage hånd om eventuelle forhold, som VIA ellers ikke ville få kendskab til via andre kanaler samt sikre, at de modtagne oplysninger bliver anvendt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder i VIA.
Whistleblowerordningen kan bruges af alle ansatte hos VIA.
Personer, der ikke er ansat i VIA, men som ønsker at indberette et forhold, kan i stedet henvende sig til den eksterne whistleblowerordning under Datatilsynet via dette link Whistleblowerordningen i Datatilsynet.
VIA skal mindst en gang årligt offentliggøre oplysninger om omfanget og temaer for henvendelser til VIAs whistleblowerordning på VIAs hjemmeside.
VIA skal bl.a. oplyse om antallet af modtagne indberetninger og status for opfølgning på indberetningerne, herunder:
- Hvor mange indberetninger der er realitetsbehandlet.
- Hvor mange indberetninger der er afvist eller afsluttet.
- Hvor mange indberetninger der har givet anledning til politianmeldelse.
I forbindelse med offentliggørelsen skal der være en beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden.
Statistik
År
|
Modtagne indberetninger
|
Indberetninger der er realitetsbehandlet
|
Afviste indberetninger
|
Indberetninger der medførte politianmeldelse
|
Bemærkninger
|
2021
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Statistikken for 2021 omfatter alene perioden 17. - 31. december
|
2022
|
1
|
0
|
1
|
0
|
Indberetningen er afvist med den begrundelse at den falder udenfor rammerne af whistleblowerordningen og at den vedrører en beslutning som VIA lovligt kan træffe. Indberetteren er vejledt til at håndtere problemstillingen gennem VIAs interne samarbejdsorganisation.
|
2023 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
2024 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|