Oplægsholdere
Nanna Høygaard Lindeberg
Projektchef i VIVE
Nanna bidrager med nyeste viden fra VIVEs nationale kvalitetsmålinger i dagtilbud. Hendes oplæg danner det fælles afsæt for dagen og skaber overblik over aktuelle tendenser og udviklingsbehov.
Grethe Kragh-Müller
Forhenværende lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Grethe er en af Danmarks mest erfarne stemmer og forsker inden for småbørnspsykologi og omsorg. Hun bidrager med forskningsbaseret indsigt i omsorgens betydning og potentiale i pædagogisk praksis.
Elisa Rimpler
Formand i BUPL
Elisa repræsenterer den pædagogiske professions stemme og kæmper for bedre vilkår og anerkendelse. Hun bringer et stærkt professionspolitisk perspektiv ind i samtalen om omsorgens rolle i dagtilbud.
Christina Sander
Journalist, Influencer og feministisk debattør
Christina Sander er en markant stemme i den offentlige debat om omsorg, ligestilling og samfundets blinde vinkler. Med afsæt i feministisk tænkning og et skarpt blik for strukturelle skævheder sætter hun ord på de usynlige mekanismer, der former vores forståelse af køn, arbejde og ansvar.
Kasper Dissing
Medstifter og CEO, Ditur.dk
Som medstifter af Skandinaviens største onlineforhandler af ure og accessories kommer Kasper med stor erfaring inden for digitalt iværksætteri og forretningsudvikling. Han tilbyder perspektiver på hvordan innovative strategier kan anvendes i forskellige sektorer.
Christina Barré
Partner i FRIDAY og specialist i influencer marketing
Christina bidrager med skarpe indsigter i digital kommunikation, branding og målgruppeforståelse. Med sin baggrund i influencerbranchen udfordrer hun, hvordan vi formidler og positionerer det pædagogiske felt – og hvordan det kan få større gennemslagskraft i en mediestyret samtid.
Jeppe Læssøe
Professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og uddannelse
Jeppe Læssøe en nøglefigur inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) i Danmark. Han har spillet en central rolle i udviklingen af nationale strategier og partnerskaber for bæredygtig uddannelse og har bidraget til arbejdet i FN-anerkendte netværk som RCE-Denmark.
Mette Ruggaard
Sektionsleder for Dagtilbud, Silkeborg Kommune
Mette Ruggaard er sektionsleder for dagtilbud i Silkeborg Kommune med over 20 års erfaring fra Aarhus Kommune. Hun vil bidrage med sine perspektiver på udviklingen af dagtilbud og vigtigheden af faglig kvalitet i arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA University College
Andreas kobler forskning og praksis i en skarp analyse af dagtilbudssektoren. Han bidrager med indsigt i udviklingstendenser og fremtidige pejlemærker for pædagogisk kvalitet og professionalitet.
Jannie Moon Lindskov
Uddannelsesleder, Pædagoguddannelsen Aarhus C, VIA University College
Jannie har omfattende erfaring inden for pædagogisk ledelse og uddannelse. Hun bidrager med indsigt i pædagogiske uddannelsers udvikling og relevans, samt hvordan vi kan styrke forbindelsen mellem teori og praksis i dagtilbud.
Anette Kirkegaard Aebeloe
Adjunkt, VIA University College
Anette er underviser i pædagogik med fokus på relationer og læringsmiljøer. Til dagtilbudsdebatten giver hun indsigter i, hvordan sanselighed og nærvær kan anvendes til at fremme børns perspektiver.
Amanda Norgreen Madsen
Studerende på 5. semester af pædagoguddannelsen, Aarhus
Amanda Norgren Madsen har en særlig interesse for legens betydning i pædagogisk praksis og for udviklingen af sin egen professionsidentitet med udgangspunkt i Det Pædagogiske Projekt. Hun deltager aktuelt i studiekredsen TRoLD (Trivsel og Leg i Dagtilbud), et forskningsprojekt på VIA University College, der undersøger børns trivsel og deltagelsesmuligheder i dagtilbud gennem legeeksperimenter.
Helle Trasborg
Pædagog, Frederiksbjerg Dagtilbud, Aarhus Kommune
Helle Trasborg har arbejdet inden for dagtilbudsområdet i 23 år. Hun er optaget af at italesætte det vigtige pædagogiske arbejde, der foregår i praksis. Hun ønsker også at skabe opmærksomhed omkring vigtige dagsordener inden for dagtilbudsområdet til gavn for børn, forældre og pædagoger. Hun er desuden pædagogisk meningsdanner og tillidsvalgt i BUPL.
Rikke Lai Pedersen
Pædagogisk leder i DII Børnehuset Ved Åen, Egå
Rikke Lai Pedersen har som leder stort fokus på både børn og voksnes trivsel og udvikling. Hun bruger blandt andet tilsyn som et vigtigt redskab til at sikre kvalitet og udvikling i daginstitutionen. Hun arbejder også aktivt for, at alle børn får adgang til et godt dagtilbud, og hun lægger vægt på at styrke medarbejdernes fælles viden om neuropsykologi som en del af en generel kompetenceudvikling. Samtidig har hun et konstant fokus på arbejdsmiljøet, som hun ser som helt afgørende for, at hverdagen fungerer.
Medvirkende i scenekunstnerisk indslag
Ole Bjørn
Lektor, VIA University College
Ole har stor erfaring inden for pædagogisk praksis og kulturelle projekter. Han har været med til at udvikle store events som Smukfest, hvor han har bidraget til kreative initiativer, der fremmer samarbejde og kulturel forståelse. Hans arbejde med projekter som ”Isbjørnens styrke” understreger vigtigheden af at integrere kunst og pædagogik.
Klaus Rubin
Lektor, VIA University College
Klaus er en passioneret pædagog og eventkoordinator, der har arbejdet på større kulturelle events, herunder Smukfest. Gennem projekter som ”Verden er så stor, så stor” har han fokus på at skabe meningsfulde oplevelser, der binder pædagogisk praksis sammen med kulturelle udtryk. Hans arbejde inspirerer til refleksion over pædagogikkens rolle i samfundet.
Øvrige
Linda Greve
Ph.d., leder af Uddannelsesakademiet ved VIA University College og moderator
Linda Greve er en erfaren kommunikationsleder med en baggrund inden for højere uddannelse og forskning i kognitiv videnskab. Som moderator ved dagtilbudsdebatten vil hun facilitere diskussioner og sikre en engagerende atmosfære, hvor deltagerne kan dele viden og perspektiver om pædagogik og omsorg.
Gitte Sommer Harrits
Rektor, VIA University College
Gitte Sommer Harrits har en solid baggrund inden for arbejdet i og med uddannelsesverdenen. I sin velkomsttale ved dagtilbudsdebatten vil hun sætte dagens formål i en aktuel professionsmæssig kontekst.