Praksis-kurser for medarbejdere i det offentlige

Omstillingen går stærkt i den offentlige sektor, og det har selvfølgelig stor betydning for dit arbejde. Oplever du områder, hvor du mangler viden? Og løser du jævnligt opgaver, hvor du leder efter de rette værktøjer? Du er ikke alene. Vi har derfor i samarbejde med en række offentlige myndigheder udviklet en række kurser, der skal give dig større sikkerhed, effektivitet og glæde i opgaveløsningen. Læs mere om kurser for dig, der er ansat i det offentlige.

Kurser for medarbejdere i det offentlige

 

Udbytte - kurser for offentligt ansatte

Alle kurser tager afsæt i de udfordringer, du som offentligt ansat oftest sidder med. Det konkrete udbytte varierer selvfølgelig fra kursus til kursus, men fælles for kurserne er, at du får, ny viden konkrete input og værktøjer til fx at yde rette service eller træffe korrekte afgørelser inden for gældende lovgivning. Hvis den øgede digitalisering af og til kan opleves som et pres, så er du ikke den eneste med den oplevelse, og derfor er der også kurser, der fokuserer på det. Læs mere om de enkelte kurser nedenfor.

Fagligt indhold

Indholdet favner alt fra samskabelse og kommunikation med kommunens borgere, til hvordan du håndterer den øgede digitalisering. Generelt varer kurserne tre dage, og du vil tage afsæt i de opgaver du sidder med. Man kan næsten fristes til at sige, at du arbejder, mens du er på kursus og får nye kompetencer.

Hvem kan deltage?

Kurserne er for dig, som arbejder i den offentlige sektor, og som ønsker redskaber og grundlæggende viden til at løse dine arbejdsopgaver endnu mere effektivt og med større overskud.

Kurserne er særligt målrettet dig der er administrativ medarbejder, sagsbehandler, pædagog, lærer, eller social- og sundhedshjælper eller funktionær, hvor du løser opgaver i den offentlige sektor.

Det er også vigtigt at slå fast, at kurserne både er for dig med stor erfaring, og for dig, der netop er færdig i skolen. Uanset hvor mange års erfaring eller hvor nyuddannet man er, går udviklingen i den offentlige sektor så stærkt, at ingen kan undgå at skulle holde sig løbende opdateret med ny viden for fortsat at løse hverdagens arbejdsopgaver tilfredsstillende.

Hold dig endelig ikke tilbage med spørgsmål, hvis du har brug for vores hjælp til at komme videre.

Find dit kursus

Kontakt

Ingrid Buhl Frederiksen
  • Ingrid Buhl Frederiksen

  • Studieadministrativ partner
  • T: +45 87 55 21 86
Inger Marie Larsen-Nielsen
  • Inger Marie Larsen-Nielsen

  • Faglig kontaktperson
  • T: +45 87 55 19 19